Tirsdag eftermiddag...

Er du gal, jeg synes det har været en hård dag. Vi havde hele 6 syge hjemmehjælpere og jonglerede rundt med 16 vikarer - jeg var helt færdig da jeg kom hjem igen efter 7 timer i det rene galehus.

Der var ikke andet for end at invitere hunden op i sofaen, og nappe en halv time på øjet.;o)

Dagens skideballe.

... Fik jeg af en gamle dame, da jeg nægtede at bære(!) hende op ad trappen, til hendes praktiserende læge på 1. sal.

Nogle gange er det bare som om, at realitetssansen er lige så nedslidt som hørelsen og bentøjet...

Åhh...

Først må jeg lige slå fast: Jeg er død-lykkelig for at være tilbage på arbejde, selvom det kun er 4 timer dagligt.

Men det ER altså hårdt.

Det er hårdt at jeg har ondt når jeg kommer hjem.
At jeg er så træt, at jeg i dag faldt i søvn imens jeg lavede rygøvelser - og kun vågnede fordi jeg havde det varmt, og opdagede at hunden var kommet hen og havde lagt sig til at sove ovenpå mig.
At jeg stadig ordner vasketøj, indkøb, madlavning og oprydning her hjemme - fordi jeg jo 'har tidligt fri'.
At jeg helst skal have et glas vin og en Dolol for at falde i søvn.

Det er vist godt at jeg snart har ferie (der er det nemlig ikke sørgeligt, når man drikker vin hver aften;o))....!

Dvale?

Der har jo været lidt stille, men det er bare fordi jeg er så træt.

Når jeg kommer hjem fra arbejde (som jo kun er 4 timer), så er jeg så udmattet at jeg kun kan gøre én af følgende ting:
1. Spise franskbrødsmadder og Kinder Pingui.
2. Se noget jeg har optaget. Magter ikke at zappe tilfældigt rundt.
3. Sove.

Som regel ender det med en kombination af 1 og 3.

Så kan jeg nemlig være semi-frisk til når Kæresten kommer hjem OG jeg er så 'opladet' at jeg kan overskue at tage hans joggingbukser af, så han ikke opdager at jeg render rundt i dem fra cirka 1½ sekund efter jeg er kommet ind af døren. De er bare så dejligt bløde, og jeg har ikke noget joggingtøj!

Tilbage på pinden.

Så er 1. arbejdsdag overstået. Jeg skulle møde 7.15-11.15 og jeg var frisk og KLAR da jeg vågnede lidt i 6.
Det var rigtig rart at komme ud og snakke med folk igen - jeg kørte kun med søde og rare abonnenter, så det var en dejlig start.

Jeg havde en tid hos fysioterapeuten lidt i 12, så da jeg kom hjem var jeg godt nok træt - både fysisk og psykisk. Jeg måtte da også lige nappe en 1½-times lur, inden kæresten kom hjem igen.

Vi tilbragte aftenen på skydebanen, hvor der var nogle der skød og nogle andre der sad og læste en bog.;o)
- Bonus er, at man kan købe mad den første mandag i måneden, så det var dejligt nemt.

Og i morgen? Der glæder jeg mig til at komme afsted på arbejde igen. Så hvis du møder en Falck-dame, der kører og storsmiler, så prøv at vinke. Jeg lover at vinke igen.

*Ikke til stede*

Jeg kan desværre ikke give jer et klogt indlæg nu.....

... For jeg er tilbage på arbejdet!

Jeps, vi fandt en fælles løsning, hvor jeg starter med at køre siddende patienttransport i 4 timer om dagen, og så trapper op efterhånden. Lovin'  it!

Update på det hele.

I fredags var jeg til møde med 3 af de høje herrer fra Falck, for at finde på en plan for min tilbagevenden. Min agenda var helt klart at få godkendt en delvis raskmelding, så jeg kan arbejde 4-5 timer af gangen.
Heldigvis var de meget lyttende og samarbejdsvillige, så sørme om det ikke blev som jeg havde håbet. På fredag skal jeg derfor til lægen og få hende til at sige god for planen også, og så kan jeg ellers se frem til at få lov til at arbejde igen (dog ikke i ambulancetjenesten, men med siddende patienttransport) om en uge!

Behøver jeg at sige at jeg glæder mig helt vildt?

Ansat, ansat, ansat!!!!!

Åh ja, det er selvfølgelig MIG jeg taler om!

