Nyt job - i hvert fald for en tid...

Lidt baggrund: Jeg er i lønstop (altså får jeg kun udbetalt sygedagpenge), pga. for lang tids sygdom. Lægen vurderer at jeg ikke kan komme tilbage til et rygbelastende erhverv, og andre jobs hænger ikke ligefrem på træerne.

I dag er jeg så blevet opsagt pr. 30/6-2012. Meeen, det er ikke skidt. Vi har nemlig lavet en aftale om, at jeg i opsigelsesperioden er udlånt til en anden del af virksomheden, hvor der er en kontorassistentstilling. Dvs. at jeg nu har 4 mdr. hvor jeg igen får løn (yay!), jeg kan bevise mit værd og ikke mindst får jeg lov til at arbejde! Jeg har gået hjemme nærmest uafbrudt siden 1. maj, så det føltes helt uoverskueligt at blive ved med det på ubestemt tid!

Jeg starter på mandag og så håber jeg bare at jobbet er godt, kollegerne er søde og at de gerne vil beholde mig efter de 4 måneder er gået!

Forkølet...

Jeg er forkølet og slatten, og ikke meget værd. Jeg drikker varm kakao, pakker mig ind i varme tæpper og udskyder gåturene med hunden så længe som muligt.

Jeg er ikke særligt festlig, så jeg synes at i alle sammen skulle tage at hoppe over til min yndlingsblogger Nadia, for hun er altid skøn og sjov!

Nappet fra dette indlæg.

Endnu en dag..

Jeps, jeg går stadig her hjemme, men jeg forsøger at få det bedste ud af det.:o)

Tiden går, klokken slår.

Okay, det er vist ikke nogen hemmelighed at det står lidt sløjt til hos mig for tiden.

Jeg er bare træt af at det ikke går iorden.
Jeg er træt af at slås med Arbejdsskadestyrelsen, mit eget forsikringsselskab, kommunen og min arbejdsgiver.
Kan verden ikke godt fatte, at det ikke er med min gode vilje, at jeg ikke har kørt ambulance siden 24. april, hvor jeg kom til skade. At en diskusprolaps ER noget virkeligt, og at jeg altså ikke pjækker (ja, det er dig jeg mener, din dumme kommunale sagsbehandler!).

Jeg er bare glad for, at jeg er lykkelig her hjemme. Der er ca. 5 måneder til vi skal giftes, vores søde lille hund holder mig med selskab og min læge er 100 % på min side i alt det her. Min kommende mand tager sig af mig, opmuntrer mig og får mig til at grine indtil jeg ikke kan trække vejret.

Så fuck at jeg måske skal gå hjemme lidt endnu...!;o)

Det er godt, at jeg har Grey...

Kender I de dage, hvor der ikke er noget der rigtigt vil ordne sig?

Sådan en dag har jeg i dag.

Pyha, mit hoved føles stadig som om det er proppet med vat og oveni hatten har jeg fået en ordentlig hovedpine.
Jeg klarer mig igennem ved at hygge med Greys Anatomy. Min søde kæreste har sørget for at jeg har hele sæson 5, som jeg ellers har fulgt dag-for-dag på Kanal 4 - nu kan jeg se flere afsnit i træk, og uden alle de irriterende reklamer!

Af og til er jeg også ude at nyde det gode vejr - det er fordelen (én af mange!) ved at have hund. Jeg tullede ned på tanken for at købe det nye Femina, hvor der er en flot artikel om søde Hanne i. Hun er en gæv kvinde, der kæmper for hvad hun vil have - det kunne vi andre godt lære lidt af, af og til.:o)

Åh, det er kedeligt..

.. At ligge her hjemme og være syg.

Heldigvis har jeg aspargesrisotto, Kleenex balsam, næsespray og lakridsbolsjer. Dertil masser af gode bøger, tykke sokker og fluffy tæpper.

Og i aften når kæresten kommer hjem, kan han igen nusse mig på ryggen og sige "du ser stadig pæn ud når du er syg. På sådan en lidt rodet måde."

Åhh...

Først må jeg lige slå fast: Jeg er død-lykkelig for at være tilbage på arbejde, selvom det kun er 4 timer dagligt.

Men det ER altså hårdt.

