fredag den 30. oktober 2009
"Nogen skal slå i bordet!"
Jeg kom lige forbi dette billboard i går. Først troede jeg, at det var en parodi-valgplakat, men det gik op for mig at det rent faktisk ER Vibeke Storm Rasmussens alvor at lave valgkamp med slogan´et "Nogen skal slå i bordet - for patienterne"
Man kan jo så undre sig over valget af slogan. Mener hun mon selv, at det er i patienternes interesse at en ambulance i København nu er 13 minutter om at komme frem, i stedet for 5,19 minutter? For det er jo hende der står i spidsen for Regionens omlægning af beredskabet.
Nej, det er altså bare ikke troværdigt! Personligt vil jeg gerne slå i bordet for patienternes skyld - og det gør jeg så den 17. november til regionsrådsvalget. Ærgerligt at Socialdemokraterne, som jeg ellers sympatiserer med, har fået sådan en som Vibeke Storm Rasmussen som frontfigur ift. det kommende valg. - Ikke om hun så var den sidste kandidat i verden ville jeg sætte en stemme på hende!
onsdag den 28. oktober 2009
Faret vild i regnvejret...
Kender I det når noget starter godt, men ender i kaos?
I dag havde jeg aftalt med min søster, at jeg ville tage deres hunde med i skoven et par timer. - Hundene er sprængfyldt med energi, og når man har 4200 g. baby inden i maven, er man ikke lige gearet til det tempo.
Nå, jeg satte Søster af hos jordemoderen og satte kursen imod Bøndernes Hegn, hvor man må have løse hunde.
Efter en omvej igennem Lyngby fandt jeg den rette vej og endte da også ved Helmsvej, hvor vi ofte har mødtes når vi har cyklet i skoven.
I samme sekund jeg stiger ud af bilen begynder det at regne. Nå, skidt pyt, jeg havde forventet mudder så jeg havde taget gummistøvler på, og min jakke er også vandtæt.
Vi går ind i skoven, der nærmest strålede pga. alle farverne - ikke engang den grå himmel og den stille regn kunne tone det ned! Efter at have gået rundt i ca. en times tid, beslutter jeg at begynde at gå imod bilen.
- "Men hov, hvor er det lige jeg er henne?" Nå, jeg finder en sti og regner med at finde et kendt punkt inden længe. Jeg havde ikke lige taget højde for at alting er dækket af nedfaldne blade, og da jeg kommer forbi den samme orienteringsløbspost for 3. gang ("Hvilket dyr levede de nordamerikanske indianere hovedsagligt af? Bison, gnu, bjørn eller gazelle?") erkender jeg at jeg er faret vild!
Samtidig beslutter den ene hund, at nu gider hun altså ikke rende rundt i regnvejret mere, så hun sætter sig over i læ under et træ og nægter at gå videre! - Kun med smiger, lokken og godbidder, fik jeg hende overtalt til at rejse sig (stædige hund!). Da jeg har fået hende med vender jeg mig mod den anden hund - som har udnyttet muligheden for at lave mudderbad i et kæmpe mudderhul/vandpyt. *suk*
Heldigvis krydsede Det Røde Spor (MTB-spor) stien lidt længere fremme, så jeg slog ind på det (undskyld venner!) og gik også kun 400-500 meter før jeg kunne kende det og finde hjemad der fra! Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke mødte en eneste MTB´er, så jeg har ikke generet nogen ved at gå på sporet...;o)
Da jeg kom hjem til Søster med hundene overtog hun 'rengøringen' imens æbleskiverne var i ovnen, og jeg lå inde i sofaen, sammenrullet i et uldtæppe!
I dag havde jeg aftalt med min søster, at jeg ville tage deres hunde med i skoven et par timer. - Hundene er sprængfyldt med energi, og når man har 4200 g. baby inden i maven, er man ikke lige gearet til det tempo.
Nå, jeg satte Søster af hos jordemoderen og satte kursen imod Bøndernes Hegn, hvor man må have løse hunde.
Efter en omvej igennem Lyngby fandt jeg den rette vej og endte da også ved Helmsvej, hvor vi ofte har mødtes når vi har cyklet i skoven.
