Jeg sidder hjemme i sengen, i stedet for at rende rundt på den lukkede psykiatriske afdeling.
Hele natten har jeg været syg, og da vi nåede 5-tiden havde jeg efterhånden mistet så meget væske
(så kan I vist godt selv regne den ud, ikk´...), at jeg ringede til vagtlægen.
Jeg ligger jo generelt meget lavt i blodtryk, og derfor resulterer sygdom - og især væsketab - i vasovagale synkoper for mig. Vagtlægen indtelefonerede en recept, som jeg lokkede min mor til at hente til mig (Det er jo ret svært at køre til Svaneapoteket, når man besvimer hver gang man rejser sig op;o)), så nu sidder jeg og drikker teskefuld-store mundfulde med 10 minutters mellemrum - kun sådan formår jeg nemlig at holde det i mig.
Ville bare meget hellere, have været ude i det gode vejr og opleve noget!
Det skal dog ikke være kedeligt det hele, så I får da lige en video med vasovagale synkoper. Bare rolig, det er altså helt ufarligt
(medmindre du vælter ud foran en bil eller noget...).