Hold da op, det er alligevel en del....

NU når jeg nok ikke at læse flere bøger, men det blev da alligevel til en del.

Helt præcist 53 af slagsen. Jeg har grinet, grædt, skældt ud og krummet tæer - alt det som gode bøger kan byde på.

Januar:

Michael Laudrups tænder (Maise Njor & Camilla Stockmann)

Next (Michael Cricton)

Frost og aske (Inger Wolf)

Den lille prins (Antoine de Saint-Exupéry)

En plads i solen (Liza Marklund)

Dinosauerens fjer (Sissel-Jo Gazan)

Prinsessen der blev væk (George MacDonald)

Savnet (Karin Alvtegen) 

Februar:

Bedrag (Karin Alvtegen)

Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden (Marklund & Snickare)

Skam (Karin Alvtegen)

Mænd der hader kvinder (Stieg Larsson)

Noget for noget (Anna Grue)

Marts:

Den uendelige historie (Michael Ende)

I denne stille nat (Mari Jungstedt)

Den inderste kreds (Mari Jungstedt)

Dybt at falde (Anna Grue)

Judaskysset (Anna Grue)

The Shack (William Paul Young)

Boghandleren i Kabul (Åsne Seierstad)

April:

Tyskerungen (Camilla Läckberg)

Skjult identitet (Matt Birkbeck)

Drengen i kufferten (Kaaberbøl & Friis)

Kvinden i buret (Jussi Adler-Olsen)

Halidons skrig (Robert Ludlum)

Maj:

Flagermusmanden (Jo Nesbø)

Juni:

1222 (Anne Holt)

Bitterfiseen (Maria Sveland)

Juli:

Den døende dandy (Mari Jungstedt)

Kunsten at dø (Anna Grue)

Fasandræberne (Jussi Adler-Olsen)

C.H.O.K (Majse Njor & Camilla Stockman)

Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? (Maise Njor)

Den gamle mand og havet (Hemingway)

Harry Potter og Dødsregalierne (J.K. Rowling)

Grønt støv (Sara Blædel)

Kald mig prinsesse (Sara Blædel)

Kun ét liv (Sara Blædel)

August:

Skjulte fejl og mangler (Elsebeth Egholm)

Selvrisiko (Elsebeth Egholm)

Engle (Marian Keys)

September:

Alarm 112 – Falckredder i forreste linje (Svend Gørup Magnussen)

Under en strålende sol (Khaled Hosseini)

Oktober

Coq Rouge (Jan Guillou)

Den demokratiske terrorist (Jan Guillou)

Brunstkalenderen (Emma Hamberg) 

November
En helt almindelig han (Chad Kultgen)
Gør det noget jeg støvsuger imens?
Mine hemmeligheder (Sophie Kinsella)
Hvem er jeg? (Sophie Kinsella)

December:
I morgen angriber vi igen (Kim Hundevadt)
Headhunterne (Jo Nesbø)

Odessa Kartoteket (Frederick Forsyth)

Ja, der er jo lidt forskel på hvor mange bøger jeg har læst - det er ret tydeligt, hvornår jeg har haft travlt med andre ting.;o) Alle bøgerne har selvfølgelig ikke været lige gode, nogle af mine favoritter har helt klart været:

• Under en strålende sol (Khaled Hosseini)
• Engle (Marian Keys)
  
• I morgen angriber vi igen (Kim Hundevadt)
• Odessa Kartoteket (Frederick Forsyth)
• Prinsessen der blev væk (George MacDonald)
• Alle Mari Jungstedt bøgerne - de er simpelthen f a n t a s t i s k e! 
• Boghandleren i Kabul (Åsne Seierstad)
  

Status: 2009

Ligesom resten af blog-land vil jeg kaste mig ud i lige "året der gik"-agtige lister. Bare fordi man aldrig kan få for mange lister.;o) 

Er blevet rigtig god til at:
- Finde på overspringshandlinger. Bloggen ville ikke eksistere uden!
- Smalltalke. Næsten lidt snyd at blære sig med - er faktisk ret nemt når de fleste er gamle mennesker der fortæller den samme historie igen og igen. Hele vejen til Gilleleje.

Skal blive bedre til at:
- Træne. Betaler faktisk 229 kr om måneden for det medlemskab. Hvilket i gennemsnit har været 114, 50 pr. besøg.
- Fjerne makeup inden sengetid. Og drikke 2 liter vand om dagen - ligesom Heidi Klum, Tyra Banks og alle de andre.

Må holde HELT op med at:
- Spise is og kage til morgenmad. Skal jo faktisk forestille at være et voksent menneske.
- Glemme isskraberen. Har indtil videre kostet 1 dankort og 1 Club Change kort livet.
- Forsøge at drikke lige op med gutterne fra holdet. Ender skidt - hver gang!

Må stadig gerne:
- Danse rundt i lejligheden, når der kommer en god sang i radioen.
- Spise is og kage til aftensmad. Det er jo morgenmaden der er det afgørende.
- Drikke unævnelige mængder Asti med veninderne. En helt almindelig tirsdag aften.
- Snik-snakke den halve nat med tæpper, varm kakao og skumfiduser. Bare fordi stemningen er helt rigtig.

Synes at der er for lidt:
- Spontane caféture med veninderne. Gerne i 4 timer i frokostpausen. - SATC-style!
- Dating. Skal ikke (gentager: i-k-k-e) ende som hende den underlige, enlige kattedame. Med underligt lugtende hjem. Ever!
- Fantastiske "denne aften går over i historien"-agtige fester. Typisk når hele ens omgangskreds er i gang med at planlægge bryllup og lave børn.

Ville egentlig gerne bakke op om:
- Alle de der CO₂ -nedsættende initiativer. Men orker ikke at udregne hvor meget jeg har brugt, hver gang jeg har lavet en kop the eller vasket gulvet.
- Team ride4fun. Men jeg ER jo Hustler!
- Naser Khader. Bare ærgeligt at han er så dum at høre på.

Så er der ikke langt igen...

Nu er der ikke lang tid til. I morgen (teknisk set i dag) kl. 18:00 åbner tilmeldingen til Danmarks lækreste MTB-løb: H12. For 3. år i træk knokler vi løs, så I kan give den gas! Skynd dig med tilmeldingen, der er et begrænset antal pladser...:o)

Nytårsplaner.

Nå, så fik jeg alligevel rigtige nytårsplaner. Havde jo ellers sagt nej til de (druk-)festinvitationer som jeg havde fået, da jeg skal op kl. 05:00 den 1. januar (Hurra for at skulle arbejde på mærkelige tidspunkter).
Men her til aften blev jeg alligevel overtalt. Så nu skal jeg til fancy-Hellerup-middag-fest, lokket med argumentet "Der kommer bare SÅ mange søde single-mænd". *suk* Skal jo faktisk stadig tidligt op; singlemænd eller ej. Måske er 1. januar heller ikke så travl en dag i ambulancetjenesten...?

I det mindste ved jeg lige hvad jeg skal have på. Eneste minus er, at kjolen er så stram at det er svært at sidde ned i den, og at hælene er så høje at det er svært at stå op i længere tid af gangen. - Til gengæld er det bare et fantastisk outfit! Var der nogen der sagde skruen uden ende?;o)

En slags dvale?

Pyha, jeg er nærmest helt udmattet af at lave ingenting.
I dag har jeg ikke lavet andet end at læse bøger, spise og se fjernsyn. Uden pis.
- Min vildeste fysiske udfoldelse har bestået i at gå ud til bilen og køre i 7-Eleven. Efter 3 bøtter Ben & Jerry´s.

Det er vist godt at Svoger har fået en MTB i julegave, så vi skal ud at trille i morgen formiddag - ellers ville jeg nok være i akut fare for at gå i en form for sukker-/dvalechok!

På et splitsekund....