I samme sekund jeg stiger ud af bilen begynder det at regne. Nå, skidt pyt, jeg havde forventet mudder så jeg havde taget gummistøvler på, og min jakke er også vandtæt.
Vi går ind i skoven, der nærmest strålede pga. alle farverne - ikke engang den grå himmel og den stille regn kunne tone det ned! Efter at have gået rundt i ca. en times tid, beslutter jeg at begynde at gå imod bilen.
- "Men hov, hvor er det lige jeg er henne?" Nå, jeg finder en sti og regner med at finde et kendt punkt inden længe. Jeg havde ikke lige taget højde for at alting er dækket af nedfaldne blade, og da jeg kommer forbi den samme orienteringsløbspost for 3. gang ("Hvilket dyr levede de nordamerikanske indianere hovedsagligt af? Bison, gnu, bjørn eller gazelle?") erkender jeg at jeg er faret vild!
Samtidig beslutter den ene hund, at nu gider hun altså ikke rende rundt i regnvejret mere, så hun sætter sig over i læ under et træ og nægter at gå videre! - Kun med smiger, lokken og godbidder, fik jeg hende overtalt til at rejse sig (stædige hund!). Da jeg har fået hende med vender jeg mig mod den anden hund - som har udnyttet muligheden for at lave mudderbad i et kæmpe mudderhul/vandpyt. *suk*
Heldigvis krydsede Det Røde Spor (MTB-spor) stien lidt længere fremme, så jeg slog ind på det (undskyld venner!) og gik også kun 400-500 meter før jeg kunne kende det og finde hjemad der fra! Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke mødte en eneste MTB´er, så jeg har ikke generet nogen ved at gå på sporet...;o)
Da jeg kom hjem til Søster med hundene overtog hun 'rengøringen' imens æbleskiverne var i ovnen, og jeg lå inde i sofaen, sammenrullet i et uldtæppe!
Test dag
I dag er jeg ikke på vagt, og kan derfor bruge dagen på at forberede mig på test-dagen i morgen.
Personligt synes jeg det er lidt sent at vi bliver testet for klaustrofobi, højdeskræk, mørkeræd, og vandskræ, men hey; better late than never...
Vi skal møde på st. Gladsaxe og så ellers gennemføre programmet som lyder:
Personligt synes jeg det er lidt sent at vi bliver testet for klaustrofobi, højdeskræk, mørkeræd, og vandskræ, men hey; better late than never...
Vi skal møde på st. Gladsaxe og så ellers gennemføre programmet som lyder:
- Kaffe/the med brød (rart at starte blødt)
- Drejestige (Okay, så skal jeg nok ikke spise/drikke noget særligt inden! Drejestiegn er vist omkring 30 meter høj....! NB. husk Kleenex)
- Fysisk prøve (Vi har ikke fået noget konkret at vide,men jeg har hørt at det er noget med at slæbe en dukke i et slangetårn)
- Mørkekammer i indsatsdragt (Jeg har hørt rygter om at instruktørerne har natsyn på, så de lukker for ens iltflaske for at se om man går i panik - det bliver sikkert mig, selvom jeg er forberedt på det)
- Frokost (phew, SÅ er der pause)
- Svømmehal (Hov, hvad blev der af at man ikke må gå i vandet en time efter man har spist? Nå, det er kun 200 m. vi skal svømme, uden at røre kanterne - det burde jeg nok kunne klare.)
- Evaluering (Og forhåbentlig home safe!)
tirsdag den 27. oktober 2009
Blog-fernisering
Jeg er blevet inviteret til blog-fernisering på torsdag. Jeg kender et par andre bloggere, som også er inviteret, så det skal nok blive hyggeligt - vi er i hvert fald blevet lovet Asti i stride strømme, så det er jo som regel nok til at sikre succesen!;o)
- Som en bonus har jeg fri fredag, så jeg kan endda sove præcis lige så længe som jeg har lyst til.;o)
mandag den 26. oktober 2009
Og moralen er...
