Berlin - skøøøøn tur!

Så er vi hjemme fra Berlin igen og jeg er endelig kommet i bund med bunkerne af vasketøj, udpakning, osv.

Vi havde en SKØN tur! Vi blev lidt forsinkede på vejen der ned - først havde vennerne glemt pungen, så de måtte vende om og hente den. Så var der lige en fartkontrol på motorvejen (av, av, av), og så var det kun vennernes bane der kom med på færgen, så vi måtte vente 40 minutter på den næste.
Nordsjælland - Berlin, 9 timer er vist ikke ligefrem rekord....
Jeg havde glemt alle vores pas der hjemme - snak lige om at være en dårlig mor! Heldigvis fik vi slet ikke brug for dem, så nu er det bare en god historie. Satser dog på at huske dem, når vi skal flyve til Italien om en måneds tid...

Da vi først kom der ned var det skønt! Vi havde omkring 20 grader og solskin, og vi sad adskillige gange i t-shirts når vi spiste frokost på en fortorvsrestaurant. Vi fik set byen, købt lækre delikatesser i KaDeWe, drukket store mængde Cremánt, rødvin og øl, fik travet kilometervis igennem den smukke by og set Sachsenhausen.

Det var en helt vidunderlig fødselsdagsgave jeg fik mig dér!

Så kom det alligevel!

For det ER rigtigt forår, når man kan gå i haven og plante roser!
Ihh, jeg glæder mig til de kommer, og slynger sig op og dækker det grimme hegn vi har i bunden af haven.

Jeg tror også at de andre hyggede sig meget godt i solen...

Ammehjerne?

Nu ammer jeg godt nok ikke længere, men jeg kan ikke finde nogen anden forklaring.

Hvorfor er det, at jeg igen og igen laver den samme fejl? Jeg tænker, "jo, det kunne da være hyggeligt med en smuttur i centeret, bare mig og Nikolaj".

Jeg glemmer bare, at efter cirka 5 sekunder, så gider han ikke at sidde i vognen mere, men laver flitsbue og skriger indtil man tager ham op. Og så kan man ellers bytte sko i Skoringen, finde og købe babytøj i H&M, købe ind til aftensmaden i Kvickly og finde pædagogisk stimulerende legetøj i BR. Alt sammen med unge på armen.

Kan nærmest ikke mærke min højre arm og skulder. Spurgte manden om han mon troede at det var en fibersprængning (seriøst, det gør nas!), men han mente at jeg overdrev.
Måske lidt kage kan hjælpe på sagerne? (Og i morgen kan I så få et indlæg, hvor jeg undrer mig over at jeg stadig mangler at tabe 2 kg.;o))

 

Posen skal rystes!

Jeg er lidt af en bognørd, så igennem graviditeten læste jeg masser af graviditetsbøger. 

I dem alle sammen står der, at når man har fået et barn vil man genoverveje sin hverdag, job og prioriteringer generelt. Jeg tænkte kæk "ej, det kommer jeg ikke til - jeg har det helt fint".

Men nu hvor vi har vores lille fantastisk guldklump, så er jeg måske ikke helt så sikker alligevel. For har jeg lyst til en hverdag hvor jeg er hjemmefra fra 6.00-17.00? Og hvor jeg nærmest kun når at sige hej til Nikolaj, inden han skal puttes?

Det kom jeg ret hurtigt frem til, at jeg ikke har. Savner jo drengen bare vi har været ude at spise en enkelt aften, uden ham!

Så nu kigger vi på alternative planer her hjemme. Tror vi har fundet en løsning, som vi alle sammen bliver glade for i det lange løb, men vi skal lige have regnet lidt på tingene. Stay tuned. ;o)