(Tak til StineStregen for lån af billede)

Al den bekymring for ingenting - jeg modtog et fint brev i fredags, om at jeg er blevet ansat pr. 1. august.
- Godt nok starter jeg med at skulle køre sygetransport (dvs. ikke-behandlingskrævende ture), men sådan har de sidste 3 elevhold, hvor der er nogen der er blevet ansat startet og efter nogle måneder er de blevet sluset tilbage i Emergency (= ambulancetjenesten) igen.

Blev også ringet op her til morgen, af en rigtig rar chef, som vil høre hvordan vi bedst finder en ordning, hvor jeg kan komme bedst muligt igang ift. ryggen.

Er bare SÅ glad for at Falck har valgt at tage hånd om mig, med rygproblemer og det hele, i stedet for at sende mig ud i glemslen!:o)

"Diskusprolaps"

Jeg er sådan en der blogger om hvad der fylder inde i mit hoved. Det er derfor der har været lidt stille på det sidste, for det som fylder mit hoved op, har jeg ikke lyst til at blogge om.
Det er en klassisk fortrængnings-teknik; hvis jeg ikke siger det højt, så findes det ikke.
Men det gør det jo så bare alligevel....

I ved de der rygproblemer jeg har haft? De har et navn.

Diskusprolaps.

Jeg er derfor stadig sygemeldt, indtil videre indtil den 6. juni. Mine dage går med at forsøge at slippe morfin-døsen, være hos lægen & fysioterapeuten og gå ture med hunden. Al hård fysisk aktivitet (Nu er "hård" jo lidt af et definitionsspørgsmål. Jeg må personligt give op overfor fx. støvsugning)  er sat på standby.

Samtidig har jeg en ordentlig kamel at sluge: at mit drømmejob, som jeg har knoklet for at uddanne mig til de sidste 2½ år, måske er udenfor rækkevidde. At min ryg simpelthen ikke kan holde til et job i ambulancedriften, hvor vi kører 12- eller 24-timers vagter, knokler, løfter uhandy for at redde folks liv og bruger os selv fuldt ud.

På den anden side, så ER jeg jo ung og ellers sund og rask - og det øger chancerne for et liv uden varige mén betragteligt. Som lægen siger; med den rette genoptræning og fortsat (livslang) træning er der chance for, at kunne leve helt uden gener. Også i ambulancetjenesten.
Man ved bare endnu ikke, hvilken kategori jeg falder i. Og for en kontrolfreak som mig, så er det bare skide svært at acceptere, for jeg VIL tilbage i driften igen. Der er blevet grædt en del tårer på den bekostning - ikke mindst fordi min job-situation er så usikker. Jeg er jo færdiguddannet 31. juli, og skal derfor ansættes igen for at fortsætte med mit job. Dvs. Falck behøver ikke engang fyre mig, pga. dårlig ryg. Det er så simpelt som at de bare skal lade være med at ansætte mig.

Er der nogen der har noget opmuntrende at sige? For så er I mere end velkomne....

Svendeprøve, vol. 2

Yearh baby, så er svendeprøven overstået!

Jeg fik et 10-tal i den skriftligt prøve, så jeg var rimelig okay, da den jo vægter 25% i den samlede karakter.
Til den praktiske prøve startede jeg med at blive kaldt ud i redningsvognen, sammen med min makker, Vi kom ud til et skadested (af den opbyggede fiktive slags), hvor der var en cyklist, som var blevet påkørt og lå under en bil. Vi fik hurtigt dannet os et overblik og løftet bilen op ved hjælp af løftepuder.

Efterfølgende blev jeg kaldt ud på en ambulancetur sammen med en ny makker. Vores patient havde voldsomt ondt i maven, men da han vejede ca. 120 kg. kaldte vi assistance til nedbæring (han lå på 1. sal), og dernæst afsted til sygehuset. Altså lige efter bogen.

Derefter gennemgik jeg - rent teoretisk - hvordan jeg ville rengøre bårerummet i ambulancen, efter en tur med opkast og blod ud over det hele.
Da vi var færdige med det praktiske stod den på mundtlig overhøring. Jeg blev spurgt om sikring af skadesteder, alternative måder at løfte en bil, håndtering af traumepatienter, shocktyper, ABCDE-algoritmen og sikkert mere som jeg bare ikke kan huske!:o)

Jeg endte med at få 10 for de praktiske øvelser og 12 for den mundtlige overhøring, så med et gennemsnit på 10,5 endte jeg på et 10-tal. Nu er jeg derfor helt færdig med uddannelsen, da jeg kun har almindelig praktik (=arbejde) tilbage, indtil jeg er officielt færdigudlært den 31/7.