Kan alting ændre sig!
Det VED jeg jo egentlig godt, da jeg tit møder mennesker som netop har oplevet det splitsekund dér - men nu var det lige ved at være mig selv....

Her til aften havde jeg hentet 4 styks familiemedlemmer og vi var på vej til julemiddagen. Da vi kører på motorvejen ser jeg ud af øjenkrogen at den bil, som jeg er i gang med at overhale, smadrer dirkete ind i autoværnet og bliver slynget over i min vejbane. Jeg når lige at trykke speederen i bund, så hans bil passerer en millimeter bagved kofangeren, i stedet for at ryge direkte ind i siden på os.
Det næste kvarters tid gik så med at hjælpe den stive/skæve/høje/hvad han nu end var mand indtil kollegaerne kom og overtog.

Pyha, for en start på juleaften - det var lige dramatisk nok, når jeg nu var i et helt andet gear end når jeg er på arbejde. Vi kom for sent, men det var bare helt lige meget - vi var glade for at være der, og aftenen forløb da også uden andre uheld end lidt rødvin på dugen...;o)

Jeg håber, at jeres aften har været lidt mere stille og rolig... Glædelig jul!

Glædelig jul!

God jul til alle!
- Især til de ambulancefolk, politibetjente og brandmænd der er på vagt i aften og til vores udsendte soldater rundt omkring i verden. (Og selvfølgelig søens folk;o))

SATC 2

Årh, så er traileren kommet - jeg er helt overbevist om at den står på biograf, drinks og bytur når filmen rammer Danmark til maj!:o)

Er det nu?

Gaverne er købt.
Lejligheden er pyntet.
Konfekten er lavet.
Adventskransen er brændt færdig.
Juletræet er klar.
Familien er inviteret.
Æbleskiverne er spist.
Julelysene stråler overalt.

Er det så nu man skal være i julestemning?

Julekonfekt vol. 2

Pyyyha, så kom det sidste konfekt i hus!

I går var jeg hjemme hos Søster og vi fik ordnet det sidste (som jo så egentlig var ret meget!).

Det hele er nu pakket i tætsluttende bokse og er væk fra langfingrede personer, der kunne tænkes at ville prøvesmage yderligere.;o)

        

Mozartkugler

Chokoladeganache imellem kransekagebunde smurt med mørk chokolade. De smagte fantastisk og vi kom til at spise dem. Alle sammen. 

Bountykugler - både nemme og lækre! (Og god afveksling ift. al den marcipan.)

         

Marcipan med nougatkrokant i midten. Brændte mandler møder klassisk konfekt. Himmelsk!

Hvis I lige skulle stå og mangle lidt inspiration, så kan de her varmt anbefales - min personlige favorit er kransekage/chokoladeganascherne. Nam nam!

What if?

Årh, jeg har lige genopdaget min gamle Coldplay X&Y cd. Hvorfor er det dog så lang tid siden jeg har hørt den? Den er jo helt fantastisk....!




What if there was no light.
Nothing wrong, nothing right.
What if there was no time?
And no reason or rhyme?
What if you should decide
That you don't want me there by your side.
That you don't want me there in your life.

What if I got it wrong?
And no poem or song..
Could put right what I got wrong,
Or make you feel I belong
What if you should decide
That you don't want me there by your side
That you don't want me there in your life.

Oooooh, that's right
Let's take a breath, jump over the side.
Oooooh, that's right
How can you know it if you don't even try?
Oooooh, that's right

Every step that you take
Could be your biggest mistake
It could bend or it could break
But that's the risk that you take
What if you should decide
That you don't want me there in your life.
That you don't want me there by your side.

Oooooh, that's right
Let's take a breath jump over the side.
Oooooh, that's right
How can you know it when you don't even try?
Oooooh, that's right

Oooooh, that's right
Let's take a breath jump over the side
Oooooh, that's right
You know that darkness always turns into light
Oooooh, that's right..

Lørdagshygge...

I går var jeg til maraton-brunch med 4 veninder. Hold fast hvor kan man dog nå at spise meget på 4 timer!.o)
Efter brunchen gik (trillede) vi rundt i nogle af de små, hyggelige butikker på Bryggen. - Bl.a. var vi inde i Brinja - en hel butik fyldt med lækre, finurlige smykker, dimser og accessories af forskellig art.
- Hvis du er i nabolaget er den helt klart et besøg værd!
Jeg måtte nøjes med et enkelt hårspænde, men de her ugle-øreringe er super fine og de kunne nok godt komme med mig hjem en anden gang.:o)

Juuuuuleferie!

Nu har jeg juleferie!
13 vidunderlige dage med afslapning, hygge, fest og grin!
- Jeg kickstarter med en venindebrunch i morgen formiddag (der er garanti for spis-til-du-sprækker-fornemmelse, sladder, grin og diskussioner en masse!).

Nu kan jeg nyde snevejret, uden at bekymre mig om andet, end om jeg mon får sne ned af nakken, hvis jeg laver en sneengel, og bare bælle øl og ønske glædelig jul!;o)

Flødeboller.

I dag fik jeg købt ind til årets julekonfekt, som jeg havde planlagt at lave i dag.
Jeg startede med flødebollerne, og de endte med at volde mig så mange problemer at jeg til sidst var ved at tude af frustration - og slet ikke nåede at lave andet konfekt!

Nå, de smager i det mindste helt fantastisk, så I skal da ikke snydes for opskriften:

500 g Marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider
250 g mørk chokolade

Marcipanen skæres i 30 skiver, lægges på bagepapir og bages ved 180 grader i 5–8 min.

Til guf tager du 300 g sukker og 1 dl. vand koges op. Lad det yderlige koge i 2 min. 
150 g past. æggehvider piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt. Guf piskes stift med en hånd-mikser ved middel hastighed i 15-20 min. Guffet skal være helt stift og fast.

Guffet sprøjtes på marcipan-bundene med en plastikpose, og flødebollerne bages i ca. 5 min. ved 180 grader, så de får en fast overflade.

Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet chokolade.

Sådan ser mini-flødebollerne ud inden overtrækket kommer på.

Og efter....

Jeg lavede også nogle store flødeboller - de var utroligt meget nemmere at betrække.Hold jer til dem, hvis I vil lave flødeboller!

Så kan I slå jer løs, hvis I lyster - for mit vedkommende tilhører flødeboller nu samme kategori som fx. Baked Alaska: lækkerier som jeg kun udsætter mig selv for at lave een gang!:o)

Jeg skriver fordi...

I dag var der en af mine venner der spurgte mig om hvorfor jeg blogger.
Det var jo et meget godt spørgsmål, som da også har fået mig til at tænke efter...

Jeg startede jo bloggen sidste efterår, da jeg tog et afbræk fra hverdagen og flyttede til Mariager (aka. Verdens Mindste By) i et par måneder - bare så folk der hjemme kunne følge lidt med. Langsomt greb det om sig, og jeg opdagede hvor afslappende jeg egentlig synes det er at skrive. For eksempel som nu, hvor jeg sidder i sofaen med et krus rygende varm kakao og et tæppe (og uldsokker, min tykkeste trøje og et stort halstørklæde, fordi varmen er gået i min lejlighed) og skriver - det er bare hyggeligt.

At blogge er blevet en slags afkobling, hvor jeg kan skrive lige det jeg har lyst til - uden nogen siger mig imod!:o) Den observante ven, som stillede spørgsmålet spurgte også ind til, hvorfor der er et enkelt område af mit liv, som jeg går fuldkommen udenom her på bloggen - l'amour.

Til de nysgerrige kan jeg sige at det er et helt bevidst valg. Min blog er åben for alle og jeg ved at fx. mine forældre læser med af og til. Det samme kunne min stationleder, makkere eller nabo også gøre og derfor er der lukket for den del. Jeg skal ærligt indrømme, at det af og til har kriblet i mig, for at fortælle om tåkrummende, dejlige, sjove, spændende eller interessante oplevelser af den art, men det ville alligevel komme for tæt på, når jeg ikke ved hvem det er jeg fortæller historierne til.