Det er hårdt at jeg har ondt når jeg kommer hjem.
At jeg er så træt, at jeg i dag faldt i søvn imens jeg lavede rygøvelser - og kun vågnede fordi jeg havde det varmt, og opdagede at hunden var kommet hen og havde lagt sig til at sove ovenpå mig.
At jeg stadig ordner vasketøj, indkøb, madlavning og oprydning her hjemme - fordi jeg jo 'har tidligt fri'.
At jeg helst skal have et glas vin og en Dolol for at falde i søvn.

Det er vist godt at jeg snart har ferie (der er det nemlig ikke sørgeligt, når man drikker vin hver aften;o))....!

Dvale?

Der har jo været lidt stille, men det er bare fordi jeg er så træt.

Når jeg kommer hjem fra arbejde (som jo kun er 4 timer), så er jeg så udmattet at jeg kun kan gøre én af følgende ting:
1. Spise franskbrødsmadder og Kinder Pingui.
2. Se noget jeg har optaget. Magter ikke at zappe tilfældigt rundt.
3. Sove.

Som regel ender det med en kombination af 1 og 3.

Så kan jeg nemlig være semi-frisk til når Kæresten kommer hjem OG jeg er så 'opladet' at jeg kan overskue at tage hans joggingbukser af, så han ikke opdager at jeg render rundt i dem fra cirka 1½ sekund efter jeg er kommet ind af døren. De er bare så dejligt bløde, og jeg har ikke noget joggingtøj!

Tilbage på pinden.

Så er 1. arbejdsdag overstået. Jeg skulle møde 7.15-11.15 og jeg var frisk og KLAR da jeg vågnede lidt i 6.
Det var rigtig rart at komme ud og snakke med folk igen - jeg kørte kun med søde og rare abonnenter, så det var en dejlig start.

Jeg havde en tid hos fysioterapeuten lidt i 12, så da jeg kom hjem var jeg godt nok træt - både fysisk og psykisk. Jeg måtte da også lige nappe en 1½-times lur, inden kæresten kom hjem igen.

Vi tilbragte aftenen på skydebanen, hvor der var nogle der skød og nogle andre der sad og læste en bog.;o)
- Bonus er, at man kan købe mad den første mandag i måneden, så det var dejligt nemt.

Og i morgen? Der glæder jeg mig til at komme afsted på arbejde igen. Så hvis du møder en Falck-dame, der kører og storsmiler, så prøv at vinke. Jeg lover at vinke igen.

*Ikke til stede*

Jeg kan desværre ikke give jer et klogt indlæg nu.....

... For jeg er tilbage på arbejdet!

Jeps, vi fandt en fælles løsning, hvor jeg starter med at køre siddende patienttransport i 4 timer om dagen, og så trapper op efterhånden. Lovin'  it!

Update på det hele.

I fredags var jeg til møde med 3 af de høje herrer fra Falck, for at finde på en plan for min tilbagevenden. Min agenda var helt klart at få godkendt en delvis raskmelding, så jeg kan arbejde 4-5 timer af gangen.
Heldigvis var de meget lyttende og samarbejdsvillige, så sørme om det ikke blev som jeg havde håbet. På fredag skal jeg derfor til lægen og få hende til at sige god for planen også, og så kan jeg ellers se frem til at få lov til at arbejde igen (dog ikke i ambulancetjenesten, men med siddende patienttransport) om en uge!

Behøver jeg at sige at jeg glæder mig helt vildt?

Hvad bruger man så dagen på?

... Når man bare går derhjemme?
Det svinger lidt, men hos mig kan en typisk dag se sådan her ud:

8.00 Vækkeuret ringer. Bad, morgenmad, gå med hunden - the usual stuff...
9.30 Hos fysioterapeuten.
10.00 Ligge på sofaen, evt. med is på, afhængigt af hvor hård fys'en har været.
10.30 Går lige et smut på biblioteket. Får jo læst en del bøger, så der skal tilskud udefra.
12.00 Spiser frokost; gerne noget sundt og lunt (nogle fordele skal der jo være ved at gå hjemme).
.....
15.00 Svømmehallen åbner og jeg er nede at træne.
16.30 Tager hunden med til Fakta og køber småting der mangler.
18.30 Aftensmaden påbegyndes - gerne en af de lækre retter, som jeg har kigget på, men aldrig har fået lavet. NU er muligheden her.
19.15 Kæresten kommer hjem fra arbejde og jeg er eeeendelig færdig med at nøjes med at snakke med hunden.;o)

Håber VIRKELIG at jeg snart kan starte med arbejde igen!

