*Rasle, rasle*

Gæt hvad vi får, klokken 14.00 i dag?!

(Og det krævede slet ikke mere end 4-5 telefonopkald og 2 personlige besøg hos Stakkels Ejendomsmester, at få den tidligere!;o))

Chokoladepavlova med vaniljecreme & friske bær

Forleden dag var vi til lækker middag, og udover at vi havde ryggen af Bambi med (som forøvrigt var to die for efter den havde ligget i Gin-marinade!), så skulle vi også medbringe desserten. Da kæresten har en uforståelig antipati imod vidunderlige, chokoladetunge anretninger måtte jeg jo finde på noget andet.
Jeg besluttede mig for en chokoladepavlova med vaniljecreme og frisk frugt, og den blev helt fantastisk god! - Det er helt sikkert ikke sidste gang den kommer til verden!:o)

Den er meget nem at lave, så det er bare om at komme i gang!

Ingredienser:
5 (past.) æggehvider
3 dl. sukker (255 g.)
1 tsk. hvidvinseddike
1 spsk. majsstivelse
50 g. finthakket chokolade (+ lidt ekstra til pynt)
1 spsk. kakao (+ 1 tsk. til pynt)
500-700 g. friske bær (jeg brugte jordbær, solbær og hindbær)
Lidt mandelflager eller andre hakkede nødder
1/4 l. færdig vaniljecreme

1. Tænd ovnen på 130 grader. Pisk æggehviderne næsten stive i en skål og pisk sukkeret i lidt af gangen. Pisk til hviderne er helt stive og blanke. Sigt majsstivelsen ned i skålen og fold den forsigtigt i massen sammen med eddiken.

2. Kom halvdelen af marengsmassen i en anden skål. Rør chokoladen i og sigt kakaoen i. Vend den forsigtigt i marengsen i den anden skål.

3. Beklæd en bageplade med bagepapir og tegn en cirkel på 23 cm. i diameter på. Held marengsen i cirklen og lav toppe langs yderkanten (således at midten bliver lavere). Sigt 1 tsk. kakao over toppene.
Bag marengsbunden i 1 time, sluk for ovnen og lad marengsbunden stå i ovnen i yderligere 1 time.

4. ½ time før anretning kommes vaniljecremen i fryseren. Inden servering piskes cremen, inden den lægges ovenpå marengsbunden, som pyntes med de rensede bær, lidt hakket chokolade og mandelflagerne. Velbekomme!

Smukt.

Indrømmet; der er SÅ meget der fylder lige nu, at jeg slet, slet ikke kan overskue at blogge. Mest fordi at det ville blive så negativt, at I slet ikke kan forestille jer det. Jeg tager i stedet for, den positive hat på og forsøger at løfte stemningen med lidt skønhed, indtil tingene vender senere på ugen. Enjoy.:o)

-

Nå, så har man kæmpet sig igennem de sidste 3 ugers hedebølge, iført ambulanceøj og Verdens Varmeste Sikkerhedssko og hvad sker der så ca. 25 minutter inden arbejdsdagen slutter og man går på ferie? Det begynder at regne. Selvfølgelig.

Det føles ikke særligt ferie-agtigt, når det er konstant gråvejrsagtigt og man desperat tæller ned til man får nøglen til den nye lejlighed, så man kan komme igang (i skrivende stund er der 7 døgn, 2 timer og 10 minutter til!). Indtil da mangler vi bare at pakke, hjælpe Søster og Svoger med deres flytning, se Contador vinde Touren (#!"&!) og selvfølgelig lige skrive en top-tunet assistentopgave. 

Nogen der vil bytte med en uge på Santorini?

Ferie!

Juhuuuuuu, så er vi der!:o)

Een og een er tre,
og jorden den er flad,
Gorm den Gamle var smed i Hobro!
Alt, hvad vi har lært,
alt det, der var så svært,
vil vi glemme, for ho'det skal ha' ro:

Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen lér vi, den vil skinne, til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur
og læg det i en spand,
kom så vand i, til uret si'r stop.
Gem din gamle pen,
for hvad vil du med den?
Jeg skal si' dig, hvad du skal skrive op:

Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri...