Sidst, men ikke mindst, så blogger jeg fordi I læser det. Jeg har jo sådan et smart statistik-værktøj, som gør at jeg kan se hvor mange unikke læsere jeg har hver dag og jeg bliver lidt overrasket (og smigret) hver gang jeg er inde at kigge; tænk at der er så mange det finder mine indlæg interessante. - Jeg sætter pris på jeres interesse.:o)

Hverdagens mysterier...

Man kan jo ikke andet end at undres, når man oplever at:

• fuglene synger, når man skraber is af bilruderne om morgenen.
• en seriøs guldkædeknægt vælger en kæmpe Karl Kani trøje - i lyserød.
• overhøre en samtale imellem to meget unge Vila ekspedienter, hvor sætningen "Der kan jeg ikke, jeg til banko" indgår.
• ens nabo banker på for at låne lidt sukker, en teske og et stearinlys. (Absinth-fest?)
  
• der igen ikke kommer lige så mange sokker ud af vaskemaskinen, som man kom ind. Men det er vel nærmest et anerkendt mysterium, på niveau med Bermuda-trekanten?
• folk stadig sender penge på de der Nigeria-breve. Come on!
• 14-15 -årige piger modeblogger, som var de voksne. Jeg tror personligt, at jeg ville stejle, hvis det var min datter der poserede i blondeundertøj og see-through bluser... *mimre*

SlushCup, 3. afdeling

I dag var jeg ude at heppe til SlushCup i Tyskerplantagen. Da jeg stod op i morges var det iiiiskoldt (sådan føles -3 grader altså, når man ikke er vant til det.;o)), og jeg ved ikke hvad der fik mig til at tage afsted (okay, det ved jeg godt, men det er lige meget for historien). Anyways, så fik jeg godt med tøj på og begav mig ud i det frostklare vejr.
Jeg havde håbet at den blå himmel og solen ville gøre det muligt med nogle gode billeder, men jeg mangler altså virkelig meget en ordentlig blitz (host, host!), hvis jeg skal kunne tage ordentlige billeder!

Af de ca. 500 billeder jeg tog er kun 160 røget igennem (det endog meget store) nåleøjet. På forhånd vil jeg gerne lige undskylde til Ask - jeg havde faktisk taget en masse billeder af de lilla-blomstrede riddere, men de blev simpelthen ikke gode nok.

Billederne kan ses her:

SlushCup 131209

Så er 4. skoleperiode afsluttet.

I går afsluttede jeg 4. skoleperiode. Jeg er i gang med den sundhedsfaglige del af uddannelsen, så undervisningen har primært omhandlet anatomi, fysiologi, geriatri og kommunikation med kriseramte. Det har været utroligt interessant og jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud i sygehuspraktik og få slået min nyvundne viden ordentligt fast.
- Inden jeg starter i januar skal jeg først lige nyde verdens længste juleferie; bortset fra 2 vagter i næste uge, har jeg fri indtil 1. januar! Det er vist den længste juleferie jeg nogensinde har haft i hele mit liv!;oD

Jeg tror især at Søster er glad for mine mange fridage - hun brygger vist på en (knap så) hemmelig plan om at jeg skal komme og passe Baby et par timer hver dag, så hun kan sove imens. Til gengæld så er jeg overbevist om at hun sørger for kage og tøsefilm, som vi kan hygge med bagefter, så mon ikke det ender med en win-win situation?   

Ellers skal dagene bare bruges på at få læst nogle gode bøger, få trænet, cyklet, grinet, hygget og lavet julekonfekt og -knas til den 24. - indtil videre har jeg planer om at lave mini flødeboller, cornflakesknas, bountykugler, kransekage m. chokoladeganache og selvfølgelig en klassisk chokoladeovertrukken nougat/marcipan. Hvis det bliver en succes skal jeg nok dele nogle opskrifter med jer (så hvis I ikke hører noget, ved I at vi sidder med en pose Matador-mix juleaften!). 

God weekend!

Note to self:

• Lad være med at tjekke din netbank i december måned - efter alle julegaveindkøb er overstået. Just don´t.
  
• Man skal ikke slukke for lyset ude i køkkenet, når ovnen er koblet på den samme kontakt og man lige har sat en kage i ovnen. Fantastisk at blive ved med at gøre det, efter at have boet her i 5 år!
  
• SATC er bare fiktion. Vi virkelige mennesker får ondt i fødderne af at have stiletter på en hel aften. 
• Anatomi-bogen læser ikke sig selv. Kom nu ind i kampen!
• Tag det som et kompliment, når nogen forsøger at score dig. Også selvom han "snart bliver 15".;oD
  

Op på hesten igen.

I dag kom jeg op på hesten igen! Efter en cykel-tørke længere end nogensinde før, skrev jeg "Okay, jeg er frisk", da Steen varslede trilletur og Torben lovede at guide os rundt på mudderfrie spor (hvem kan sige nej til det, i december måned?!?). Jeg mødtes med gutterne ved Stamkiosken kl.10:00 - ikke helt så frisk og overskudsagtig som jeg havde håbet, men efter lidt småjusteringer var jeg klar!

Vi trillede ind i skoven, og fra første sekund følte jeg mig bare hjemme på min cykel. Selvom jeg ikke har siddet på den siden Nordic24 i juni måned, så var det bare en skøn, velkendt følelse - jeg skifter aldrig den låge ud (og ve dem der overvejer at nakke den!)! Vi trillede rundt (okay, måske tæller det ikke som "at trille" når ens puls er over 200) i 2 timer, og Torben havde næsten ret - bortset fra nogle få mudderhuller, som man snildt kunne køre igennem kørte vi rundt på tørre spor. Selvom det var både gråt og koldt mødte vi enormt mange mennesker. Andre MTB´ere, stavgængere, hundeluftere, børnefamilier og ryttere - hvor er det dejligt, at folk kan deles om skoven og bruge den på andre tidspunkter end de 2 sekunder i løbet af sommeren, hvor det er solskin og 25 grader.:o)

Der går helt klart ikke et halvt år igen, før jeg triller i skoven igen!

Husker du?

I dag er det 10 år siden, at Danmark blev ramt at det vildeste vejr nogensinde.

6 personer blev dræbt. 800 personer blev kvæstet. Værdier for ca. 13 milliarder blev ødelagt.

Jeg husker tydeligt den aften. Jeg var alene hjemme sammen med mine søstre og vi besluttede os for at vi nok hellere måtte have indendørs hygge, pga. det voldsomme vejr (al udkørsel blev da også frarådet). Men hvad hører der til indendørs hygge? En god film, selvfølgelig!

Om vi huggede om det, eller om jeg bare tabte fordi jeg er yngst husker jeg ikke, men det var i hvert fald mig der måtte cykle de 1½ km. ned til Playtime.

Jeg cyklede i den ene side af vejen. *svush, et vindstød*. Jeg cyklede nu i den modsatte side! Jeg er ret overbevist om, at vi ikke havde nogen idé om hvor farligt det egentlig var at bevæge sig udenfor - men det var nu hyggeligt, da jeg kom hjem med film og slik....:o)

Uhh....

Så skal man ellers lige love for, at der blev snakket igennem på Café Castro her til aften.Det var lykkedes mig og 4 veninder at finde en dag, hvor ingen skulle til eksamen dagen efter, på arbejde, var syge eller på anden måde forhindret. - Det er altid noget så hyggeligt, så jeg havde glædet mig til det hele dagen (som forøvrigt har været ret begivenhedsløs i skolen).