Så tager vi lige et par uger mere...

Nå, så var jeg jo til lægen i dag, for at gøre status på det hele.
Jeg fortalte om hvordan det gik, og hvilke fremskridt der er kommet og det var hun rigtig glad for at høre. Faktisk så mente hun, at hvis det fortsatte ligesådan, så ville jeg nok kunne starte stille og roligt igen omkring 1. juli.

Indtil da, så sørger jeg for at lave alle mine øvelser, hvile indimellem, ligge med is og alle de andre ting som er gode for min ryg. - Fx. er det rigtig godt for mig at ligge på maven - og så kan man jo lige så godt nappe en bog med ud på græsset, inden man dør af varme.

Jeg er gået i gang med Irving's Verden ifølge Garp. Det er næste måneds bog i Bogklubben. - Selvom jeg ikke længere blogger sammen med de andre, er jeg fortsat en del af tingene ude i det virkelige liv, så jeg skal have læst bogen til vi mødes i juli måned.

Når det regner...

... Og man sidder her hjemme og er sygemeldt, så er kan man alligevel glæde sig over, at:

• Der står 2 smukke buketter i stuen.
• Man (næsten) nåede hjem fra hundens gåtur, inden regnen for alvor tog til.
• Aftensmaden er planlagt og indkøbt.
• Biblioteket ligger lige rundt om hjørnet - og byder på masser af eventyr og fortællinger.
• John Mayer's fantastiske albums nærmest lyder bedre, når regnen samtidig trommer på ruden. 
• Der findes chokolade. Og jordbærflødeis med mørkt chokoladeovertræk. Og Vampyr-vingummier.
• Man har søde veninder, som sender rare e-mails.

"Diskusprolaps"

Jeg er sådan en der blogger om hvad der fylder inde i mit hoved. Det er derfor der har været lidt stille på det sidste, for det som fylder mit hoved op, har jeg ikke lyst til at blogge om.
Det er en klassisk fortrængnings-teknik; hvis jeg ikke siger det højt, så findes det ikke.
Men det gør det jo så bare alligevel....

I ved de der rygproblemer jeg har haft? De har et navn.

Diskusprolaps.

Jeg er derfor stadig sygemeldt, indtil videre indtil den 6. juni. Mine dage går med at forsøge at slippe morfin-døsen, være hos lægen & fysioterapeuten og gå ture med hunden. Al hård fysisk aktivitet (Nu er "hård" jo lidt af et definitionsspørgsmål. Jeg må personligt give op overfor fx. støvsugning)  er sat på standby.

Samtidig har jeg en ordentlig kamel at sluge: at mit drømmejob, som jeg har knoklet for at uddanne mig til de sidste 2½ år, måske er udenfor rækkevidde. At min ryg simpelthen ikke kan holde til et job i ambulancedriften, hvor vi kører 12- eller 24-timers vagter, knokler, løfter uhandy for at redde folks liv og bruger os selv fuldt ud.

På den anden side, så ER jeg jo ung og ellers sund og rask - og det øger chancerne for et liv uden varige mén betragteligt. Som lægen siger; med den rette genoptræning og fortsat (livslang) træning er der chance for, at kunne leve helt uden gener. Også i ambulancetjenesten.
Man ved bare endnu ikke, hvilken kategori jeg falder i. Og for en kontrolfreak som mig, så er det bare skide svært at acceptere, for jeg VIL tilbage i driften igen. Der er blevet grædt en del tårer på den bekostning - ikke mindst fordi min job-situation er så usikker. Jeg er jo færdiguddannet 31. juli, og skal derfor ansættes igen for at fortsætte med mit job. Dvs. Falck behøver ikke engang fyre mig, pga. dårlig ryg. Det er så simpelt som at de bare skal lade være med at ansætte mig.

Er der nogen der har noget opmuntrende at sige? For så er I mere end velkomne....