Spring over grøft
og fiske i en å,
det er noget vi alle ka'li'!
Ud at gå på græs
og køre på et læs,
man får lyst til at summe som en bi:

Sum, sum, sum, sum, sum, sum, slap nu af, du har fri...

Kik jer nu omkring,
der er så mange ting,
som vi gerne sku' nå at få set.
Vi skal lave sjov
i mark og eng og skov,
for med skole og lektier er det sket:

Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.
Op mod solen lér vi, den vil skinne, til ferien er forbi. - Håber vi!

Én dag tilbage...

.... Så har jeg ferie!
Jeg har lige en enkelt nattevagt i morgen, så står den på 3½ uge med pakning, flytning, afslapning, hygge, vin, badeture, isspisning, sommerhus, bøger, opgaveskrivning, krimiserier, god mad, middagslur, gåture og vandmelon!

- Jeg kan næsten ikke vente!

Pakke, pakke...

Åh, hvor har jeg dog mange ting! Vi er gået i gang med at pakke hele min lejlighed ned. Bøger, ringbind og håndklæder er enkelt nok. Ligeså med køkkenting, cd´er og dvd´er.
Tilbage står så det sværeste af det hele: Mindekasserne.

I kender dem godt; de kasser hvor man har samlet alle de ting, som man ikke nænner at smide ud, af den ene eller anden årsag. Den har jeg en del af, både i lejligheden, men ikke mindst nede i kælderen.

Vi kom igennem det hele, og fik ryddet ud i ret meget af det. Jeg tror at dagens mest brugte sætninger er hhv. "Den skal bare ud, ikk'"(Kæresten) og "Nej, den skal med"(Mig). Det er også bare svært at rydde ud  alle de minder - kom da også til at tude en gang eller to - den ene gang da jeg fandt et kort, som min afdøde mormor havde skrevet til mig. Der er bare så mange ting jeg gerne ville fortælle og vise hende, og erkendelsen af at jeg ikke kommer til det, ER bare hård. - Omvendt er der måske og grænser for, hvad man kan tillade sig at gemme af brevpapir, mønter og andre dimser som man samlede på som barn....;o)

Nej, der er ingen skjulte budskaber.

Nu er der 6 forskellige mennesker, som har spurgt mig om der er et skjult budskab i, at jeg har indsat et billede af en kirke i DET HER indlæg. Altså, om Hr. Kæreste har friet.
Lad mig hurtigt afsløre, at det ikke er tilfældet, billedet af kirken var simpelthen det eneste blog-værdige billede der kom frem, når man Googlede bynavnet.;o)

Hvis jeg en dag skal giftes, så kan I godt være sikre på, at jeg nok skal fortælle jer det!:o)

(Så får I lige Rådhuset også.... Uden skjulte dagsordener.;o))

Muffin-award

Jeg har fået denne fine muffin-award af Mona - med begrundelsen at jeg får brug for en muffin, hvis jeg skal klare mig ude på landet. - Der er simpelthen ingen ende på hvor mange 'på landet'-jokes jeg har lagt øre til det sidste stykke tid; det må være fordi de er misundelige!;o)
Jeg har skrevet det her indlæg for nogle dage siden, så jeg håber ikke, at jeg i mellemtiden er blevet overhalet indenom... Nå, vi må hellere komme i gang:

Thank the person who sent you the award and send them an virtual hug!
Hermed klaret. Medmindre Mona ikke bryder sig om virtuelle knus?;o)

Copy the award to your blog
Har jeg gjort - kig selv ovenover!