Blandt tusindvis af emner, var vi blandt andet inde på Urban legends. Både Mona og jeg har set filmen for nogle år siden, og vi begynde at fortælle historier - de andre er ikke lige så tøsede som os, så jeg tror at vi endte med at skræmme os selv mere end de andre. - Jeg måtte da også lige åbne døren til bagsædet for at tjekke, inden jeg satte mig ind, da jeg skulle hjem... Sjovt nok huske jeg filmen som værende ret fed (men jeg så den også sammen med en hel flok - om sommeren, hvor det er lyst og hyggeligt udenfor), men jeg er ikke sikker på at jeg tør se den igen. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så tøset nu, når jeg rask væk så gyserfilm den halve nat, for at gå alene hjem igennem øde stisystemer bagefter, uden så meget som at blinke, for 8-9 år siden?

I hvert fald er jeg glad for at jeg bor på 2. sal; så skal man virkelig ville det, hvis man kravler op og ind af et vindue - ja faktisk har man nærmest fortjet alt hvad jeg har af værdier (hvilket ikke er så meget, da mine cykler ikke bor i selve lejligheden;o)), hvis det lykkedes.

Stop det så!

Ud med:
- Føtex-damen der skældte mig ud for ikke at veje bananerne - seriøst, hvornår er det blevet indført at man skal veje bananer?
- Overordnede der lægger an på en (nej, det er ikke i orden!).
- Hustlere der springer fra i tide og utide. 

HELT ud med:
- Kollegaer der rykker til Roskilde, når man nu lige har brug for dem.
- Voksne mennesker der klæder sig ud som Twilight-figurer. Og ikke er på vej til en udklædningsfest.
- Katte der ninja´er en midt om natten.
- Overboer der holder fest hver weekend!
- ...Og spiller jule-smølfe-hits.

Vi er helt vilde med:
- Lys på buske og træer i vintermørket.
- God samvittighed. 
- Folk der gør noget ud af det.
- 97-årige morfædre der brokker sig over "alle de gamle mennesker henne i banken". 

Kunne man måske få lidt mere:
- Ben & Jerry´s chocolate fudge brownie?
- Service af ekspedienterne i Vero Moda og Vila? (Long shot, I know...)
- Julestemning?(Det er faktisk 1. december i dag!)
- Respekt for de danske soldater? Man kan være enig i krigen eller ej, men soldaterne som står midt i det fortjener altså en cadeau!

(Var der nogen der lagde mærke til at jeg er igang med at læse Nynnes dagbog?)

Hvorfor...

.... mænd altid bør køre i sorte bukser!;o)

Nemt, billigt, hurtigt og lækkert?

Lyder det som mad du lige står og mangler? Så lad mig foreslå en klassiker her hjemme fra:

2 pers.
1 pk. frisk tortellini
1 bk. cherrytomater
Frisk basilikum
1 fed hvidløg
salt + peber
God olivenolie (nej, her snakker vi ikke om den fra Netto til en 10´er!)
Friskrevet parmasan (evt. Grana Padano)

½ flûte
1 kugle frisk mozerella

Flûtet flækkes og dækkes med skiver af mozerella. Krydres med peber og paprika og gratineres i ca. 10 min v. 200 grader.
Tortellinien koges efter anvisningerne og vendes med dressing af olie, presset hvidløg, hakket basilikum og salt +  peber. De halverede cherrytomater blandes ved og retten piftes op med masser af friskrevet parmasan.

Serveres rygende varmt.:o)

Så er vi igang!

Er der noget bedre end dage, hvor man bare når rigtig, rigtig meget? Jeg havde egentlig tænkt på at trille en tur i skoven, men det blev så ikke lige til noget. I stedet meldte jeg mig til en times Funk nede i centeret. Normalt styrketræner jeg jo kun der nede, så jeg vidste ikke lige hvad det gik ud på. Efter at have konstateret at den flok 17-årige piger, som havde stået og prøvet forskellige outfits, taget sol og lagt makeup(!) oppe i omklædningen, var mine med-deltagere var jeg mildest talt lidt skeptisk.
Det var dog ikke så slemt; faktisk var det både rigtig sjovt og god motion. - Ydermere havde jeg fordelen af at virkelig, virkelig mange af trinene var booty eller hofte funderet, og der havde instruktøren og jeg altså noget helt andet at arbejde med, end flokken af 17-årige.;o)

Desuden har jeg fået julepyntet - ja, ja, jeg ved godt det er en dag for tidligt, men jeg er ikke hjemme i morgen, så jeg tyvstartede altså. Jeg havde ikke lige overskud til at binde en rigtig adventskrans, ligesom jeg plejer så i år står den på den nemme version:

Aftenen skal nydes med lækker mad, god rødvin, en spændende bog og ellers foregå sammenkrøllet på sofaen, uden at bekymre sig om noget. - Faktisk et helt okay bytte, når nu veninden, som jeg havde en aftale med, måtte lægge sig med influenza.

(Og så lover jeg at der går noget tid inden jeg laver flere jule-indlæg.;o))

Lad der blive lys...

Selvom jeg hver dag må høre på brok fra gutterne i min klasse, så står jeg nu offentlig frem: Juletiden er lige om hjørnet, og jeg glæder mig. Jeg synes bare at det er top-hyggeligt, at gå igennem vintermørket og kigge på lysene og pynten der skaber hygge rundt omkring i byen. Så kan man holde pause med en kop varm kakao og et par lune æbleskiver, smutte ind igennem Tivoli eller få ordnet lidt julegaveindkøb.

På søndag er det 1. søndag i advent og SÅ må man gerne pynte op der hjemme! Her i byen er der også juletræstænding på søndag, så derefter bliver jeg nok nødt til at omlægge min kørevej om morgenen, så jeg lige svinger ned forbi kirken og kan nyde synet af det tændte juletræ hver morgen, når jeg kører i skole eller på arbejde.

- Og indtil da? Jeg tror jeg vil bruge aftenen på at pakke gaver ind (jeg er som vanligt i god tid - mangler kun 3-4 gaver), spise æbleskiver til aftensmad (det må man gerne når man er single) og tyvstarte på at høre julemusik...

(Og først når disse vigtige gøremål er på plads, vil jeg se om der er tid til at læse om det systemiske og det pulmonale kredsløb til i morgen. Jeg tvivler.;o))

Findes der sætternisser i biler?

I dag da vi havde afleveret vore opgave om Bedre arbejdsmijø for ambulancemandskabet, besluttede jeg at udnytte min halve fridag til at køre over forbi Peugout. Jeg synes nemlig at min bil har sagt en lyd her det sidste stykke tid, og så er det jo praktisk med sådan en serviceaftale hvor de bare fixer det, hvis der er noget galt.

Jeg får hapset en mekaniker og tager ham med ud og starter bilen. Der ikke siger en underlig lyd. Jeg slukker motoren, og starter den igen, mens jeg undskyldende mumler noget om, at den altså sagde noget lige før. Stadig ingen underlig lyd. Mekanikeren har nu fået sit skeptiske blik på, og siger til mig: "Er du sikker på at det ikke bare var noget i radioen?". Jeg får ham overbevist om, at jeg altså godt kan høre forskel på en rasle-lyd og et eller andet i radioen.

Vi står lidt og kigger på bilen (som stadig ikke siger nogen lyde) og til sidst overgiver han sig og siger "Jeg kan lige prøve at køre en tur i den?" - Yes, så må lyden komme igen! Efter et stykke tid kommer han tilbage, hopper ud og siger: den siger altså ikke nogen lyd med sådan et og-det-tror-jeg-ikke-at-den-nogensinde-har-gjort-agtigt tonefald. Han runder af med et "Men hvis du på et tidspunkt tror at du hører noget igen, så er du selvfølgelig velkommen til at komme forbi igen. - Det er nok nemmere for dig at bruge et af vores andre værksteder næste gang". WTF?! Jeg VED der var en lyd - hvorfor skulle man finde på sådan noget? Og hvorfor fik jeg en stærk fornemmelse af, at han affærdigede mig pga. mit køn?

