tirsdag den 28. juli 2009
Jamen, hvad er der i?
Nu har jeg endelig fået pakket! I eftermiddag går turen til Schweiz, hvor Specialized har inviteret os ned for at prøve de nye 2010-cykler i bjergene.
Desuden kommer turen til at byde på nogle gode middage og hvad der dertil hører, så det gjæder jeg mig til. Af uransaglige årsager er jeg ikke i stand til at begrænse mig, så til 2 døgn, har jeg pakket intet mindre end en stor sportstaske fyldt med 14,5 kg.!
Her har vi så fået afdækket årsagen til, at jeg aldrig har været på månedsvis af interrail ned igennem Europa: jeg havde ikke været i stand til at løfte tasken!;o)
Skrig!
Så lå man lige heeelt afslappet i sin seng omkring midnatstid og læste krimier... Indtil man pludselig hørte den skæbnesvangre lyd: flarpf-flarpf-flarpf-flarpf! Den opmærksomme læser vil selvfølgelig vide, at det er det dyr (eller, insekt er det vel egentlig), som jeg er mest angst for: natsværmeren!
Den var blevet tiltrukket af lyset fra min natbordslampe, og var på vej direkte imod mig.
Jeg kastede mig ned på gulvet (slog faktisk hoften lidt), og kravlede over i den anden ende af stuen med dynen over mig (så den ikke kunne angribe mig bagfra).
På semi-sikker afstand holdt jeg øje med hvor den fløj hen. Jeg kunne ikke hente støvsugeren, uden at slippe den af syne, så jeg måtte finde en anden taktik, som jo ville kræve at jeg bevægede mig tættere på den. Den endte sit liv under min gummistøvle kl. 00:43.
Så skyndte jeg mig at få den op på et papir og smide den ud over altanen (tænk hvis den kun var bevidstløs og vågnede op ude i skraldespanden?!), lukke altandøren så dens venner ikke kom efter den og sweepe lejligheden for eventuelle kumpaner.
Hvorfor er der allerede natsværmere nu? De plejer da først at komme senere på sommeren?
I undrer jer måske over, at jeg har en irrationel frygt overfor sådan et lille dyr, men jeg lover at der er en forklaring, men den er lang og indeholder en svensk skov, en åben dør indtil et værelse med lys, tusindvis af natsværmere og en meget sur far der skulle slå dem alle ihjel, inden hans 3 døtre ville lægge sig til at sove i rummet... Men den må I få en anden gang.;o)
Den var blevet tiltrukket af lyset fra min natbordslampe, og var på vej direkte imod mig.
Jeg kastede mig ned på gulvet (slog faktisk hoften lidt), og kravlede over i den anden ende af stuen med dynen over mig (så den ikke kunne angribe mig bagfra).
På semi-sikker afstand holdt jeg øje med hvor den fløj hen. Jeg kunne ikke hente støvsugeren, uden at slippe den af syne, så jeg måtte finde en anden taktik, som jo ville kræve at jeg bevægede mig tættere på den. Den endte sit liv under min gummistøvle kl. 00:43.
Så skyndte jeg mig at få den op på et papir og smide den ud over altanen (tænk hvis den kun var bevidstløs og vågnede op ude i skraldespanden?!), lukke altandøren så dens venner ikke kom efter den og sweepe lejligheden for eventuelle kumpaner.
Hvorfor er der allerede natsværmere nu? De plejer da først at komme senere på sommeren?
I undrer jer måske over, at jeg har en irrationel frygt overfor sådan et lille dyr, men jeg lover at der er en forklaring, men den er lang og indeholder en svensk skov, en åben dør indtil et værelse med lys, tusindvis af natsværmere og en meget sur far der skulle slå dem alle ihjel, inden hans 3 døtre ville lægge sig til at sove i rummet... Men den må I få en anden gang.;o)
torsdag den 23. juli 2009
Nej, det er ikke okay!
