Har I nogensinde hørt stemmer? Jeg har netop lært, at ca. 5 % af den danske befolkning oplever at høre stemmer i højere eller mindre grad, nogle kun en enkelt gang, andre så det påvirker deres hverdag og de bliver syge af det.
Jeg er ikke en af de 5 %, så jeg havde derfor ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg gik ind til, da vi i dag i klassen skulle lave en stemmehører-øvelse.
Det gik ud på at 2 mennesker skulle have en simpel samtale, men at der så bagved den ene sidder to mennesker helt tæt på og snakker dem ind i øret. Hvad stemmerne siger er meget forskelligt, nogle gange var det kommentarende stemmer ("Ret ryggen, du ser jo dum ud når du sidder sådan"), andre gange snakkede de med i samtalen, svinede en til, forsøgte at overtale en til at gøre noget ("lad være med at kigge ham i øjnene") eller noget helt femte. Den ene stemme var vores underviser (som er psykiatrisk oversygeplejerske), den anden en klassekammerat.
Der var 5-6 stykker der havde været igennem øvelsen inden det blev min tur. Jeg
vidste, at jeg ikke ville bryde mig om det, men jeg bed det i mig og gjorde det alligevel.
De andre havde reageret meget forskelligt; nogle kunne abstrahere fra stemmerne, andre blev agressive, nogle begyndte at snakke med stemmerne i stedet for samtalepartneren, blev blege og svedende, gjorde som stemmerne sagde, osv.
Jeg er sådan en, der sagtens kan arbejde i meget støjende miljøer, fordybe mig i en bog imens tog-kupeen er fyldt med en børnehave eller overhøre hvis folk snakker til mig, hvis jeg lige er optaget af noget andet.
Stor var min overraskelse derfor, da øvelsen gik i gang og jeg gik helt i stå. Jeg kunne slet ikke svare på spørgsmålet min samtalepartner stillede mig ("har du haft huller i ørerne længe?"), og efter 8-10 sekunder må jeg holde mig for ørerne, i et forsøg på at lukke stemmerne ude. Det virker selvsagt ikke, og jeg får hikstet et "ja, nogle år" frem, samtidig med at jeg begynder at græde. Efter yderligere 20-30 sekunder bliver jeg nødt til at rejse mig op (nu stor-tudende), for at 'komme væk' og underviseren afbryder øvelsen.
Pyyyha, jeg var helt rystet og jeg vidste slet ikke, hvorfor jeg reagerede sådan. Vores underviser var heldigvis meget kompetent og jeg fik snakket det igennem med hende efterfølgende, og hun forsikrede mig for, at hun havde oplevet den reaktion masser af gange og fortalte, at da hun selv var igennem øvelsen første gang, havde hun slået en af 'stemmerne'!
Nu hvor jeg er kommet hjem, har fået et bad,
spist is direkte fra bøtten og er kommet helt ovenpå igen, kan jeg godt se hvor god en øvelse det er. I fremtiden vil jeg i hvert fald kunne sætte mig ind i hvor ubehageligt det kan være for en psykotisk patient, som hører stemmer. - Fordi jeg har prøvet et snert af det.
Det er godt, at man i langt de fleste tilfælde kan helbrede folk med medicin - jeg ville i hvert fald ikke kunne leve med stemmer inde i mit hoved.
(P.s. Hvis I er nysgerrige og overvejer at prøve øvelsen, så vær opmærksom på, at det KUN er en øvelse for voksne, IKKE børn/teenagere, da de kan blive meget angste. )
