Op på cyklen igen...

Så er julen vel overstået - nu er det slut med flæskesteg, slik, konfekt og chokolade en masse.

Som start på min nye sunde livsstil var jeg ude at kigge SlushCup i lørdags. Hem der havde valgt at lægge et løb på 3. juledag ved jeg ikke, men hvor var jeg glad for at jeg bare skulle heppe og ikke selv køre! Det var en kold fornøjelse, men det var hyggeligt at hilse på en del af gutterne fra klubben; jeg synes at der manglede en del, men det er nok diverse julearrangementer, skiferier og lign. der spiller ind.

Opmuntret af stemningen fra Slushen havde jeg sat min far stævne i dag, på det røde spor. Cyklen skulle luftes, og jeg var smerteligt bevidst om at det er maaaange måneder siden den sidst havde været ude og snuse til mulden. Der er ingen vej uden om det, ej heller en pæn måde at sige det på: jeg er færdig. Død som en sild. Helt ude af spillet. På forunderlig vis har jeg mistet min føling med cyklen, mine små tips og tricks og værst af alt: mit "cykelsyn". Uanset hvor ihærdigt jeg prøver at lade være bliver mine øjne ved med at søge hen 1½ meter foran mit forhjul, i stedet for de 10 meter, hvor jeg plejede at have fokus.  Det gør selvfølgelig at min kørsel bliver totalt uigennemtænkt, og ikke særlig hensigstmæssig. Det skal der helt klart rettes op på!

Jeg har også lovet Jannik, at jeg vil køre fra ham til Hustlernes Nightride race den 14. februar (Skal du med? Tilmeld dig her: www.nightride.teamhustler.dk), så der skal vist lige ske noget drastisk den næste 1½-måneds tid. Ovenpå denne dag vil jeg trøste mig med, at jeg kun styrtede en enkelt gang i dag, og det kun er mig der har fået blå mærker, ikke lågen!;o) 

   

Godt at der er lang tid til nederdelsæsonen starter...

Fr. Kiraz?

Så er jeg returneret fra Jylland. Efter en (meget tårevædet) afsked på højskolen i fredags, er jeg nu ved at være ovenpå igen. Min lejlighed er efterhånden ved at vende tilbage til normal standard, og jeg satser på at blive helt færdig i morgen.

Da jeg kom hjem i fredags opdagede jeg, at der er kommet nyt navn på min postkasse: C. von Moos Kiraz. Kiraz?!? Hvor kom dén fra? Tilsyneladende er jeg gået fra frøken til fru, i hvert fald i følge boligselskabet... - Et nyt skilt skulle gerne komme op hurtigst muligt!;o)

På glatis...

Det gælder jo om at få det fulde ud af de sidste dage, jeg har her i Mariager. Jeg havde derfor aftalt med Line, Michael, Filip og Jonas at vi skulle ud at skøjte.

Som tidligere skøjteløber var jeg ikke synderligt nervøs (så snkker vi ikke om at det nok er cirka 15 år siden!), men da jeg så at man kun kunne lege ishockey-skøjter blegnede jeg lidt.;o)

Det gik dog fint nok - jeg styrtede (underligt nok) ikke en eneste gang!

Line og jeg på skøjter.

Bagefter tog vi på Bone´s, hvor vi spiste utroligt mængder kød, kartofler og soft-ice - da jeg vågnede i morges var jeg stadig mæt! Jeg vågnede cirka 20 minutter over 6, selvom jeg var dødtræt. Sidenhen har jeg fundet ud af at det jo var der jordskælvet var, så mon ikke jeg er vågnet af det, selvom det ikke kunne mærkes 'rigtigt' herovre...

Jeg har også fået mit bælte-certifikat i dag, det ser utroligt fancy ud og jeg er ret stolt af bæltet, så det må I lige se også!:o)

 

DM i landevejscykling?

I dag havde jeg besluttet mig for at få indhentet bare en brøkdel af det tabte træning... Da jeg havde været med i en ret heftig floorball kamp i går, var jeg så mørbanket at jeg ikke rigtig var noget værd. Jeg besluttede derfor at trille en stille og rolig tur, bare sådan 25-30 km.
Jeg synes at have hørt, at der er ca. 30 km. rundt om Mariager fjord (Mariager-Hobro-Hadsund-Mariager) og da det givetvis må være en meget smuk rute besluttede jeg mig for at tage den.
Herovre er der afmærkede cykelruter som går igennem skovveje, markveje, stille landeveje og også en lille smule singletrack, så da jeg opdagede at der var "Rute 32" skilte hele vejen rundt, var det jo perfekt!

På vej ind til Hobro kørte jeg forbi nogle hjemmeværnsfolk, der dirigerede trafikken, men det var ikke noget jeg tænkte nærmere over... - Før jeg pludselig blev hentet bagfra af en dame-junior-udbrydergruppe der var igang med at køre DM i landevejscykling! Behøver jeg at fortælle, at jeg selvfølgelig ikke kunne hænge på flokken af 12-årige piger med hofter lige så brede som tændstikker?

