Barndommens traumer...

Da jeg var barn, havde mine søstre og jeg en undulat. Eller, faktisk havde vi flere. Så vidst jeg husker havde vi 6 i alt, da det stod på sit højeste (2 til hver af os). Hvis du slev har haft fugle, så ved du at sådan nogle så nogle skal have klippet negle af og til - og at de har blodårer ude i neglene, som man skal sørge for ikke at ramme.

En dag da vi kom hjem fra skole, besluttede vi os for at klippe negle på Sky (ja, det hed den altså. Opfindsomhed var ikke vores stærkeste side). Nå, vi fik fat i fuglen, men vi kom til at klippe for højt oppe og dermed klippe i blodåren. Paniske som vi var (ja, den egenskab grundfæstede sig tidligt), begyndte vi at græde imens vi ringede til vagtdyrlægen. Han anbefalede at vi cyklede på apoteket efter 'Klip-Stop'.

Afsted røg søster nr. 1, imens søster nr. 2 og 3 blev hjemme og forsøgte at standse blødningen. Lige lidt hjalp det, stakkels Sky forblødte inden søster nr. 1 kom tilbage fra Apoteket.

Og nu tænker du nok, "hvorfor fortæller hun alt det?".
Det skal jeg sige dig: Kæresten besluttede nemlig at klippe negle på vores søde hund i dag, inden han kørte på arbejde. Han fik dog kun klippet én negl, som begyndte at bløde kraftigt, imens hunden hylede som en gal.

Efter at Kæresten havde efterladt mig alene hjemme, med en blødende hund og masser af barndomstraumer over undulater, som er begravet i mine forældres have, så besluttede jeg at ringe til dyrlægen.
Hun havde heldigvis tid, så hunden kunne komme ud og få brændt neglen for at stoppe blødningen. Okay, så kostede det 120 kr., men det var altså alle pengene værd.

Desuden er vores have alt, alt for lille til at Jasper kan ligge der!