I går var jeg ude at investere i en ny mobiltelefon. Ikke fordi den gamle fejlede noget, men bare fordi jeg havde brug for noget lidt mere "lækkert". Med et job hvor ethvert feminint touch er bandlyst (fik en påtale for at have øreringe på, forleden!), så havde jeg brug for en feminin mobil. Valget falgt på en Nokia 6600 fold, som jo nærmest er smuk...;o)
Fuld ud bevidst om mine egne mobil-tekniske mangler, allierede jeg mig med den TDC-mand der så ud til at have mest styr på tingene (okay, ham der så sødest ud). Jeg skulle have mine telefonnumre fra min gamle telefon og over på den nye. Dialogen lød således:
Mig: "Hejsa, kan du hjælpe mig med ditten og datten?"
Ham: "Ja, det er nemt nok" (Han tager telefonen og begynder at trykke på knapper)
Ham: "Ups..."
Mig: "Hvad så, hvordan går det?" (lidt nervøs)
Ham: "Du har en backup af dine numre, ikk´?"
Mig: "Nej." (Findes der virkelig mennesker der tager backup af deres telefon?)
Ham: "Jeg er kommet til at slette en del af dine numre..."
Mig: "Undskyld, HVAD?"
Her vælger TDC-manden så at give mig hans eget telefonnummer "som kompensation". Jøsses, hvordan kan man tro at det så bare er i orden at slette folks numre (eliminering af konkurrenter?).
I hvert fald blev jeg ret sur (men måske også lidt smigret;o)), men det bragte ligesom ikke mine numre tilbage, så nu kører jeg et meget Simple Living-agtigt koncept ift. telefonnumre..;o)
Fuld ud bevidst om mine egne mobil-tekniske mangler, allierede jeg mig med den TDC-mand der så ud til at have mest styr på tingene (okay, ham der så sødest ud). Jeg skulle have mine telefonnumre fra min gamle telefon og over på den nye. Dialogen lød således:
Mig: "Hejsa, kan du hjælpe mig med ditten og datten?"
Ham: "Ja, det er nemt nok" (Han tager telefonen og begynder at trykke på knapper)
Ham: "Ups..."
Mig: "Hvad så, hvordan går det?" (lidt nervøs)
Ham: "Du har en backup af dine numre, ikk´?"
Mig: "Nej." (Findes der virkelig mennesker der tager backup af deres telefon?)
Ham: "Jeg er kommet til at slette en del af dine numre..."
Mig: "Undskyld, HVAD?"
Her vælger TDC-manden så at give mig hans eget telefonnummer "som kompensation". Jøsses, hvordan kan man tro at det så bare er i orden at slette folks numre (eliminering af konkurrenter?).
I hvert fald blev jeg ret sur (men måske også lidt smigret;o)), men det bragte ligesom ikke mine numre tilbage, så nu kører jeg et meget Simple Living-agtigt koncept ift. telefonnumre..;o)
tirsdag den 21. juli 2009
Hvor bliver han af?
I går havde vi en lidt længere tur, og da vi er på vej ud til patienten spørger Behandleren mig, hvorfor jeg egentlig er single? Tjo, hvad skal man lige svare på det? Det er vel fordi der ikke lige er kommet nogen forbi, hvor tingene er faldet i hak... I hvert fald kommer vi ind på, hvad det er for nogle ting jeg lægger vægt på, og selvom vi kun har kørt sammen én dag før, så kommer Behandleren (uden at jeg siger noget) frem til, at jeg er typen der lægger vægt på at han:
Er jeg virkelig en åben bog? For sidst jeg tjekkede så var mystisk-uforståelig-kvinde, det label jeg havde fået?;o)
- skal have god humor
- skal være en lidt sports-agtig en
- ikke må være bidende ateist
- skal være intelligent
- er i stand til at diskutere med mig og sige mig imod
- er en rigtig mand
- ikke nødvendigvis er modelsmuk, men en der gør lidt ud af at se pæn ud
Er jeg virkelig en åben bog? For sidst jeg tjekkede så var mystisk-uforståelig-kvinde, det label jeg havde fået?;o)
fredag den 10. juli 2009
Gotland t/r
Ja, jeg må jo give jer ret i, at der har været lidt stille her på bloggen i noget tid... Jeg har såmænd været på ferie, hvor internet-USB-dimsen fra ICA ikke var tilstrækkelig til at blogge.