Og nu? Der står den bare på afslapning - min ryg er helt smadret af de få timers arbejde, så det er på med en ispose og igang med øvelserne fra fysioterapeuten, indtil hun kan 'trylle' med mig igen på torsdag.:o)

Svendeprøve, vol. 1

I morgen sætter vi gang i 1. del af svendeprøven, nemlig den skriftlige eksamen.
Vi har 45 minutter til at svare på 45 spørgsmål om alt fra ligsynslov, udrykningsbekendtgørelsen, knob & stik, ambulanceteknik, anatomi & fysiologi, frigørelse, redning og en helt masse andet. Karakteren får vi umiddelbart efter.

Kryds fingre!:o)

Set fra hesteryg...

Ovenpå en utroligt hård uge, fik jeg i dag et afbræk.

Jeg red en tur ud i naturen med en veninde, hvor vi kunne snik-snakke, høre lydene af hestenes prusten, den dumpe lyd af hovene imod jorden og følelsen når man lader fingrene glide igennem manen.
Det var rigtig dejligt med et par timer, hvor det ikke handler om knob, motorskæreskiver, spineboards eller ventilationsudstyr. Skoledagene er utroligt hårde, men det er også virkelig rart at få 100 % styr på alting inden svendeprøven.

- Nu er jeg ladet op, og kan lige klare en dag mere inden weekenden kommer med sommer!

Så er vi igang!

I går blev min sidste skoleperiode skudt i gang - og den kulminerer med svendeprøven den 17. maj.

Pyyyyyha, der er bare meget der lige skal repeteres, finpudses eller læres (fx. fandt vi lige ud af i dag, at vi også kan komme op i højderedning - altid rart at vide den slags i god tid...).

Jeg er indstillet på at knokle (og det skal der til), men det virker bare SÅ uoverskueligt. Indtil videre er alt andet sat på stand-by, da jeg ikke har overskud til at skulle en helt masse andre ting oveni.
Er allerede kommet til at stortude fælde en enkelt tåre, fordi det hele bare blev for meget.
- Glæder mig virkelig meget til at det hele er veloverstået!:o)

*Knæk, knæk, knæk, knæk, knæk*

Ja, jeg har nu fundet en klar nummer et på "lyde som du ikke har lyst til at høre fra din rygsøjle"-listen.
Jeg har været så dum uheldig at komme til at løfte forkert, forleden dag da jeg var på arbejde. Sjovt som man gør tingene hurtigere og uden at gennemtænke det, når man står der med en 4-årig traumepatient...

I hvert fald render jeg nu dagligt til kiropraktoren og kan ellers bare tulle lidt rundt. Kan nemlig ikke hverken stå, gå eller sidde i længere tid af gangen, så jeg er blevet ret så rastløs.
Kæresten er på arbejde, så jeg slapper sammen med hunden (og naboen, som har valgt at lave en Rasmus Seebach-maraton for åbne (!) vinduer.) og nyder det arsenal af frys-selv SunLolly'er, som jeg købte i sidste uge.

Hvis jeg så prøver virkelig meget, så kan jeg næsten fortrænge, at jeg skal tilbage på skolen og gennemføre min svendeprøve fra på mandag af. Så det er jo en super timing med den ryg dér....

Der stod en smuk buket på bordet, da jeg kom hjem med en 'knækket' ryg. Ååårh, altså!

Påskeferie, eller......

Nåmen der bliver nok lidt stille her på bloggen henover påsken.

- Og det er desværre ikke fordi jeg ligger ude i solen og slapper af med en god bog; næ, de næste 8 dage skal jeg arbejde en hel del. Lidt hurtig hovedregning siger knap 80 timer, så der bliver nok at se til.

Når den arbejdspukkel er overstået, så skal jeg heldigvis 'belønnes' lidt - jeg skal nemlig til Fyn sammen med min skønne kæreste. Vi bliver 8 mand m/k i alt, og vi skal spise god mad, drikke endnu bedre rødvin og bare slappe af og hygge til den helt store guldmedalje!

Hvordan skal I bruge påsken?