List 3 things you love about yourself
Hmm... Der er jo mange ting, som jeg er yderst tilfreds med, så hvad skal jeg vælge? Jeg synes jo generelt, at jeg er helt okay (alt andet ville da også være ærgerligt!), men hvis jeg skal vælge så må det nok være noget alá:
1. Min nysgerrighed. Jeg kan ikke bare ikke-vide noget. Hvis først spørgsmålet har formet sig inde i mit hoved, så må jeg finde svaret. Det resulterer i at jeg er en haj til alle former for spørgsmåls-spil, og at jeg har et uudtømmeligt lager af fuldkommen ubrugelig viden!
2. Må det gerne være noget fysisk? For så vælger jeg mine ben.:o) Dels tager de mig rundt i verden, og dels synes jeg at de er pæne.
3. Nå, nu fik jeg nok lige jinx´et det, ved at starte med at sige at der er mange ting. Synes bare at det kommer til at virke helt utrolig selvfedt (på den dårlige måde), at jeg nu ikke ved hvad jeg skal skrive. Hmm, man skal jo skrive 3 ting. Så vælger jeg min humor - synes selv at den er helt fantastisk!;o)

Post a pic (more pics) of something you love
Her ville det nok være nærliggende at proppe masser af billeder af familien, kæresten, hunden eller veninderne ind. Men nu er det jo mig, og ikke min omgangskreds, der har valgt at fremlægge dele af mit liv her på nettet, så det vil jeg holde mig til (og det bliver først for alvor selvfedt, hvis jeg poster et billede af mig selv!;o)).
Derfor bliver det et billede af verden: fordi jeg elsker at rejse; opleve nye steder, mennesker og kulturer; smage underlige specialiteter og udvide min horisont.

Award 5 other bloggers   
Ui, den er straks sværere - har denne award ikke snart været verden rundt? Jeg beklager hvis I har fået den før, tøser...
Jeg må selvfølgelig starte med at sende den videre til MissMuffin - der er jo en muffin-award!
Dernæst ryger den til Pigen fra Rebelsig - fordi jeg egentlig synes at det er hyggeligt at følge livet i det jydske... Så går den videre til Madame, fordi hun altid har sådan nogle dejlige billeder til alle hendes indlæg. Næstsidste stop er hos Balladen, som kan fejre sin forlovelse med en muffin, Sidst, men ikke mindst, sender jeg muffin-awarden videre til Katrine, så hun ikke kommer til at kede sig i sin nye, fine lejlighed.:o)

Guldkorn fra det franske.

Indrømmet, jeg var inkarneret Mader & Leth tilhænger, men Rolf & Ritter er nu altså heller ikke uden evner!
Dagens etape bød jo på massevis af guldkorn (som man kun hører, imens man går og pakker):

Ritter: Ja, Gap har jo været målby flere gange. Ligesom dengang du blev hentet*. (*Info til ikke-Tour-kendere: I 1996 blev Rolf hentet - efter 30 km. soloudbrud - 1-2 sekunder før målstregen.)
Rolf: Mmm.
Ritter: Ja, det er jo ikke kun dig der har været uheldig i Gap, det var også på denne nedkørsel at Beloki styrtede i 2003.
Rolf:: Mmm.
Ritter: I 1996, da du blev hentet, var det jo også en meget varm dag.
Rolf: Kan du ikke godt finde på noget andet at henvise til, end "dengang jeg blev hentet"!?

Lidt senere:

Ritter: Det er ligesom her i kommentatorboksen, her er vi også en blanding af unge og ældre.
Rolf: Jeg synes ikke, at du virker så ung, når vi er ude på bakkerne!
Ritter: ........................................ Nej, der ældes jeg hurtigt......... Men når vi står af cyklerne er jeg ung igen!

Åh, hvordan skal vi dog klare os uden de to, når Touren slutter om 1½ uge?;o)

Er man så rigtigt voksen?