1 - 0 til Peugout. Hvis min bil pludselig bryder sammen, så bebrejder jeg en ca 30-årig, mellemhøj, mørkhåret mekaniker.

"Luftkastellet der blev sprængt"

Så er der ikke så lang tid til at tredje del af Stieg Larssons trilogi kommer i biografen. Uhh, den ser uhyggelig ud (og jeg ved endda hvad der sker!). Ved nærmere eftertanke synes jeg også at Pigen der legede med ilden var ret uhyggelig, og der vidste jeg jo også godt hvornår der ville komme folk springende frem fra mørket osv.... Ja, på det område bliver jeg nok aldrig særligt hardcore.;o)

Ting jeg gerne vil lære:

Inspireret af en snak som jeg havde med en god ven her i weekenden, har jeg tænkt nærmere over de ting jeg gerne vil lære. Faktisk er det utroligt svært at lave en liste, da den nærmest vil blive uudtømmelig. Jeg har derfor sat en begrænsning på 10 ting som jeg gerne vil lære lige nu:

1. At spille et instrument. *Suk*, det har jeg jo forsøgt de sidste 15 år. Jeg har været forbi både trommer, guitar og klaver, men det kræver altså ret meget, så det kommer lige på standby indtil videre...

2. At lære at tale italiensk. Eller spansk. Eller fransk. Generelt bare et sydlandsk sprog med lidt mere temperament end "Ich bin, Du bist, Er/Sie/Es ist...";o)

3. Det fonetiske alfabet. En del mere overskueligt end et helt sprog. Bonus: Så ved jeg også hvilken pizza der skal bestilles, hvis det skal være en "40 echo"....

4. At stå på snowboard. Ja, ja, jeg kan jo stå på ski, men jeg synes bare at snowboard er så sejt? Min næste skiferie bliver nok en kombination af de to.

5. At lave Den Perfekte Marengs. Jeg er ellers ret habil i et køkken, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde den helt rette fordeling af sprødhed/moushyness, som min søster rammer hver gang.

6. At køre op af bakke. Justesen/Saltoft-style.

7. At synge. Her snakker jeg ikke noget vildt, men bare så jeg ikke føler at jeg skal mime (det er jeg til gengæld god til - fik også øvet mig ret godt, da jeg som barn var tvunget til at være med i et børnekor 1 gang om ugen).

8. At danse lancier. Jeg mindes med gru gallafesten i gymnasiet (måske skal man heller ikke forsøge sig med den slags efter unævnelige mængder alkohol?). Jeg ved ikke engang hvorfor jeg gerne vil lære det, men det er bare så smukt og stilfuldt. Som at være med i et eventyr, i et lille øjeblik.

9. At hacke. Altså ikke for at ødelægge ting, eller bruge det ulovligt (hvis man ellers kan tale om lovlig hacking?). Jeg synes bare det er så sejt at kunne finde ud af alt muligt. Salander-style.;o)

10. At bruge TDC Play. Føler mig SÅ snydt, hver gang jeg hører en af deres "3 millioner gratis musiknumre"-reklamer. Hvis man for pokker da kunne finde ud af at bruge det!

Weekend

Om to sekunder er weekenden slut, og hverdagen kalder igen.
Min har været en fantastisk en af slagsen; den har budt på drinks, god mad og rødvin, 2. afdeling af SlushCup og housewarming med det helt store kagebord!:o)

Der er lidt billeder fra Slush´en her - vejret var ikke lige til at fotografere uden blitz, så der er et par hundrede der er blevet sorteret fra og det er ikke alle af de resterende der er knivskarpe - beklager. Som altid er I selvfølgelig velkomne til at bruge billederne, så længe I henviser til mig.:o)

SlushCup 221109

Nam nam.

Så napper jeg lige endnu en aften under dynen. Jeg har ellers været rimelig frisk i løbet af dagen, men her til aften står det lidt sløjt til igen. Så er det godt at man kan nyde aftenen i selskab med Christian Tafdrup, der giver den som Sune i Lærkevej her til aften. - Så er det lige til at overskue...;o)

Ynkelige mig....

Ihh altså. Hele dagen har jeg haft gruppe-arbejde, men da jeg har været små-skidt har min største bedrift været at lave vafler til gutterne. Jeg skulle mødes med en flok veninder i aften, så i håb om at blive helt frisk nappede jeg mig lige en lur her til eftermiddag. Desværre virkede strategien ikke. Da jeg vågnede havde jeg der tværtimod værre; ondt i ankler, knæ og lænd. Hoste. Generelt ubehag. Exit venindehygge, øv, øv, øv!

I stedet kan jeg "hygge" mig her hjemme med the og kop-nudler. Ja, kop-nudler er det eneste ikke-energikrævende mad jeg har i huset, så det må være det. Hvor føler jeg mig dog ynkelig lige nu....!

Én farve - syv ting.

Nå, for noget tid siden videregav en med-blogger "Én farve - syv ting"-udfordringen til mig. Det har taget lidt tid, men det lykkedes da at finde 7 blå ting.:o)

Den første ting var jeg slet ikke i tvivl om. Det er nogle af mine yndlingslysestager, som jeg har fået af en kær veninde:

Ting nummer 2 er selvfølgelig mine blå stiletter. Dem har jeg tilbragt timevis i til middage, på dansegulve og i barer rundt omkring i byen!

Ting nummer 3 er en nyanskaffelse. Jeg kunne simpelthen ikke stå for disse babyblå Menu-bordskånere da jeg så dem, så de måtte med hjem.

Så begynder det alligevel at blive lidt sværere - har slet ikke så mange blå ting som jeg troede. Ting nummer 4 og 5 er de bøger jeg læser mest i for tiden; Ambulancefag 1 og Actioncards for ambulancepersonale - det er utroligt så mange kloge ting der står deri.

Ting nummer 6 er et gammelt minde. Det er fra min tid som hestepige, hvor en veninde og jeg havde en fantastisk tur til stranden, der bød på både blåt vand og blå himmel - det glemmer jeg aldrig!

Ting nummer 7 (og det sidste i rækken) er min blå hue. Jeg mødte en af mine gamle klassekammerater fra dengang, da jeg var nede at træne i dag og der mindes vi lige dengang - det er helt utroligt at det er 6,5 år siden at vi blev studenter.

Så må jeg hellere give udfordringen videre. Den går til Anette, som passende kan finde 7 orange ting.:o)

Har du besluttet dig?

.... Hvor du vil sætte dine kryds i morgen?
Jeg synes godt nok, at det har været lidt svært at sætte sig ind i, hvad de forskellige regionspolitikere står for, men jeg synes selv at jeg har truffet et ret godt valg. Hende jeg stemmer på kan forhåbentlig vælte Vibeke Storm Rasmussen af pinden, så vi kan få beredskabet op at køre igen, så borgere rundt omkring i landet igen kan føle sig sikre på at der kommer en ambulance, når de har brug for den. - Og ikke først efter et kvarter.

Jeg ønsker alle et godt valg; husk nu at komme afsted til stemmeboksene i morgen - uanset om det regner eller ej.;o)

Mande-land.

Seriøst, hvad skal man bruge alle de stik til?!?

Efter at have konstateret at min forstærker vitterlig er død (stendød!) efter kun ca. 20 år har jeg måtte begive mig ud på ukendt grund: HiFi-verdenen!
Jeg anser mig selv som værende rimelig velbevandret udi forskellige mandeområder (cykler, biler osv), men når det kommer til denne slags teknik, så er det vitterligt mande-land! Det er som om der findes et helt andet sprog, som jeg aldrig har kendt til, før jeg begyndte at undersøge forskellige forstærkere, og jeg måtte også indkalde forstærkninger i form af min far og min svoger.

Det er ikke særligt kvindevenligt, og jeg håber at der går lang tid før jeg behøver bevæge mig ind i mande-land igen; jeg ved i hvert fald godt hvem jeg ringer til, når den nye forsærker dumper ind af døren og skal tilsluttes fjernsyn, cd-afspiller og harddiskoptager!;o)

Teenagepiger, nej tak!