Turen gik til Gotland, en semi-lille ø ud for den svenske østkyst. Turen dertil tog ca. 10 timer i bil og med færge - pludselig huskede jeg hvorfor jeg elsker at flyve!:o)
Så tænker I måske "hvorfor lige Gotland?". Jo, det er der et helt enkelt svar på. Jeg har nemlig læst alle Mari Jungstedts krimier, som foregår på netop Gotland og hun har fået øen til at lyde så lækker og indbydende at jeg bare måtte opleve det selv.
Det var da også fantastisk at sidde på de samme caféer og restaurenter som de kendte personer fra bogen, opleve byen som man føler at man kender og mærke stemningen som hun levende har beskrevet.
Solnedgang over Visby
Øen levede da også til fulde op til mine forventninger - noget man ikke just kan sige om den hytte som vi havde lejet. For det første troede jeg, at vi havde lejet et hus inde i Visby (som er den eneste rigtige by på øen). Det er så min fejl at jeg ikke har kommunikeret klart med mine forældre, som stod for bookingen, i hvert fald boede vi ca. 15 km. udenfor byen.
Det var så okay, det nåede jeg at vænne mig til på vej derhen; jeg skulle alligevel bruge mange timer på at ligge i solen og læse bøger!:o)
Stor var overraskelsen derfor, da det viste sig at der ikke var nogen former for udendørs areal til hytten. Jeps, vi havde lejet et styks fuldblods træhytte - uden mulighed for at være udenfor! Der var en lille bitte træterasse foran døren, men absolut ingen mulighed for at ligge på græsset i bikini (ligesom jeg havde forestillet mig!). Vi endte derfor med at køre ind til Visby hver dag, og brugte stort set kun hytten til at sove i.
Det var så okay, det nåede jeg at vænne mig til på vej derhen; jeg skulle alligevel bruge mange timer på at ligge i solen og læse bøger!:o)
Stor var overraskelsen derfor, da det viste sig at der ikke var nogen former for udendørs areal til hytten. Jeps, vi havde lejet et styks fuldblods træhytte - uden mulighed for at være udenfor! Der var en lille bitte træterasse foran døren, men absolut ingen mulighed for at ligge på græsset i bikini (ligesom jeg havde forestillet mig!). Vi endte derfor med at køre ind til Visby hver dag, og brugte stort set kun hytten til at sove i.
Første aften på "terassen"
Min far og jeg havde taget MTB´s med, i håb om at få udforsket nogle af de fede spor vi havde hørt Gotland skulle byde på. Det blev desværre kun til en enkelt tur, som ikke ligefrem var en succes. Vi havde fået et område omkring "Högklint" anbefalet af de lokale, og vi fandt da også en enklet sti. Problemet var bare at den kun ar 1,2 km. og mest bestod af mere eller mindre livsfarlige klippeskrænt-stykker. Vi endte med at trille lidt rundt på små landeveje i håb om at finde en afstikker-sti, som skulle lede os til slaraffenland. Det skete aldrig, og da vi kom hjem og fik tjekket med kortet viste det sig, at vi havde været et par kilometer nord for det rette område!
Min far og jeg havde taget MTB´s med, i håb om at få udforsket nogle af de fede spor vi havde hørt Gotland skulle byde på. Det blev desværre kun til en enkelt tur, som ikke ligefrem var en succes. Vi havde fået et område omkring "Högklint" anbefalet af de lokale, og vi fandt da også en enklet sti. Problemet var bare at den kun ar 1,2 km. og mest bestod af mere eller mindre livsfarlige klippeskrænt-stykker. Vi endte med at trille lidt rundt på små landeveje i håb om at finde en afstikker-sti, som skulle lede os til slaraffenland. Det skete aldrig, og da vi kom hjem og fik tjekket med kortet viste det sig, at vi havde været et par kilometer nord for det rette område!
Læg lige mærke til at min cykel, handske og fars sok matcher!
(Ja, man bliver opfindsom når man triller rundt i cirkler uden at finde kør-bare stier!)
(Ja, man bliver opfindsom når man triller rundt i cirkler uden at finde kør-bare stier!)
Alt i alt en rigtig dejlig tur, med en uge hvor solen ikke forlod os og temperaturen ikke var under de 28 grader! - Gotland (og Mari Jungstedts bøger) kan varmt anbefales.:o)
Abonner på:
Opslag (Atom)