....... Ooooog finalen!

I dag nåede vi til finalen i mit 9-ugers løbeprogram: at løbe 5 km uden gå-pauser undervejs.
Jeg havde sat mig for at jeg ville løbe dem på max ½ time - noget der nok havde været nemmere, hvis ikke jeg havde valgt årets varmeste dag!

Men det gik - jeg havde manden med som moralsk støtte (og for at have vidner til min bedrift:oD), og det var rart at have en der lige kunne indskyde et "det går skide godt", når man nu mest havde lyst til at smide sig på stien.

Nu er programmet jo slut, så jeg ved ikke hvad jeg så skal... Fortsætte med de 5 km, eller bygge ud på distancen? Det må vi lige se tiden an med; de næste 1-2 uger holder jeg mig i hvert fald på denne distance, så mine skinneben lige kan få lidt ro på - så må udfordringerne komme bagefter.:o)

Det går derud af...

Pyha det er varmt i dag. Mine ben var helt vildt tunge, men jeg kan se at det alligevel lykkedes mig at holde et fornuftigt tempo.

Kommer der mon et tidspunkt hvor sådan en 5-kilometers bare er ren afslapning og et-med-naturen?

Jeg ser det nemlig ikke helt for mig...

Nyt gear.

Det går skide godt med mit løbeprogram.
Eneste minus er at jeg igen begynder at døje med skinnebensbetændelse. Desuden skarvede mine sko på hælen, så jeg slæbte manden med i Løberen, så vi kunne få nogle nye sko til mig.

Ekspedienten kigge på mine gamle sko, og sagde vantro "Hvor gamle er de her?"
Mig: Hmm, det ved jeg ikke helt...
Ham: Altså.... De holdt op med at producere dem for 6 år siden....

Ved nærmere eftertanke købte jeg dem vistnok da jeg gik i gymnasiet, så lidt hurtig hovedregning vil sige at de er 10-12 år gamle. Nok også derfor de var nærmest forstenede, og højst sandsynligt roden til skinnebensbetændelsen.

I hvert fald fik jeg et nyt lækkert par! Manden og jeg løb en tur i dag, og de er bare skide gode!
Er man overgået til Den Anden Side, når man glæder sig lidt til næste løbetur?

Træningen - 1 måned efter.

Så har jeg lige forlænget mit fitness-abonnement med yderligere 3 måneder.
Jeg har indfriet mit mål om at træne minimum 2 gange om ugen (indsæt applaus her), så der var jo ikke andet for, end at fortsætte den gode stime.
Jeg kan allerede mærke, at jeg føler mig stærkere, mere frisk og sund, fordi min krop bliver gennemarbejdet jævnligt.:o)

Hvordan er det gået med jeres nytårsfortsætter?

2011 - hvad er planen?

Nåmen jeg snakkede jo om, at jeg havde nogle planer for 2011, så nu må jeg hellere fortælle jer om dem, så I kan hjælpe mig med at holde fast i dem!:o)

Af de meget håndfaste mål, så vil jeg gerne:

• I gang med at træne igen. Ikke fordi jeg gerne vil tabe mig og al det der, men fordi jeg gerne vil være sund og stærk. Har jo faktisk et - til tider - fysisk krævende job. Målet er at træne min. 2 x ugentligt.
• Udvide min kulinariske horisont. Jeg har 3 hylder med kogeboger, men ender alligevel med de samme 15-20 retter. Målet er at lave én ny ret om ugen.

Desuden har jeg også en lidt mere 'løs' liste. I 2011 vil jeg også gerne:

• Være en af de heldige, som får en fastansættelse i ambulancetjenesten, når jeg er færdiguddannet d. 31/7.
• Gennemføre Bogudfordringen 2011.
• Fries til. (Må man gerne skrive den slags? Eller er det meningen at det skal være tabu/overraskelses-agtigt?)
• Lytte til en masse god musik - fordi det gør mig i godt humør.
• Vinde i Lotto. På den store måde. (Kræver nok at jeg begynder at spille)
• Få opbygget nogle endnu bedre venskaber med de søde kvinder, som jeg kender her i byen.
• Komme ud at rejse sammen med kæresten.
• Have masser af hyggelige hverdags-oplevelser; biografture, udflugter og eventyr.