Efter en hård vagt fredag nat, har jeg nu besluttet mig for, at jeg aldrig skal have en teenagepige.
Og hvis jeg alligevel får det, så må hun ikke gå i byen før hun er 25. Mindst.

H1N1 vaccination?

Jeg er flere gang blevet tilbudt at blive vaccineret imod svineinfluenzaen, men jeg har afslået det hver gang. Nu har de så tilbudt det endnu en gang, hvor jeg ikke engang behøver at tilmelde mig, men bare møde op på udvalgte stationer mandag, tirsdag eller onsdag i den kommende uge. Når de bliver ved med at spørge, så kommer jeg alligevel lidt i tvivl.
Jeg er jo ikke i risikogruppen, jeg bliver kun tilbudt vaccinen pga. mit job, så hvis jeg bliver smittet så klarer jeg den jo nok med et par dage på langs. Selvfølgelig er det rigtig irriterende at være syg, så hvorfor er det at jeg fraskriver mig noget, som med stor sandsynlighed kan spare mig for risikoen?

Jo, jeg synes bare at der er flere ting der er lidt lumpne ved den vaccine.

1. Producenten fraskriver sig ansvaret. Jo, jo, jeg ed godt at Staten har overtaget forpligtelserne, men hvis producenten virkelig kunne stå inde for deres produkt, så havde en ansvarsfraskrivelse vel ikke været nødvendigt?
2. Vaccinen er så ny og derfor ikke gennemtestet. Helt præcis har den sprunget 2 testfaser over.
   De siger så, at det ikke er nødvendigt, da de har taget vaccinen fra fugleinfuenzaen og blot skiftet stammen ud. - Men jeg har læst bøger nok til at vide, at når man er nede på molekyleniveau, så kan selv meget små ændringer være meget betydningsfulde - og fatale.
3. Det ER jo bare en influenza. Hvorfor sprøjte alt muligt ind i kroppen, bare for at undgå det? Desuden er der jo ikke nogen der siger at jeg overhovedet bliver smittet, bare fordi jeg ikke er vaccineret.
4. Hvis jeg tog imod vaccinen går der 1-2 uger før den virker optimalt. Til den tid er epidemien nok så godt i gang, at det alligevel var for sent at blive vaccineret?

Ej, jeg holder fast ved min beslutning. Min mavefornemmelse omkring den vaccine er altså ikke god nok til at jeg vil have den. Hvis du derimod har en ny vinkel eller et afgørende argument som jeg har overset, så lad mig det endelig vide.... - Jeg har indtil på onsdag...:o)

Katteskræk?

Forleden dag havde jeg en veninde på besøg til Mortens aften. Vi spiste god mad (er and ikke altid det?), hyggede og snakkede til sent på aftenen. Således nåede vi vidt omkring - bl.a. til Katten Charlie.
For nu at være helt ærlig, så er det nemlig sådan at jeg - og veninden - er lidt bange for katte. Det er derfor skæbnens ironi, at jeg netop har fået en kat, og hun får 2 killinger om et par uger. Jeg har ellers altid været et dyremenneske, men lige katte har jeg aldrig rigtig fundet ud af.

- Vi sad derfor begge og holdt øje med om han skulle have sneget sig ind bag os (han ER jo en ninja-kat), være ved at angribe vores fødder, eller på anden måde forskrække os. En enkelt gang forsøgte vi at charme os ind på ham med en godbid, men da han blev så ivrig efter den at han forsøgte at tage den med poterne, blev vi lidt skræmt og endte med at lægge den på bordet!;o)

Så var det at jeg tænkte lidt nærmere over det - for jeg kan mærke at jeg har det langt mere afslappet med at have kat nu, end i lørdags da jeg fik ham. Jeg vil gerne have at han har det rart og hygger sig i min lejlighed, også selvom det kræver lidt personlig overvindelse fra min side - og hey, det har aldrig skadet nogen!
Og når man så kommer hjem, træt efter en lang vagt, og katten miaver, stryger sig op ad ens ben og derefter ruller sig sammen og ligger sig til rette, så skal man være noget af en isdronning for ikke at blive bare lidt blød om hjertet! Jo, jeg skal nok komme til at have det godt med Katten Charlie...

En helt almindelig han?

Jeg er lige gået i gang med En helt almindelig han af Chad Kultgen. Det er ikke en bog jeg selv ville have flået ned fra hylden, men nu er jeg altså i gang med den.

Men iiiih, altså! Hvis han er en helt almindelig han, så er jeg glad for at jeg er single! Jeg har kun læst 15 sider og jeg er allerede rasende på ham! Han er simpelthen et røvhul af tidligere usete dimensioner, og hvis der er nogen som har læst den og siger "Neeej, jeg synes han er en fin fyr", så bliver I simpelthen blacklistet!

Jeg har læst brudstykker af Tucker Max´ bog, som er samme genre og han var da også den jeg tænkte på, allerede da jeg nåede side 2. De deler nemlig den samme ligegyldige holdning til kvinder, samt en evig seksualisering af samme. De møder simpelthen ikke en eneste kvinde hele dagen, uden at tænke på hvordan det ville være at få et blæs og/eller tage hende bagfra. Urgh, det er simpelthen ikke til at holde ud, og jeg er sikker på at jeg kommer ud på den anden side af denne bog, som en ny feministisk, mandefjendsk person.... - I hvert fald for et øjeblik.;o)

(Og så har jeg vist brugt dagens kvote af udråbstegn. Rolig nu, Charlotte!)

.

Mortens aften.

I aften er det jo Mortens aften. Men hvem er ham Morten dér egentlig?
Jeg har googlet lidt frem og tilbage og har fundet ud af at han egentlig hedder Martin, og Morten bare er en fordanskning (logisk nok, når nu Martin er sådan et eksotisk navn;o)).

Historien går på, at Martin/Morten var så ydmyg, at han ikke ville udnævnes til Biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti, men gæssenes skræppen afslørede ham (det var måske heller ikke verdens mest gennemtænkte gemmested). Det siges derfor, at han han besluttede at man skal spise gås aftenen inden den 11. november, for at straffe gæssene. - Hvordan det pludselig er blevet til and vides ikke - det er sikkert pga. størrelsen.:o)

Jeg ved ikke med jer, men enhver tradition som dikterer god mad, dén er jeg med på. Jeg får en veninde til middag og vi skal selvfølgelig have and (omend det bliver andebryst i stedet for en hel fugl). God Mortens aften til alle!

Det er så træls når: (vol. 2)

• Man opdager at det regner ned fra badeværelsesloftet. - Og overboen tilsyneladende ikke er hjemme.
• VVS´eren kommer ud, og som det første udbryder "Wauw, det er godt nok meget, hva´!". - For derefter at konstatere, at det først kan fixes i morgen.
• Man åbner spejlskabet for at finde alt sit makeup drivvådt!
• Katten flygter, fordi den fik loft-regn ned i hovedet. Og ens ben er nærmeste flugtvej.
• Man kommer hjem med sin nye Ikea-lampe og så finder ud af, at man ikke har nogen stikkontakt der hvor man har hængt den op.
  

Hvem sagde Murphys lov?

Det er så træls når:

• Man misser et udkald, så de andre må ringe nede fra bilen og sige "kommer du?". (Note to self: Husk at fortælle Vagtcentralen hvilket soverum du lægger dig ind i, så de kan tænde for højtaleren derinde)
• Morgenhyrderne begynder at gennemsnakke søndagens afsnit af Forbrydelsen II - når man har optaget det der hjemme og ikke har set det endnu!
  