... Når man flytter sammen med Kæresten?
For så kan I godt byde mig velkommen til de voksnes rækker.;o)

1. august overtager vi vores nye rækkehus-lejlighed (altså, bare leje...), hvor vi skal hygge, grine, græde, feste, elske, spise, opleve, sove, arbejde, drømme, leve og skabe en hverdag fremover. 
Det resulterer i, at mit liv lige nu er et inferno af flyttekort, ting der skal pakkes/smides ud/gives væk/sælges, ting der skal huskes og lejligheder der skal istandsættes. Det er totalt uoverskueligt, men heldigvis er der ikke så lang tid til vi begge har ferie, så vi kan få ordnet alting.

Den opmærksomme læser tænker nok "Jamen, hvor skal du så flytte hen?".
Tjo.... For at være helt ærlig (og det kan man jo lige så godt), så flytter jeg på landet. Derud hvor man bliver nødt til at have vinterdæk på bilen, der ikke er noget døgnåbent indenfor en radius af 15 km., edderkopperne er så store at man næsten ikke kan tro det, metroen ikke er i nærheden og der er marker så langt øjet rækker, når man er gået 500 meter udenfor byen!

Til gengæld får man fred & ro (og det er rart, når man lige har vænnet sig til det), masser af lys og luft, skoven lige uden for døren og naboer der hilser på en.;o)

Så næste gang du kommer forbi byen, så sig til. - Jeg er sikker på at mit nye landlige jeg vil være helt vild med spontane besøg i vores nye hjem. Med kaffe, kage og hvad der ellers hører til. Er det ikke sådan man gør på landet?

Lad det rase!

 (Foto: Bo Skakke)

Årh, hvor var det bare fantastisk vejr i nat! Jeg elsker, Elsker, ELSKER bare lyn og torden! Havde lyst til at gå ud i det og bare blive gennemblødt, men blev alligevel inden døre og nøjedes med at lade det regne ind af vinduet. For min skyld må vi gerne få maaaaange flere af den slags nætter (sorry Mona, men jeg ER bare så vild med det!), i stedet for de der ulidelige 30+nætter, som der har været godt gang i det sidste stykke tid...

Ikke blot fordi det har en (indrømmet; virkelig lækker) nedkølende effekt, men fordi det bare er så.... storslået! I går gik vi langs med markerne, hvor man tydeligt kunne mærke vinden tage til for hver vindstød, den tunge, kulsorte himmel som hang ude til højre og alle fuglene som fløj urolige rundt omkring os. Og der findes bare slet ikke ord der kan beskrive, hvor fantastisk det var eller hvor små vi så er...

"Der er IKKE noget i vejen med den!" (prøvede hun at overbevise sig selv om...)

Nåmen så var jeg ude at bade i går, ikk'.... Og da jeg så skulle op af vandet, kom jeg til at sige til kæresten, at jeg da sagtens kunne trække mig selv op i båden, på en semi-elegant måde. Som nok var mere semi, end elegant. I bestræbelserne herpå kom jeg til at slå (okay, så smadre virkelig hårdt, i ren panik) foden ind i en metal-hængsel-agtig-dims på rælingen. Havde godt nok lidt ondt i den, da vi gik tilbage til bilen, men jeg affærdigede det som værende slaget.

Da jeg vågnede fra min før-nattevagts-lur var den godt nok stadig ikke helt god. Men hvis jeg ikke rørte ved den og virkelig koncentrerede mig når jeg gik, så kunne man faktisk ikke se at der var noget i vejen med den.
Desværre skjulte jeg det så godt, at kæresten lige tog og nussede min fod, som resulterede i at jeg tud-brølede fordi det gjorde så ondt. Og efter en 15-20 minutters moralprædiken om at "du, af alle mennesker må da vide, at der kan være en fraktur, så du skal på skadestuen" måtte jeg overgive mig.

Exit nattevagt, goddag skadestue.