Lidt længere fremme blev jeg stoppet af en official, som troede at jeg var ved at køre forkert, da ruten drejede og jeg fortsatte ligeud. Så måtte jeg venligt henlede hans opmærksomhed på at jeg ikke var juniorrytter og at det bestemt ikke var en racercykel jeg kørte rundt på...;o)

Efter at have kørt ca. 20 km. var jeg efterhånden blevet varm, og synes at jeg stadig havde lidt tilbage at give af, så jeg begyndte at bakkespurte på alle bakkerne (og det er mange!).
Det var derfor lidt af en bet, da jeg rundede de 30 km. og stadig ikke havde passeret Hadsund - havde mine kilder svigtet mig?
Jeg satte Aerosmith i ørene og fortsatte videre - efterhånden ret træt - og da jeg rundede de 40 km. havde jeg så ondt bagi, at jeg næsten ikke kunne sidde i sadlen. Da det er svært at skyde genvej henover fjorden (hermed ikke sagt, at jeg ikke overvejede muligheden for at leje en bådsmand), måtte jeg bide det i mig og fortsætte. Jeg troede jo at det var en kort tur, så jeg havde ikke pakket nogen former for energi i Camelbak´en og jeg kørte derfor rundt på rent vand.
Da jeg var kommet igennem Hadsund, og der var 10 km. hjem gik jeg totalt kold - der var INTET tilbage at træde med og jeg kom nærmest krybende ind igennem indkørslen til Højskolen, 3 timer og 3 minutter, 62 km. og 2048 forbrændte kcal. senere!

For at se det fra den lyse side, så har min fantastiske indsats i dag været med til at redde uge-totalen ift. træning: 6 timer og 34 minutter nåede jeg op på og jeg kan derfor spise aften-kage med god samvittighed!:oD

I morgen starter den første "almindelige" uge og jeg glæder mig til at komme rigtigt igang. Jeg har timer fra 8:30 - 17:45, så det bliver noget af en dag, men det gør jo ikke noget, når programmet er noget man finder interessant.
Jeg håber, at alle har det godt derhjemme... (Hanna, jeg lover at være der til din næste fødselsdag!)!

/Charlotte

Polar afslører alting!

Efter at have slidt og slæbt for at skaffe mig en Polar, er jeg nu blevet i tvivl om, om det nu også var så genial en idé. Hvorfor? Jo, normalt kan man jo sjusse sig frem til "jeg har trænet 3 gang i denne uge" eller "Jeg har nok cirka været ude 50-60 km. i ugens løb". - Men nej, med Polar ved hånden går den ikke!

Koldt og ubamhjertigt fortæller den mig, at jeg kun har trænet 2 timer og 26 minutter i denne uge! Det er bare slet, slet ikke nok. DustCup afd. 7 nærmer sig med hastige skridt og hvis jeg skal have en chance for ikke at blive taget med en omgang af Christian, der træner intervaller som gjaldt det livet, så må jeg stramme mig an.

Planen var at komme i skoven 3 gange om ugen, men da jeg stadig ikke har fundet en køre-makker her i Mariager volder det lidt problemer. Jeg har været i skoven en enkelt gang, hvor jeg fandt en 5 km. lang MX-agtig rute, men det er ikke helt optimalt, da der er tusindvis af løse, korte, tykke grene rundt på hele ruten og jeg stadig ikke har fået et ekstra geardrop til min nye ramme.

Den nye, reviderede plan er derfor at jeg bare skal ud at køre 3 gange om ugen, og at hver tur skal starte med 3 x op/ned af Hohøj (110 hm.). Noget siger mig at jeg kommer til at fortryde det, men som Steen go´e ben siger, så "må det gerne gøre ondt" - det kan jeg vist også godt være rimelig sikker på, at det kommer til.:o)

Udsigten fra Hohøj - den kommer til at være velkendt...

Derudover er jeg begyndt at løbetræne igen (sådan går det, når man vælger Sport & Sundhed), i dag har vi løbet Cooper-test. Jeg har ikke løbet de sidste 4 måneder, hvor jeg besluttede mig for at stoppe fordi jeg blev ved med at døje med skinnebensbetændelse, men nu får det altså en chance til - her er det jo skovstier og løbebaner vi kommer til at bruge, så det burde ikke være lige så hårdt, som asfalten jeg plejede at bruge derhjemme...
På de famøse 12 minutter løb jeg 2270 m., hvilket giver mig et kondital på 42,6 som svarer til "over middel". Jeg blev taget med en (okay, måske flere) omgange af nogle af fyrene, men til gengæld var jeg den kvinde der løb længst - man er vel konkurrencemenneske?;o)

/Charlotte