• Man efter kun 1 times søvn på en nattevagt bliver sendt til Helsingør kl. 05:30 for at hente en patient. - Der så først skal hentes i morgen, så man kan køre hele vejen hjem igen.
• Der kommer et udkald om færdselsuheld på Hillerødmotorvejen, netop som man selv skal køre hjem. Af Hillerødmotorvejen.
• Man lægger sig til at sove efter en nattevagt - og Katten så løber rundt i lejligheden (jeg troede de var nattedyr?!) 

Jeg glæder mig til, at tingene kun kan gå fremad i dag!:o)

SlushCup 1. afdeling.

SlushCup 081109

I dag var jeg ude til SlushCup ved Herstedhøje. Det er nærmest bare en knold der er sat ovenpå en håndfuld marker, og det er derfor et fryyygteligt sted at køre! Heldigvis skulle jeg kun heppe og være psykisk opbakning for de kæmpende, så det var ikke noget problem. Som noget semi-nyt er 1. afdeling en enkeltstart, så der burde ikke være samme uro og kø på sporet som normalt.- Om det er en succes eller ej ved jeg ikke, men umiddelbart så det ud til at fungere meget godt.

Jeg var der ude til den første start, hvor det er de knap så hurtige der kører. Der blev taget nogle billeder - især af mange af ungerne (hatten af for dem!) - ude fra ruten. I kan se billederne ovenfor.:o)

Resten af dagen står på cookie-spisning i Virum, efterfulgt af en lur inden jeg skal på nattevagt. God søndag til alle!:o)

Vi byder velkommen til Katten Charlie.

Så har min lille hyggelige lejlighed fået en beboer mere. Der er tale om Katten Charlie, som har boet hjemme hos Søster og Svoger i nogle år. Desværre harmonerer en kat ikke sammen med en lille-bitte baby med vejrtrækningsbesvær, så jeg har indvilliget i at overtage ham.

Jeg er jo ikke et decideret kattemenneske, men jeg har passet Charlie et par gange og han er nu meget stille og fredelig, så det skal nok gå. Vi havde lige et øjebliks uoverensstemmelse i bilen på vej hjem, da han pludselig kom springende op på forsædet, da vi kørte på motorvejen. Hvordan han vaar kommet ud af transportkassen er stadig uvist - lågen var nemlig lukket, da jeg tog den frem for at proppe ham ind i den igen!

Jeg har aldrig haft kat før, så jeg er gået i gang med at researche - jeg kan ikke gå uforberedt ind i at tage ansvar for en kat. Indtil videre går det nu meget godt; han har allerede spist 3 edderkopper og sidder ellers i vindueskarmen og kigger ud.:o)

Gamle mænd i...

I dag har jeg kørt med på liftvognen, og det har været noget af en oplevelse!
Jeg har kørt fra Helsingør, hvor en stor del af opgaverne er dagcenterkørsel, hvor ældre mennesker køres til/fra aktivitetscentre. Det er altså faste folk, som køres af samme chauffør 2-4 gange om ugen.

Jeg var lidt skeptisk inden mødetid, da nogle af de andre fra mit hold havde fortalt at de synes det var ret kedeligt. - Men alle fordommene blev gjort til skamme! Vi startede med at køre rundt og hente en (mini-)busfuld mere eller mindre demente ældre. De var simpelthen så glade, taknemlige og friske og man kunne ikke andet end at blive i godt humør.

Desuden ser de vist ikke så mange unge kvinder - jeg er i hvert fald sjældent blevet forsøgt scoret så mange gange, på så kort tid! Hele vejen blev der snakket lystigt (godt nok om de samme emner, mange gange;o)), men det var bare dødhyggeligt. Det sætter altså ens liv lidt i perspektiv, når man hører om alle de ting, som sådan nogle gamle gubber har oplevet...!

Velkommen til verden!

Vi byder hjertelig velkommen til et af verdens nyeste medlemmer:
Lilly, 53 cm lang og 3750 g. - vi elsker dig allerede!

Ting der næsten ikke er til at bære:

• Den hjerteskærende gråd fra niecen, som har fået klemt sin hånd i døren.
• Skyldfølelsen der lyser ud af nevøen, fordi han kom til at klemme sin lillesøsters hånd.
• Søsters smerter, når hun har veer, og frygten der lyser ud af hende.
  
• "Hvad nu hvis..."-tankerne der strømmer igennem en, imens man løber efter Søsters hunde, som er stukket af fra en.
• Veninders kærestesorg, når de er blevet droppet til fordel for 20-årig reklameassistent uden hofter.
• Frustrationerne, når man bare gerne vil tage andres problemer fra dem - men man ikke kan gøre noget som helst.
  

Ej, seriøst?

I dag var jeg tilbage på arbejdet - fantastisk!

Jeg har haft en skøn dag, sammen med mine faste makkere. Hele dagen har vi kørt rundt til akutte patienter og flere af dem var så alvorlige, at vi også fik lægebilen med. Hele to af gangene viste det sig, at det var den læge, som er med i den nye sæson af Hospitalet. Jeg ved godt at man ikke bider mærke i hvem der tilfældigvis er med, når man ser programmet (og at det sikkert bliver klippet fra), men det var bare meget grænseoverskridende at stå at arbejde med en alvorlig syg patient med en kameramand hængende ind igennem ruden til bårerummet.

Da vi var færdige med turen talte vi også om det, og jeg var da heller ikke alene om mine følelser omkring at blive filmet på arbejdet. Pyha, jeg har fornyet respekt for de reddere, læger og sygeplejersker som gør det som en fast del af deres hverdag! Men kamerahold eller ej; jeg elsker mit arbejde!

Når tre er én for mange...

I går var jeg til et brag af en fest, hvor jeg mødte mange folk, som var nære og kære venner for et par år siden, men som jeg af forskellige årsager ikke har set siden da.
Jeg havde blandt andet en lang snak med en kvinde, som delte ud af sine eskapader med fremmede mænd, på trods af at hun har en kæreste. Jeg blev egentlig så overrasket, at jeg ikke gjorde andet end at konstatere det åbenlyse og sige "Jamen, har du ikke en kæreste?", men nu har jeg tænkt mere over det og blevv inspireret til dette indlæg.

Hold kæft hvor er det egentlig røvet, at man er en af de heldige, som finder en som man gerne vil leve sammen med, og at man så knalder udenom. Der er mange aspekter af livet, hvor jeg udmærket forstår ønsket om at blæse og have mel i munden samtidig, men det her er bare ikke et af dem.

Det kan godt være at man er træt af det trivielle, man ikke får sovet fordi babyen græder om natten, kæresten ikke har lyst til sex og alle mulige andre ting, men så skylder man sig selv og ikke mindst sin kæreste at ændre på det man er utilfreds med, eller tage konsekvensen og gå hver til sit. Hvis man render og scorer kvinder ved enhver given lejlighed, imens kæresten passer børn der hjemme, så bør man måske overveje hvad det er man vil?

Nogle vil sikkert mene, at jeg ikke kan udtale mig om det, da jeg aldrig har været nogen utro, men derfor kan jeg jo godt have en holdning omkring det. (Nu tager jeg bare udgangspunkt i at det er manden der er utro. Jeg ved ikke om det er korrekt, men jeg har en teori om at det oftest er dem der har svært ved at holde sig på måtten. Jeg undskylder til mine mandlige læsere, hvis det ikke er sandt.)
Og hvad med den anden kvinde? Er hun 'medskyldig', fordi hun burde vide bedre? Eller er hun et uskyldigt offer for Amors lunefuldhed? Eller er hun måske helt uvidende om hendes rolle som 'den anden kvinde'?

Man kan diskutere hendes ansvar til evighed, men når det kommer til stykket, så er det jo ikke hende der har en kæreste der hjemme. Punktum. Uanset om man finder det er umoralsk eller ej at være sammen med en afsat mand, så synes jeg altså at det store ansvar er hans. - Af samme årsag synes jeg at det er meget underligt, når konen opdager sin mands utroskab og så hævner sig på den anden kvinde, men tilgiver sin mand?!? Hvorfor søren er det ikke ham hun bliver sur på?