Kørte til den skadestue hvor både kæresten og jeg havde været i praktik (gotta love kammerateri) og det tog da heller ikke mere end 15 minutter at blive tilset af en behandlersygeplejerske, være igennem røntgen og få kigget billederne igennem af en læge. På trods af at sekretæren surt havde sagt, at der var 4-5 timers ventetid og "det altså ikke går hurtigere, bare fordi man er kæreste med en fra Falck!".

Heeeeeeldigvis var der ingen fraktur (sagde det jo!*triumferende*), så jeg kan klare mig med et kompressionsbind og nogle isposer. - Og så er det pludselig slet, slet ikke tosset med en kæreste, som laver maden, ordner opvasken, går med hunden og henter ting til en. Må hellere nyde det, så længe det varer!;o)

Ej, nu kan jeg altså ikke mere!

Jeg ved godt at man ikke må brokke sig over varmen, når den nu endelig er her... Men hvis man nu er virkelig meget på arbejde, hvor man skal have virkelig varmt ambulancetøj på, må man så ikk'  alligevel? Bare lidt?

Er det virkelig så forfærdeligt at ænske sig bare en enkelt dag med overskyet og 17 grader?
Hvem er med mig?!

Farvel igen...

Her til aften har jeg pakket og ordnet, så Charlie er klar til at rejse til Århus i morgen.
Selvom jeg inderst inde er lidt bange for katte, så har det nu alligevel været lidt hyggeligt med sådan en stribet lille sag, der stod miavende i entréen, når man kom hjem fra arbejde. Eller lagde sig til rette ved siden af en, når man nappede en lur. Eller spiste edderkopperne, så man ikke behøvede at støvsuge dem.

Kom til at græde en lille-bitte smule, da jeg gav ham en sidste godbid og kløede ham bag øret. Og alligevel føles det, som om jeg kun har haft ham til låns og han nu skal videre til et rart hjem i Jylland.

Og en kat ejer man vel egentlig aldrig rigtig?

Åhh, en gave...!

Mine søde forældre har købt den nye Mari Jungstedt til mig - uhh, hvor jeg bare glæder mig til at læse den! Hendes bøger byder altid på den rette blanding af personskildringer, kulturhistorie, blod og gys - gotta love it!

Uventede gaver er bare noget af det bedste.....:o)

Charlie på roadtrip.

Juhuu, så har Katten Charlie fået et nyt hjem!
På lørdag pakker han taskerne og tager med Søster og Svoger til Jylland, hvor han bliver sat af i sit nye hjem i Århus, inden de drager videre nord på! Hurra for folk der kender nogen der kender nogen!:oD

Og så alligevel ikke...!

I går da jeg var i Tivoli, fandt jeg ud af, at den der højdeskræk altså stadig er der. Kom i hvert fald til at fælde en tåre eller to, da jeg sad oppe i Himmelskibet... Er faktisk også meget tynde kæder, som de der sæder hænger i. Og var der ikke også nogle der sad fast i den på et tidspunkt?

Lykken er...

... at spise is i varmen.
... nar man kan sove lidt længere
... en at komme hjem til
... rigtig gode flødeboller
... en gåtur i solskinnet
... at bade i en sø
... at elske sit job
... når nogen laver mad til en
... at prøve forlystelser i Tivoli

Lykken er.... inde for rækkevidde!

Bogudfordringen i juni måned.

Juni har jeg jo haft lidt af en læseblokering, men 4 bøger er det da blevet til (og det er som bekendt nok). At den ene så er en børnebog der er tyndere end min mors pandekager, snakker vi ikke om.;o)
Månedens favorit har helt klart været Debutantens dagbog! Den er både sjov og velskrevet, og hvis du har bare den mindste interesse i Touren, så skynd dig at læse den, så du kender til alt det Felt-sladder som Chris Anker slipper ud...:o)

• Debutantens dagbog (Chris Anker Sørensen & Dennis Ritter)
• Tak for alle minderne (Cecelia Ahern) 
• Puk på kostskole
• Forbandede ungdom/Griberen i rugen (J.D: Salinger)