Er det kun mig, der synes at tingene bliver mere overskuelige, når man først har skrevet dem på en liste? Eller har I også lavet den slags planer for det kommende år? Fortæl, fortæl!:o)

Fra Arkivet: Besejringen af Alpe d´Huez

Jeg syntes at det var passende, at pifte bloggen op med lidt historier fra fortiden. At cykle op af det pokkers bjerg i sommeren 2007 er stadig det hårdeste jeg nogensinde har gjort - det er simpelthen ubeskriveligt. Fortællingen blev i sin tid skrevet til min klub-kammi´er, så bær over med ligegyldige cykel-detaljer.;o)

  

Hermed beretningen om min tur op ad Alpe D´huez, skrevet med en udsigt udover bjerge, vandfald og søer! Vi var 3 ’mand’ af sted, min far, Peter og undertegnede.

Mine to følgesvende havde begge været oppe af bjerget flere gange før og vidste derfor hvad der ventede dem – hvis jeg havde gjort det, er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde var taget af sted! 
Jeg havde sat mig to mål for min bestigning af Alpe D’ huez:
1. At komme op uden at stå af cyklen.
2. At køre op på under 2 timer.
Klokken ca. 11:00 stod vi klar ved foden af bjerget, klar til at gå i gang med de legendariske 21 hårnålesving.  Da vi først kom af sted var det hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig i min vildeste fantasi. Da jeg var nået igennem de første 2 sving var jeg parat til at opgive og vende om igen, overbevist om at jeg ALDRIG ville kunne komme hele vejen til tops.

Luften heroppe er så tynd at man bliver forpustet af at gå en etage op af trappe, fra parkeringspladsen og op til vores lejlighed, for slet ikke at tale om hvad det så gør ved én, når man forsøger at cykle op af et bjerg!
Men der kørte jeg så på stykket imellem sving 20 og 19 – og nærmere død end levende. Peter havde ved bunden af bjerget fortalt mig at de første par sving var de hårdeste, da man lige skulle have styr på åndedrættet, så jeg fortsatte på trods af at jeg nærmest var ved at falde af cyklen.

Opad gik det, og kort før sving 9 kom min far op på siden af mig og sagde ”lad nu ikke din stædighed gøre at du kommer til skade” – jeg var mildt sagt godt ristet og han valgte derfor at følges med mig hele vejen op. Men ak, jeg HAVDE jo målet om ikke at stå af cyklen på vej op, så jeg fortsatte forbi det skyggefulde sving 9.
Da jeg nåede sving 8 havde jeg besluttet mig for at holde pause, men svinget var uden den mindste skyggefulde plet, så jeg fortsatte videre op.

Her havde temperaturen nået 35 grader i skyggen (som kun var at finde i rabatten i hvert andet sving), og solen bankede nådesløst ned over os. Da jeg (endelig!) nåede sving 7 kunne jeg knapt nok stå på benene. Mine ben var seriøst kvæstede, men det var ingenting imod hvor ondt jeg havde i r*ven.
Efter at jeg havde holdt et par minutters pause, drukket en halv liter vand og taget en ekstra gel kørte vi videre. Jeg kunne knap nok sidde på sadlen, men kunne heller ikke stå op at træde da al min energi så forsvandt ned i min #!%¤! forgaffel uden lockout!

Ved sving 6 mødte vi Peter – han havde været helt oppe og var kørt ned igen for at følges med os. Det var fantastisk med en at følge efter, da min far kørte bag mig hele vejen op.

Vi nåede længere og længere op mod ’mål’ og jeg var SÅ færdig som jeg aldrig har været før. De sidste 2 sving op græd jeg hele vejen op (det har jeg fået at vide er okay;o)). Hvis ikke Peter havde kørt og sagt ”nu er der kun 800 meter tilbage”, ”det er lige heroppe” osv, tror jeg at jeg havde lagt mig ned på vejen af udmattelse - det er ubeskriveligt hvor hårdt det var!

Da vi endelig nåede op var jeg nærmest lykkelig! Godt nok holdt jeg en pause undervejs, men jeg var kommet op i tiden 1:54:11, med en gennemsitshastighed på 7,08 km/t og en gennemsnitspuls på 189! Jeg fik stavret over til en bænk, hvor jeg fik noget at drikke, da vi havde siddet noget tid, taget de obligatoriske billeder på podiet osv. skulle vi ned igen – noget jeg nærmest havde frygtet mere end at skulle op.

