Sider

søndag den 1. oktober 2023

Cheesecake m. Daim & karamel

 


Bund:

300 g. Digestive, knust

75 g. Mandler, hakket

80 g. Smør, smeltet

Fyld & pynt:

600 g. Fuldfed flødeost

75 g. Flormelis

¼ l. Piskefløde

4 blade husblas

1 ds. Dulche de leche (karameliseret mælk)

3 dobbelt-Daim, grofthakket 


Sådan gør du:

Bland kiks, mandler og smør sammen og pres det ud i bunden af en 24 cm springform, med kageplast rundt i kanten. Stil bunden på køl.

Udblødt husblassen i koldt vand (ca. 10 min.). Pisk flødeosten sammen med flormelis. Pisk fløden lidt blød flødeskum (endelig ikke piske den for hårdt) og bland det gist med ostemassen.

Hæld halvdelen af karamellen i en skål og rør det til en homogen masse. Smelt husblassen forsigtigt i en gryde over lav varme og rør lidt karamel i ad gangen, så det blandes jævnt uden at klumpe.

Rør et par gode skefulde ostemasse i karamel/husblas-massen, og kom det derefter ned i skålen med resten af ostmassen. Vend det godt sammen. 

Vend ⅔ af de hakkede Daim ned i ostemassen og hæld det hele ned ovenpå kiksebunden. Bank kagen hårdt ned i bordet nogle gange, jævn overfladen og stil den på køl.

Når kagen har stået på køl en time eller 2, piskes den sidste halvdel af karamellen godt igennem og fordeles derefter ovenpå kagen, sammen med det sidste af de hakkede Daim. 

Lad kagen stå på køl mindst 5-6 timer, gerne natten over, inden den serveres.