Sider

fredag den 30. april 2021

Hveder m. fuldkornsmel


5 dl mælk 

50 g gær 

4 æg 

100 g. blødt smør 

2 tsk groft salt 

6 spsk sukker 

2 spsk kardemomme 

300 g. hvid fuldkornshvedemel 

950 g alm. hvedemel 


Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og kardemomme og rør hvid hvedemel, æg og salt i.

Tilsæt hvedemelet og ælt til sidst smørret i. Ælt dejen, indtil den slipper skålens sider og er blød og smidig. 

Dæk skålen til med witawrap fastgjort med en elastik, og lad dejen hæve lunt i 45 minutter (så den er ca. Dobbelt størrelse). 

 Drys bordpladen let med mel, ælt dejen kort igennem og del den i 24 lige store boller (jeg vejer dem, så de bliver helt ens). Stram bollerne op og sæt dem med lidt afstand i ovnens dybe bradepande (beklædt med bagepapir).

Stil bradepanden i den øverste halvdel af den kolde ovn, stil et ildfast fad ind i bunden af ovnen, og hæld en liter kogende vand i fadet. Luk ovnlågen, og lad hvederne efterhæve i 45 minutter. 

Tag forsigtigt(!) bradepanden ud af ovnen, og stil dem på køkkenbordet. Tag også vandet ud. Varm ovnen op til 220° (ikke varmluft). 

Sæt bradepanden ind i den nederste tredjedel af ovnen, og bag hvederne i ca. 12 minutter. 

søndag den 4. april 2021

Påskeblondie

 

200 g smør 
200 g hvid chokolade 
3 æg 
125 g sukker 
125 g hvedemel 
150 g marcipan 
300 g. chokoladeæg (jeg brugte M&m's-påskeæg i lyseblå pose) 
Lidt salt

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Smelt smør og hvid chokolade sammen i en gryde.
Pisk chokoladen i æggesnapsen, riv marcipanen og tilsæt den sammen med salt. Sigt til sidst melet i og vend det til en homogen masse.
Hæld dejen i en bagepapirbeklædt form (20x30 cm) og fordel 2/3 af chokoladeæggene over dejen.

Bages i ca 25 minutter v. 175 grader (ikke varmluft).
Når kagen er færdigbagt, hakkes de sidste chokoladeæg og fordeles over kagen.