Det gik fint nok til at starte med, jeg bremsede i ryk for at forhindre overophedning af skiverne, og kunne holde min hastighed på max 40-42 km/t.

Et par sving nede begynder min bagbremse at hyle helt vildt – som om der ikke er mere klods tilbage, så jeg beslutter mig for at klare mig med forbremsen alene. Yderlige et par sving nede begynder dén også at hyle. Jeg kan se Peter og min far, der står og venter 50 m. længere fremme så jeg kører ned til dem for at tjekke bremserne. Heldigvis er der stadig klods tilbage, men pga. den utrolige hede og min skræk for at køre over 40 km./t bliver mine skiver overophedede. Vi får helt vand på så det ryger og syder og venter så et minuts tid inden vi kører videre ned. Flere gange er jeg af cyklen, for at køle min bremser og jeg bremser heller ikke helt så meget som jeg havde lyst til, da jeg frygtede at slide klodserne helt ned. Vel nede ved foden, kan jeg konstatere at min max. hastighed og så er 50,6 (som dog stadig er langsom ift. de andres 79,3 og 79,6).

Charlotte - nu som Moviestar.

I går var jeg ude i den nye Specialized Concept Store, for at være stand-in i forbindelse med et BG fit.

De manglede en til at være 'modella', da der skulle komme en journalist og fotograf fra Politiken, og da jeg ikke skulle på arbejde sagde jeg ja til at hjælpe dem. Jeg blev derfor noget overrasket, da det viste sig at være noget der skulle filmes, og at det ikke bare var almindelige billeder til avisen der skulle tages.
Jeg er jo ikke ligefrem fotogen, men jeg synes alligevel at det meste af videoen er blevet okay.;o)

I kan se resultatet HER!

Regnvejr er da også okay....?

Så fik vi taget hul på forårssæsonen: raceren blev luftet!

Jeg havde aftalt med min far, at vi skulle ud at trille en tur her til formiddag, og selvom han forsøgte at bakke ud, da han så vejret (og jeg optimistisk sagde "det regner næsten ikke!"), da jeg kom anstigende med cykel, tøj og sko kom vi alligevel afsted.

Det er jo efterhånden et par dage *host, host* siden, jeg har været ude at cykle - ja faktisk havde min racer kun ca. 12 km. (ride4fun t/r) på bagen, men nu er der i hvert fald 21 mere i posen. Vi lagde hårdt ud med at køre op imod vinden, og da jeg første gang spurgte "Hvor langt har vi kørt?" og min far så svarede "cirka 2 kilometer" vidste jeg at det stod skidt til.

- Alligevel fik vi sat 2 Bimbos, som havde overhalet os tidligere. Vi kom op til dem igen ved et rødt lys, og da den ene Bimbo så smed sit affald ud i siden, besluttede jeg ikke at lade dem overhale os igen ( kvinde-logik; kan ikke forklares nærmere) - det kostede da også et godt stykke med en puls omkring de 200, så da vi drejede længere fremme var jeg helt lettet!

Da vi var cirka halvvejs begyndte det at regne rigtigt, så da vi kom hjem lignede vi 2 druknede mus (med meget ømme ben). Nu er følelsen til gengæld god; jeg sidder med et tæppe om benene, og der står en fragelité-bund til afkøling ude på køkkenbordet, så jeg kan komme mig over gårsdagens traume.;o)

Men der er lang tid til...

 I weekenden var jeg til julefrokost med gutterne (og nogle få gutinder) fra Hustlerne. Opskriften var enkel:

1 Damhuskro

4 kvinder

20 mænd

10.000 kr. til drikkevarer

Der er kun ét outcome af sådan en situation!;o) (F A N T A S T I S K fest, drenge og piger!)

I kampens hede fik jeg vist lovet lidt for meget. Jow, jow, Steen fik mig til at looove at komme med til spinning (efter sigende findes der også video-beviser. Men det er vist bare rygter.) og hele dagen har jeg forsøgt at gennemskue, hvordan jeg dog skulle komme ud af kniben.

