Jeg bager verdens bedste kanelsnegle. Intet mindre.
"Hemmeligheden" er den lange hævetid. Hvis du er akut kage-trængende skal du finde dig noget andet at bage - de her er først spiseklar ca 2½ time efter du går i gang.
Dej
25 g gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
100 g. blødt smør
300 g. hvedemel
Remonce
185 g blødt smør
185 g brun farin
1 1/2 spsk kanel
Lidt friskrevet muskatnød
Lun mælken og smuldr gæren ned i den i en stor skål. Rør til gæren er opløst. Bland salt, sukker og æg i. Smuldr smørret ud i melet. Når det er helt fint, samles det med de våde ingredienser. Ælt dejen godt igennem.
Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i 1½ time et lunt sted.
Bland smør, brun farin, kanel og muskatnød til fyldet. Slå dejen sammen og rul den tyndt ud til en firkant (ca. 25 x 45 cm). Smør fyldet på og rul dejen sammen til en pølse på den korte led.
Skær pølsen ud i ca. 24 stykker og læg dem i et fad eller en form med lidt luft imellem. Lad sneglene efterhæve i ca. 30 minutter.
Bag dem i ovnen ved 175 grader (varmluft) i 20-25 minutter. Smager helt fabelagtigt når de er helt nybagte og varme - men de kan også godt klare en overnatning.
Og det bedste? Når du tager en op, så står du tilbage med et helt nærmest rent bagepapir - al snasken er nemlig blevet inde i sneglen, fordi du har bagt den i form!
søndag den 25. september 2016
tirsdag den 20. september 2016
Chokoladekage m. chokoladesmørcreme.
Kagebunde
4 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 tsk vaniljesukker
330 g. brun farin
175 g smeltet smør
4 æg
1,5 dl mælk
2,5 dl vand
105 g. kakaopulver
Chokoladesmørcreme
400 g mørk chokolade
420 g usaltet smør, stuetemperatur
6 dl flormelis, sigtet
1 knivspids salt
2 tsk vaniljesukker
Pynt
Evt. friske brombær/hindbær/andre bær i sæson
Smør en springform (24 cm) med rigeligt fedtstof, og tænd ovnen på 180 grader. Sigt mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen i en skål for sig. Rør sukker og smør luftigt, og tilsæt æggene et ad gangen. Vend melblandingen i skiftevis med mælken.
Bland vand og kakaopulver i en gryde, og varm det op under omrøring, indtil massen er homogen. Pas endelig på at det ikke brænder på! Tilsæt det til dejen lidt ad gangen, mens du rører, indtil den er ensartet. Hæld dejen i formen, og bag i ca. 40 minutter (varmluft), til den er helt gennembagt.
Lad kagen køle helt af.
Jeg havde fået lavet for lidt smørcreme, så jeg måtte redde den med brombærrene på toppen - jeg har justeret målene på opskriften, så du ikke får samme problem!
mandag den 5. september 2016
Efterårslagkage med æble og fragelitebunde.
Vores ældste fylder hele 4 år, så det skulle selvfølgelig fejres! Det blev han med denne skønne lagkage!
Fragelitébunde
225 g. æggehvider
450 g. rørsukker
300 g. marcipan
75 g æggehvider
185 g hasselnødder
Æggehvider (225 g) og sukker piskes til en sej marengs. Ælt marcipan og æggehvider (75 g) godt sammen. Marengsen vendes forsigtigt med marcipanmassen over mange gange – du skal være forsigtig, så luften ikke slås ud. Hak hasselnødderne fint og vend også dem i dejen.
Fordel 2/3 af dejen i en smurt springform (26 cm i diameter), og smør resten ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag bundene v. 180 grader varmluft. Springformen i ca. 35-40 min. og bagepladen ca. 20 min.
Lad bundene køle helt af.
Æblekompot
2 blade husblas
450 g skrællede æbler
100 g rørsukker
65 g brun farin
1 dl. æblejuice
Udblød husblassen i koldt vand. Skræl æblerne og fjern kernehuset, og skær dem i mindre stykker. Kom alting op i en gryde og lad det små simre i 15-20 min. Æblerne bør være kogt ud til mos (de må gerne have lidt struktur) – knug husblassen fri fra vand og rør den ud i æblemossen. Stil herefter æblekompotten på køl indtil brug.
Æblemousse
4 blade husblas
700 g. skrællede æbler
2½ dl æblejuice
1 god vaniljestang
5 spsk rørsukker
2,5 dl piskefløde
Udblød husblas i koldt vand. Æblerne skrælles og skæres i små stykker. Kom alle ingredienserne undtagen fløden op i en gryde og kog det hele mørt i 15 min. Æblekompotten sigtes gennem en sigte, så det bliver til en fin æblepuré. Mas det med en ske, så du får meget med Knug husblassen fri fra vand og rør den i æblepureen. Lad æblepureen køle ned, imens du pisker fløden til let flødeskum. Vend æblepureen og flødeskummen sammen.
Befri kagen fra springformen og rengør formen. Kom bunden tilbage i formen og kom kageplast i. Smør bunden med æblekompot, og skær herefter den anden bund til, så den er 1 cm i diameter mindre end formen. Hæld æblemoussen udover kagen, og stil den på køl i mindst 5 timer eller gerne natten over.
Marcipanovertræk
200 g marcipan
100 g flormelis
30 g glukosesirup
2 dl piskefløde, til opsmøring
Ælt det hele godt sammen og kom massen op i en pose og læg på i 30 min. Befri kagen fra springformen og kageplast. Pisk fløden til flødeskum og smør kagens kant op. Udrul marcipanen og rul den omkring kagens kant. Pynt med hakkede hasselnødder og høvlet mørk chokolade.
TIP: Hvis du bruger søde købe-æbler, istedet for de syrlige have-æbler som jeg har brugt, så vil det være passende med lidt citronsaft i både kompot og mousse.
TIP: Kagen kan sagtens laves i god tid. Jeg lavede både kompot & æblepuré om torsdagen, bundene om fredagen, hvor jeg også samlede kagen, som skulle serveres lørdag. Så venter man med husblas'en, som bare smeltes i en lille portion af det som den skal i.
Etiketter:
Festkage,
Fødselsdag,
Gæstemad,
Kage,
Opskrifter
Abonner på:
Opslag (Atom)