Her til aften besluttede jeg mig for at udskyde træningen til i morgen (så er det okay - det er noget helt andet end at pjække. - Ikk´?). I stedet kørte jeg i Føtex efter æbleskiver. Jeg parkerede og spottede med det samme flokken af 'seje drenge' i lidt for stort tøj, som stod foran indgangen til centeret. "Møgunger" tænkte jeg, da jeg måtte masse mig ind forbi dem.
Ned i Føtex, æbleskiver og det nye Woman under armen og over til kassen. Men hov, hvor er dankortet? Jeg havde det helt sikkert i venstre lomme! "Hmm, måske er det røget ud oppe i bilen?" tænkte jeg for mig selv, og gik op for at kigge. Hæ, møgungerne var væk da jeg kom derop igen.
Nå, intet dankort i bilen. Flashback - hvor tæt var jeg egentlig på ham knægten, da jeg møvede mig ind igennem døren - ret tæt. Tydeligvis tæt nok, til at han lige kunne snuppe dankortet i min lomme!
Øv, øv, øv - heldigvis var min pung, mobiltelefon og 2 x bilnøgler i den anden lomme. Hvis de havde nappet bilen var jeg for alvor blevet sur! Desuden har de sikkert ikke fået noget ud af det, da de kun har haft 5-7 minutter til at finde et sted, hvor man kan bruge dankort uden at skulle taste koden. Møgunger.
Ned i Føtex, æbleskiver og det nye Woman under armen og over til kassen. Men hov, hvor er dankortet? Jeg havde det helt sikkert i venstre lomme! "Hmm, måske er det røget ud oppe i bilen?" tænkte jeg for mig selv, og gik op for at kigge. Hæ, møgungerne var væk da jeg kom derop igen.
Nå, intet dankort i bilen. Flashback - hvor tæt var jeg egentlig på ham knægten, da jeg møvede mig ind igennem døren - ret tæt. Tydeligvis tæt nok, til at han lige kunne snuppe dankortet i min lomme!
Øv, øv, øv - heldigvis var min pung, mobiltelefon og 2 x bilnøgler i den anden lomme. Hvis de havde nappet bilen var jeg for alvor blevet sur! Desuden har de sikkert ikke fået noget ud af det, da de kun har haft 5-7 minutter til at finde et sted, hvor man kan bruge dankort uden at skulle taste koden. Møgunger.
søndag den 25. oktober 2009
Julie & Julia
I dag var jeg med et par veninder i biffen. Det er tilsyneladende "Store Biografdag" i dag, så en billet kostede kun 35 kr. - det kunne selv min elevløn holde til.;o)
Vi så en top-hyggelig film; Julie & Julia. Jeg vil ikke begynde at fortælle om handlingen, da jeg helt sikkert ikke vil kunne yde den retfærdighed, men den gav stof til eftertanke (og inspiration!).
Den er perfekt til en mørk, ruskende vinteraften og jeg kan varmt anbefale den! Bagefter gik vi ned i Strædet og fandt en hyggelig café, hvor vi sad et par timer - en dejlig måde at bruge søndag eftermiddag på...
Mange af mine klubkammerater har brugt dagen på at køre Gribben i stedet. At dømme efter de billeder, som jeg har set indtil videre, var biffen helt klart det kloge valg - selvom mudder siges at være sundt for huden..;o)
DOMS - jeg er ramt!
Jeg havde helt klart fortrængt, hvordan man har det, når man påbegynder en ny træningsform. Da jeg vågnede i morges havde jeg det - helt seriøst - som om jeg havde fået tæsk. Især min mave- og brystmuskulatur er fuldkommen smadrede! Omme i baghovedet kunne jeg huske noget om DOMS, og ja det var ganske rigtigt.
Jeg fandt en artikel om emnet, og kunne konstatere at jeg ikke rigtig kan gøre noget for at mindske smerterne.
- Det er derfor ekstra godt, at dagens program byder på bif-tur og cafétur med nogle veninder, efterfulgt af gratis mad og Forbrydelsen II hos mine forældre!
God søndag!:o)
Abonner på:
Opslag (Atom)