Til sidst kom jeg frem til at forhandling måtte være vejen frem; der er jo ikke nogen der lader en slippe, uden at få noget andet igen. Enten er jeg verdens dårligste forhandler, eller også er Steen bare mere hardcore end han ser ud - uanset hvad endte jeg i hvert fald med at bytte mit løfte om 45 minutters spinning, men - hold nu fast - 4 træningsture ude i det fri. Fik dog vetoet at det først gælder når det er sommer og sol - og så er det jo sådan set ikke så tosset endda....

Weekend

Ej, hvor er det dog bare koldt igen!  Jeg drømmer om farvede drinks, blå himmel og 30 grader i skyggen. - Men det må nok vente lidt endnu...;o)

I weekenden var jeg til SluchCup. Det var den særlig Urban-afdeling, hvor man ikke kører i skoven, men i stedet ind igennem huse op/ned af trapper, ramper, palleforhindringer osv. Jeg har deltaget den første gang konceptet blev afprøvet, og det gør jeg aldrig igen. Det var (også i går) sindssygt glat, folk kører over evne og styrtene er betragteligt værre, end når det foregår på en blød mudderbund.
Jeg overvejrede et enkelt styrt, hvor den uheldige rytter da også brækkede kravebenet og knuste albuen ("Den var som en pose nødder", sagde sygeplejersken der tilså ham på stævnepladsen). - Der var da også langt flere da meldte fra inden start og udgik efter ½-1 omgang end til et vanligt løb.

Jeg forsøgte at tage nogle billeder, men lysforholdene inde i hallen gjorde det nærmest umuligt, så der er ingen billeder fra min hånd denne gang. Resten af dagen stod på fødselsdagsfest hjemme hos Søster, med kage en masse! Vi var et par stykker der blev hængende og afsluttede med "rigtig mad" (hvis man da kan kalde pizza det...?) og Livvagterne. Det var simpelthen så hyggeligt, og den helt rigtige måde at bruge sådan en søndag på....!

Undskyld, er det her Hovedbanegården?

I dag fik jeg endelig slæbt mig ned i centeret for at træne, ovenpå en usædvanlig hård arbejdsdag.

Som en service-meddelelse kan jeg opluse, at FitnessWorld i starten af januar ikke kan anbefales!
Det myldrede (seriøst; folk stod i kø til kredsløbs-maskinerne!) med folk, og ikke bare de almindelige fitness-trunter og muskel-mænd. Næ nej, det var midaldrende folk i forskellige afskygninger, iført træningstøj, der sidst har set dagens lys i midt-80´erne.

Som små hjemløse børn gik de forvildet rundt, og afprøvede maskiner fuldkommen tilfældigt (det er vist mere held end forstand, hvis de ikke får skader!), ofte kun 2-3 gentagelser, inden de tullede videre til den næste maskine. Det leder mig til 2 spørgsmål:
1. Hvorfor bestiller de ikke en time med en personlig træner, så de undgår skader? 
2. Kan man få varige øjenskader, af at kigge på så farvestrålende tøj i lang tid af gangen?

Bortset fra det, så er det jo positivt at folk kommer op, ud og i gang! - Men jeg glæder mig allievel lidt til midten af februar, hvor fremmødet plejer at finde et lidt mere normalt leje igen...;o)

Ud at lege med de store drenge...?

På lørdag, den 9. januar er der igen træning med Team Ride4fun´s ryttere. Skal du med?

Det er anden gang arrangementet løber af stabelen, og det var en ren succes sidste gang. Jeg er helt overbevist om, at der også denne gang bliver plads til leg, udfordringer og ræs - uanset niveau. Kom frisk; alle er velkomne!

Så er der ikke langt igen...

Nu er der ikke lang tid til. I morgen (teknisk set i dag) kl. 18:00 åbner tilmeldingen til Danmarks lækreste MTB-løb: H12. For 3. år i træk knokler vi løs, så I kan give den gas! Skynd dig med tilmeldingen, der er et begrænset antal pladser...:o)

SlushCup, 3. afdeling

I dag var jeg ude at heppe til SlushCup i Tyskerplantagen. Da jeg stod op i morges var det iiiiskoldt (sådan føles -3 grader altså, når man ikke er vant til det.;o)), og jeg ved ikke hvad der fik mig til at tage afsted (okay, det ved jeg godt, men det er lige meget for historien). Anyways, så fik jeg godt med tøj på og begav mig ud i det frostklare vejr.
Jeg havde håbet at den blå himmel og solen ville gøre det muligt med nogle gode billeder, men jeg mangler altså virkelig meget en ordentlig blitz (host, host!), hvis jeg skal kunne tage ordentlige billeder!