Arbejd, arbejd.

Nu er vi efterhånden ved at vænne os til begge to at køre almindelige vagter (altså 12½-timer, enten dag eller nat). Det er ret specielt at arbejde på den måde, og nogle gange er vi uheldige at vores vagter ligger sådan, at vi ikke ser hinanden i 1½ døgn.
Det stiller krav til, at man forstår at hygge sig alene, og det må man sige at jeg er god til efter mange år som single!

Her til aften er kæresten på nattevagt, og jeg skal tidligt op for at møde dagvagt i morgen, så jeg hygger mig indendørs med en nybagt kanelsnegl (uden glasur, for jeg kan bedst lide dem varme), et blødt tæppe og Hvem vil være millionær hen over skærmen.
Bagefter vil jeg pakke mig godt ind og begive mig hen på et af de grønne arealer, hvor hunden kan få lov til at løbe løs, inden jeg smutter tidligt i seng - måske sammen med Karen Blixens Den Afrikanske farm, som jeg har planer om at læse til marts måneds bogudfording...

Ungdommen nutildags...

Okay, indrømmet; jeg har måske været en ret stille og rolig ung. Så måske er det derfor at jeg ikke atter, hvordan andre unge opfører sig?

Jeg begriber ikke, at hele vennekredsen gang på gang tager Fantasy, når de flere gange har oplevet at folk bliver bevidstløse og må afsted på hospitalet.
Det er udenfor min forståelse, hvorfor man lyver for ambulancemandskabet og insisterer på at "han har kun drukket alkohol" - fatter de ikke, at vi bedre kan hjælpe, når vi har alle oplysninger?
Jeg undrer mig over, at man stikker hovedet i busken og ikke vil tale om det - selvom man lige har set sin bevidstløse kammerat blive intuberet og kørt op på Intensiv.

Nogle gange føler jeg mig bare 80 år gammel, imens jeg tænker "ungdommen nutildags..."

"Du slipper ikke, vel?"

Så fik vi overstået vores højderedningskursus!
Det har været en super god uge og vi (okay, jeg) har fået overskredet en masse grænser.
Her er jeg fx. i gang med at skulle fire mig selv ned i en dyyyyyyyb skakt - og jeg er ikke voldsomt tryg ved situationen, selvom vi efterhånden har været en hel del igennem, da denne video bliver lavet.:o)

Er det kun mig, der har et job som kræver jævnlig overskridelse af mine grænser? Eller har I andre det mon ligesådan...?

2 uger på langfart.

I denne uge, har vi fornøjelsen af at skulle gennemføre vores uddannelse i højde- og kystnær redning.
I Stege.
På Møn.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Ja, jeg står derfor op klokken 5.30 hver morgen, for at køre 2 timer (!) sydpå. Jeg synes ellers altid, at folk siger at der ikke er store afstande på Sjælland? Det er vist folk, som ikke har pendlet, der har fundet på det...

Vi er startet med højderedningen i denne uge, så dagen i dag gik primært med teori. Da vores underviser havde snakket i så lang tid, at vi nærmest ikke kunne sidde på stolene længere, gik vi i stedet i gang med at indstille vores udstyr. Vores vigtigste redskab er selen, som selvfølgelig skulle justeres - det gøres først på jorden, hvorefter man kommer op at hænge, for at se om den virkelig sidder ordentligt.

- I morgen går det så løs, med de første praktiske øvelser. Jeg er som bekendt ret højdeskræk, så det skal nok blive noget af en udfordring. Uddannelsen foregår på en nedlagt sukkerfabrik, hvor der bl.a. er en laaaaang skakt, som går fra øverste etage og ned i kælderen - det skal nok blive noget af en udfordring at komme ned igennem den!

Se mig!

I går da jeg var på arbejde, fik jeg pludselig sms´er med "Velkommen på forsiden!" - det handlede om DENNE artikel som var slået stort op på Ekstra Bladets hjemmeside. Jeg havde slet ikke set at der var en fotograf (men min makker fortalte, at han havde siddet inde i sin bil med en telelinse), men der kan man jo bare se. Jeg tror at det er første gang, hvor man rent faktisk kan se at det er mig!

Jeg må jo ikke udtale mig om patienten (udover at h*n var voldsomt nuttet!), men mine egne følelser er ikke underlagt tavshedspligt, og jeg var ikke hverken nervøs eller bekymret ved situationen.