Det er jo ikke ligefrem en diskussion som jeg kan slutte nu, jeg har bare tænkt over det - og et eller andet skal man jo blogge om på sådan en grå, trist novembersøndag hvor man har det bedst i sofaen med et tæppe på...;o)

"Nogen skal slå i bordet!"

Jeg kom lige forbi dette billboard i går. Først troede jeg, at det var en parodi-valgplakat, men det gik op for mig at det rent faktisk ER Vibeke Storm Rasmussens alvor at lave valgkamp med slogan´et "Nogen skal slå i bordet - for patienterne"
Man kan jo så undre sig over valget af slogan. Mener hun mon selv, at det er i patienternes interesse at en ambulance i København nu er 13 minutter om at komme frem, i stedet for 5,19 minutter? For det er jo hende der står i spidsen for Regionens omlægning af beredskabet.

Nej, det er altså bare ikke troværdigt! Personligt vil jeg gerne slå i bordet for patienternes skyld - og det gør jeg så den 17. november til regionsrådsvalget. Ærgerligt at Socialdemokraterne, som jeg ellers sympatiserer med, har fået sådan en som Vibeke Storm Rasmussen som frontfigur ift. det kommende valg. - Ikke om hun så var den sidste kandidat i verden ville jeg sætte en stemme på hende!

Faret vild i regnvejret...

Kender I det når noget starter godt, men ender i kaos?
I dag havde jeg aftalt med min søster, at jeg ville tage deres hunde med i skoven et par timer. - Hundene er sprængfyldt med energi, og når man har 4200 g. baby inden i maven, er man ikke lige gearet til det tempo.

Nå, jeg satte Søster af hos jordemoderen og satte kursen imod Bøndernes Hegn, hvor man må have løse hunde.
Efter en omvej igennem Lyngby fandt jeg den rette vej og endte da også ved Helmsvej, hvor vi ofte har mødtes når vi har cyklet i skoven.

I samme sekund jeg stiger ud af bilen begynder det at regne. Nå, skidt pyt, jeg havde forventet mudder så jeg havde taget gummistøvler på, og min jakke er også vandtæt.
Vi går ind i skoven, der nærmest strålede pga. alle farverne - ikke engang den grå himmel og den stille regn kunne tone det ned! Efter at have gået rundt i ca. en times tid, beslutter jeg at begynde at gå imod bilen.
- "Men hov, hvor er det lige jeg er henne?" Nå, jeg finder en sti og regner med at finde et kendt punkt inden længe. Jeg havde ikke lige taget højde for at alting er dækket af nedfaldne blade, og da jeg kommer forbi den samme orienteringsløbspost for 3. gang ("Hvilket dyr levede de nordamerikanske indianere hovedsagligt af? Bison, gnu, bjørn eller gazelle?")  erkender jeg at jeg er faret vild!

Samtidig beslutter den ene hund, at nu gider hun altså ikke rende rundt i regnvejret mere, så hun sætter sig over i læ under et træ og nægter at gå videre! - Kun med smiger, lokken og godbidder, fik jeg hende overtalt til at rejse sig (stædige hund!). Da jeg har fået hende med vender jeg mig mod den anden hund - som har udnyttet muligheden for at lave mudderbad i et kæmpe mudderhul/vandpyt. *suk*

Heldigvis krydsede Det Røde Spor (MTB-spor) stien lidt længere fremme, så jeg slog ind på det (undskyld venner!) og gik også kun 400-500 meter før jeg kunne kende det og finde hjemad der fra! Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke mødte en eneste MTB´er, så jeg har ikke generet nogen ved at gå på sporet...;o)
Da jeg kom hjem til Søster med hundene overtog hun 'rengøringen' imens æbleskiverne var i ovnen, og jeg lå inde i sofaen, sammenrullet i et uldtæppe!

Test dag

I dag er jeg ikke på vagt, og kan derfor bruge dagen på at forberede mig på test-dagen i morgen.
Personligt synes jeg det er lidt sent at vi bliver testet for klaustrofobi, højdeskræk, mørkeræd, og vandskræ, men hey; better late than never...

Vi skal møde på st. Gladsaxe og så ellers gennemføre programmet som lyder:

1. Kaffe/the med brød (rart at starte blødt)
2. Drejestige (Okay, så skal jeg nok ikke spise/drikke noget særligt inden! Drejestiegn er vist omkring 30 meter høj....! NB. husk Kleenex)
3. Fysisk prøve (Vi har ikke fået noget konkret at vide,men jeg har hørt at det er noget med at slæbe en dukke i et slangetårn)
4. Mørkekammer i indsatsdragt (Jeg har hørt rygter om at instruktørerne har natsyn på, så de lukker for ens iltflaske for at se om man går i panik - det bliver sikkert mig, selvom jeg er forberedt på det)
5. Frokost (phew, SÅ er der pause)
6. Svømmehal (Hov, hvad blev der af at man ikke må gå i vandet en time efter man har spist? Nå, det er kun 200 m. vi skal svømme, uden at røre kanterne - det burde jeg nok kunne klare.)
7. Evaluering (Og forhåbentlig home safe!)

Blog-fernisering

Jeg er blevet inviteret til blog-fernisering på torsdag. Jeg kender et par andre bloggere, som også er inviteret, så det skal nok blive hyggeligt - vi er i hvert fald blevet lovet Asti i stride strømme, så det er jo som regel nok til at sikre succesen!;o)
- Som en bonus har jeg fri fredag, så jeg kan endda sove præcis lige så længe som jeg har lyst til.;o)

Og moralen er...

Her til aften besluttede jeg mig for at udskyde træningen til i morgen (så er det okay - det er noget helt andet end at pjække. - Ikk´?). I stedet kørte jeg i Føtex efter æbleskiver. Jeg parkerede og spottede med det samme flokken af 'seje drenge' i lidt for stort tøj, som stod foran indgangen til centeret. "Møgunger" tænkte jeg, da jeg måtte masse mig ind forbi dem.

Ned i Føtex, æbleskiver og det nye Woman under armen og over til kassen. Men hov, hvor er dankortet? Jeg havde det helt sikkert i venstre lomme! "Hmm, måske er det røget ud oppe i bilen?" tænkte jeg for mig selv, og gik op for at kigge. Hæ, møgungerne var væk da jeg kom derop igen.
Nå, intet dankort i bilen. Flashback - hvor tæt var jeg egentlig på ham knægten, da jeg møvede mig ind igennem døren - ret tæt. Tydeligvis tæt nok, til at han lige kunne snuppe dankortet i min lomme!

Øv, øv, øv - heldigvis var min pung, mobiltelefon og 2 x bilnøgler i den anden lomme. Hvis de havde nappet bilen var jeg for alvor blevet sur! Desuden har de sikkert ikke fået noget ud af det, da de kun har haft 5-7 minutter til at finde et sted, hvor man kan bruge dankort uden at skulle taste koden. Møgunger.

Julie & Julia

I dag var jeg med et par veninder i biffen. Det er tilsyneladende "Store Biografdag" i dag, så en billet kostede kun 35 kr. - det kunne selv min elevløn holde til.;o)
Vi så en top-hyggelig film; Julie & Julia. Jeg vil ikke begynde at fortælle om handlingen, da jeg helt sikkert ikke vil kunne yde den retfærdighed, men den gav stof til eftertanke (og inspiration!).
Den er perfekt til en mørk, ruskende vinteraften og jeg kan varmt anbefale den! Bagefter gik vi ned i Strædet og fandt en hyggelig café, hvor vi sad et par timer - en dejlig måde at bruge søndag eftermiddag på...

Mange af mine klubkammerater har brugt dagen på at køre Gribben i stedet. At dømme efter de billeder, som jeg har set indtil videre, var biffen helt klart det kloge valg - selvom mudder siges at være sundt for huden..;o)