Af de ca. 500 billeder jeg tog er kun 160 røget igennem (det endog meget store) nåleøjet. På forhånd vil jeg gerne lige undskylde til Ask - jeg havde faktisk taget en masse billeder af de lilla-blomstrede riddere, men de blev simpelthen ikke gode nok.

Billederne kan ses her:

SlushCup 131209

Op på hesten igen.

I dag kom jeg op på hesten igen! Efter en cykel-tørke længere end nogensinde før, skrev jeg "Okay, jeg er frisk", da Steen varslede trilletur og Torben lovede at guide os rundt på mudderfrie spor (hvem kan sige nej til det, i december måned?!?). Jeg mødtes med gutterne ved Stamkiosken kl.10:00 - ikke helt så frisk og overskudsagtig som jeg havde håbet, men efter lidt småjusteringer var jeg klar!

Vi trillede ind i skoven, og fra første sekund følte jeg mig bare hjemme på min cykel. Selvom jeg ikke har siddet på den siden Nordic24 i juni måned, så var det bare en skøn, velkendt følelse - jeg skifter aldrig den låge ud (og ve dem der overvejer at nakke den!)! Vi trillede rundt (okay, måske tæller det ikke som "at trille" når ens puls er over 200) i 2 timer, og Torben havde næsten ret - bortset fra nogle få mudderhuller, som man snildt kunne køre igennem kørte vi rundt på tørre spor. Selvom det var både gråt og koldt mødte vi enormt mange mennesker. Andre MTB´ere, stavgængere, hundeluftere, børnefamilier og ryttere - hvor er det dejligt, at folk kan deles om skoven og bruge den på andre tidspunkter end de 2 sekunder i løbet af sommeren, hvor det er solskin og 25 grader.:o)

Der går helt klart ikke et halvt år igen, før jeg triller i skoven igen!

SlushCup 1. afdeling.

SlushCup 081109

I dag var jeg ude til SlushCup ved Herstedhøje. Det er nærmest bare en knold der er sat ovenpå en håndfuld marker, og det er derfor et fryyygteligt sted at køre! Heldigvis skulle jeg kun heppe og være psykisk opbakning for de kæmpende, så det var ikke noget problem. Som noget semi-nyt er 1. afdeling en enkeltstart, så der burde ikke være samme uro og kø på sporet som normalt.- Om det er en succes eller ej ved jeg ikke, men umiddelbart så det ud til at fungere meget godt.

Jeg var der ude til den første start, hvor det er de knap så hurtige der kører. Der blev taget nogle billeder - især af mange af ungerne (hatten af for dem!) - ude fra ruten. I kan se billederne ovenfor.:o)

Resten af dagen står på cookie-spisning i Virum, efterfulgt af en lur inden jeg skal på nattevagt. God søndag til alle!:o)

DOMS - jeg er ramt!

Jeg havde helt klart fortrængt, hvordan man har det, når man påbegynder en ny træningsform. Da jeg vågnede i morges havde jeg det - helt seriøst - som om jeg havde fået tæsk. Især min mave- og brystmuskulatur er fuldkommen smadrede! Omme i baghovedet kunne jeg huske noget om DOMS, og ja det var ganske rigtigt.

Jeg fandt en artikel om emnet, og kunne konstatere at jeg ikke rigtig kan gøre noget for at mindske smerterne.
- Det er derfor ekstra godt, at dagens program byder på bif-tur og cafétur med nogle veninder, efterfulgt af gratis mad og Forbrydelsen II hos mine forældre!

God søndag!:o)

Der er laaaang vej igen!

Okay, så har jeg været nede at træne for første gang i maaaange måneder. Jeg forstår ikke hvordan muskler kan forsvinde så hurtigt?
Fx. bænkede jeg før 40 kg - og nu 22,5 kg! Jeg lå der og følte mig som den vildeste slapsvans (hvilket jeg måske også er, kan jeg se nu). Hold fast, hvor skal der bare trænes igennem, inden jeg nærmer mig mit tidligere niveau!

