Denne opskrift er til kødhakkeren (eller en kagesprøjte). Den egner sig ikke til at blive sprøjtet ud i hånden.
500 g. hvedemel
375 g. smør
250 g. sukker
kornene fra 1 vaniljestang
2 tsk. vaniljesukker
125 g. mandler, fintmalet (jeg kører dem på Grinder'en)
1 æg
Smuldr det kolde smør i melet (jeg kører det sammen på minihakkeren) og tilsæt resten af tingene. Man kan med fordel mase vaniljekornene ud i noget af sukkeret, for at forhindre det klumper.
Rul dejen ud i 8 stænger, som passer i størrelsen til din kødhakker, pak dem ind i wita-wrap og kom dem på køl. Jeg plejer at lade dem ligge natten over, men et par timer er også fint.
Bages v. 220 grader (ikke varmluft) i 10 minutter og 15 sekunder.
(Hold øje med dem fra ca. 8 minutter, og find den rigtige bagetid i din ovn. De skal være gyldne både i bund og top.).
tirsdag den 20. november 2018
lørdag den 17. november 2018
Stor cheesecake m. karamel & chokolade.
Bund:
200 g. knust digestive
75 g. hakkede mandler
100 g. smeltet smør
75 g. grofthakket hvid chokolade
Rist mandlerne på en tør pande og hak dem i minihakkeren sammen med Digestive. Det behøver ikke være helt pulveriseret, lidt struktur er fint. Bland det med smeltet smør og rør til sidst den hvide chokolade i (når smørret er kølet lidt af). Pres det ud i en smurt springform (Ø27), så du har en helt fast bund.
Chokoladelag:
400 g. flødeost
2 æg
70 g. kakao
75 g. sukker
50 g. brun farin
1 spsk. majsstivelse
2 store spsk. creme fraice 38%
150 g. smeltet mørk chokolade
Pisk flødeost, kakao, farin, majsstivelse og sukker sammen. Tilsæt den smeltede chokolade. Pisk æggene i et ad gangen.
Hæld massen over kiksebunden. Stil den på køl imens du laver karamelmassen.
Karamellag:
400 g. flødeost
2 æg
½ ds. karameliseret mælk
75 g. sukker
50 g. brun farin
1 spsk. majsstivelse
1 knsp. salt
Pisk flødeost, farin, majsstivelse og sukker sammen. Tilsæt den karameliserede mælk. Pisk æggene i et ad gangen.
Hæld forsigtigt karamelmassen ovenpå chokolade-massen og glat den på toppen.
Bages v. 180 grader (ikke varmluft) i 1 time og 20 minutter, med et vådt håndklæde rundt om springformen.
Lad den køle lidt af på køkkenbordet, inden den sættes på køl.
Pynt:
½ dåse karameliseret mælk
2 poser frosne hindbær
3,5 blade husblas
Lidt hakkede, karameliserede mandler
Kog hindbærrene godt igennem og blend massen. Tilsæt evt. lidt sukker, hvis den trænger. Lad det køle lidt af og udbrød så husblassen, smelt den og rør den i jo dbærgrøden. Hæld det over kagen og lad den stivne på køl. Pynt med lidt striber karamel og nogle karameliserede mandler.
Etiketter:
Cheesecake,
Chokolade,
Festkage,
Karamel
Abonner på:
Opslag (Atom)