Jeg når lige at råbe "neeej" og gennemtænke at jeg ikke kan undvige forsvarligt, samtidig med at jeg hugger bremsen et splitsekund inden jeg rammer det stakkels dyr. I som kender mig, vil vide at jeg ikke altid reagerer lige... ahrem.. afdæmpet i den slags situationer.
For at være helt ærlig, så sad jeg i bilen og stortudede (på den hyperventilerende måde) imens Kæresten hoppede ud for at få fat i dyret. Bambi havde brækket et par ben, men fik alligevel hoppet ned i grøften.
Da jeg desværre ikke var leveringsdygtig i en kniv (hvem kører også rundt med sådan en i bilen?!), var det heldigt at en anden billist stoppede. Han var også jæger, så han havde en kniv, så de kunne få ordnet det nødvendige. Og en cyklist (igen en jæger - det vrimler jo med dem på de kanter!) stoppede og det er først da Cyklisten og Kæresten går i gang med at skære maven op og flå indvoldene ud, at det går op for mig, at han har tænkt sig at dyret skal ind i bagagerummet (på min fine, lille bil) og med hjem!
I mangel af sorte sække (måske skulle jeg få fat i et 'i-tilfælde-af-at-jeg-kører-et-rådyr-ned'-kit, med praktiske ting?) fandt jeg et ride4fun-banner, som kunne beskytte bagagerummet imod blod.
Nu hænger dyret og modner (eller hvad pokker det nu hæger for?), så det kan blive til lækker steg. - Jeg håber, at den bliver de 1000 kr. værd, som det kommer til at koste at fixe bilen.;o)
Det er okay nu, men hvor blev jeg dog bare forskrækket og hvor var jeg bare glad for, at jeg ikke kørte alene - så havde jeg stadig siddet og tudet, imens det stakkels dyr ville ligge og lide. Godt at der var handlekraftige mænd til stede!
I virkeligheden er jeg meget overrasket over, at jeg reagerede så kraftigt... Det var jo bare et rådyr? Der var jo ikke nogen der kom til skade? Da vi igen (denne gang med mig i passagersædet) kørte til skole, fik jeg kvalme og i løbet af en times tid blev det afløst af, at jeg frøs, fik ondt i hele kroppen og hovedpine - meget overraskende, da jeg jo ha set ting der er langt værre. Det er nok bare 'noget andet', når man selv er en del af scenariet... - Uanset hvad, så kommer jeg nok til at have mere end almindeligt kriller i maven, næste gang jeg kører på landevejen...
Øj, jeg er imponeret over, at en fæl ulykke pludselig bliver omdannet til en lækker steg. Så får I da forhåbentlig noget ud af det.
SvarSletOg så tror jeg, at det er meget normalt at reagere voldsomt på sådan noget :)
Ja, jeg glæder mig også til at smage den. Vi har aftalt at vi tager Bambi med næste gang familien er samlet hjemme hos mine forældre, så kan de andre også få lidt gavn af den.;o)
SvarSlet