Så nu sidder jeg her, med arme så ømme at jeg tror det bliver et problem at vaske hår, og mæsker mig i en hjemmelavet shake! Nam, nam. - Jeg blendede 1 banan, lidt Cheasy vaniljeyoughurt, frosne bær, havregryn og lidt æblejuice. (Ikke meget protein - men det var det jeg havde lyst til;o))

Så prøver vi igen...

I dag har jeg netop afsluttet 3. skoleperiode i min uddannelse. Ugerne har handlet meget om sundhed, ergonomi og om hvordan vi skal gebærde os således at vi ikke har ødelagt os selv efter 10 år i faget.

Jeg er derfor kommet frem til, at jeg nok ikke holder så længe, hvis ikke jeg gør noget aktivt for det - og så er jeg pludselig tilbage, hvor jeg slap for et halvt år siden: styrketræning i et fitnesscenter.*suk*
Jeg ER bare ikke til at stå i kø til maskinerne, undvige mere eller mindre dopede fyre i frivægtsrummet og slippe fra den enorme mængde 17-årige piger i lidt for stramt tøj, hver gang jeg skal træne. - Næ, giv mig frihed og plads, så føler jeg mig hjemme!

Anyways, så må jeg bide i det sure æble, og bare nyde at jeg ofte vil kunne træne om dagen, når jeg ikke er på vagt. Ryggen, maven, ben og arme skal i hvert fald rettes til, så jeg fortsat kan være sund, rask og stærk i mange år endnu. Så jeg har netop afsluttet min web-indmeldelse (så kan jeg ikke nå at fortryde). Nu skal jeg bare lige lægge et program og så er jeg klar til min nye, sunde livsstil! (Og så satser vi på at den holder læææænge!)

Specialized Ruby Elite - ja tak!

Så har jeg overgivet mig! I erkendelse af at det giver gode ben, god kondi og ikke er lige så tidskrævende som MTB´en er, har jeg investeret i en racercykel. Valget falgt (selvfølgelig, fristes man til at sige) på en Specialized. Modellen blev Ruby Elite i en fræk carbon/pink!

Den er netop kommet inden for døren, så den skal nok lige modificeres lidt her og der (fx. ift. reflekser!), inden den er helt færdig. Jeg havde jo egentlig besluttet at jeg ikke havde råd, men jeg fik et yderst godt tilbud på den fra ride4fun, så det kunne jeg ikke modstå og efter at have kørt bjerge nede i Schweiz er jeg blevet lidt lun på konceptet...




Specifikationer (venligst sakset fra Specialized.com):

FRAME: Specialized FACT 7r carbon, triple monocoque construction, Designs for Women compact design, Zertz inserts
FORK: Specialized FACT carbon, monocoque construction, full carbon legs, crown and steerer w/ Zertz inserts
STEM: Specialized Comp-Set, 3D forged alloy, 4-bolt 31.8mm bar clamp, 4- position adjustable
HANDLEBARS: Specialized Womens, 2014 alloy, short-reach drop, ergonomic shaping, 31.8mm
BRAKE LEVERS: Shimano 105, 10-speed STI, flight deck compatible
FRONT DERAILLEUR: Shimano 105, 31.8mm clamp, bottom pull
REAR DERAILLEUR: Shimano 105, short cage
SHIFT LEVERS: Shimano 105, 10-speed STI, flight deck compatible
CASSETTE: Shimano 105, 10-speed, 12-27t
CHAIN: Shimano 105, 10-speed
CRANKSET: Shimano Compact
CHAINRINGS: 50 x 34t
BOTTOM BRACKET: Shimano FC-4500
RIMS: Mavic CXP22 rim, alloy triple-wall, machined sidewalls, 28/32h w/ eyelets
FRONT HUB: Specialized forged alloy, 28h, sealed ball bearings, QR
REAR HUB: Specialized forged alloy, 32h, double sealed ball bearings, cassette, QR
SADDLE: Body Geometry Jett women's saddle, microfiber, gel padding, hollow Cr-Mo rails
SEATPOST: Specialized Pavé II, FACT carbon w/ Zertz insert, aluminum head, 27.2mm
SEAT BINDER: Specialized CNC alloy, 32.6mm