Åh, jeg elsker simpelthen når årstiderne skifter. Jeg er træt af sol og varme, og synes derfor at det er helt fantastisk nu det små-regner, blæser og er gråt. For selvom himlen er kedelig, så er omgivelserne det ikke.
Og er der noget bedre end at have sovet (næsten) hele natten, og så gå en tur i den friske luft, der er helt sprød og velduftende efter regnvejret? Imens forvandler bladene sig rundt om, og det hele går op i en højere enhed.
Det skal nok blive en god dag!:o)
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

onsdag den 26. september 2012
tirsdag den 10. april 2012
Tirsdag eftermiddag...
Er du gal, jeg synes det har været en hård dag. Vi havde hele 6 syge hjemmehjælpere og jonglerede rundt med 16 vikarer - jeg var helt færdig da jeg kom hjem igen efter 7 timer i det rene galehus.
Der var ikke andet for end at invitere hunden op i sofaen, og nappe en halv time på øjet.;o)

torsdag den 29. marts 2012
Det er bare svært...
.... At forestille sig at det virkelig skulle blive snevejr i weekenden, når skoven så sådan her ud i dag, da jeg gik rundt i solskinnet med hunden.
tirsdag den 27. marts 2012
onsdag den 29. februar 2012
Nyt job - i hvert fald for en tid...
Lidt baggrund: Jeg er i lønstop (altså får jeg kun udbetalt sygedagpenge), pga. for lang tids sygdom. Lægen vurderer at jeg ikke kan komme tilbage til et rygbelastende erhverv, og andre jobs hænger ikke ligefrem på træerne.
I dag er jeg så blevet opsagt pr. 30/6-2012. Meeen, det er ikke skidt. Vi har nemlig lavet en aftale om, at jeg i opsigelsesperioden er udlånt til en anden del af virksomheden, hvor der er en kontorassistentstilling. Dvs. at jeg nu har 4 mdr. hvor jeg igen får løn (yay!), jeg kan bevise mit værd og ikke mindst får jeg lov til at arbejde! Jeg har gået hjemme nærmest uafbrudt siden 1. maj, så det føltes helt uoverskueligt at blive ved med det på ubestemt tid!
Jeg starter på mandag og så håber jeg bare at jobbet er godt, kollegerne er søde og at de gerne vil beholde mig efter de 4 måneder er gået!

tirsdag den 24. januar 2012
Strøgtur i kulden.
I dag udnyttede jeg det gode vejr til en Københavner tur med en af mine venner. Vi havde egentlig aftalt at vi skulle have noget brunch, men den cafe som han havde i tankerne havde tirsdags-lukket.
I stedet endte vi på Munter, hvor vi spiste store burgere og drak kolde sodavand. Bagefter pakkede vi os godt ind i huer og tørklæder, inden vi fortsatte ud på Strøget.
Nu er jeg også helt færdig (og har helt frosne kinder), så det er godt at aftensmaden står på grøntsagssuppe.
Hvis jeg kan få mig til at rejse mig fra sofaen, hvor jeg sidder pakket ind i en tykt tæppe, så laver jeg nok lige sådan et par flûtes her til...

mandag den 5. december 2011
Gåtur i kulden!
I dag var min veninde og jeg ude at gå en tur med de to tosser her.:o)
Manner, det var koldt! - Og jeg havde endda taget både hue og tykke vanter på. Men det var rigtig hyggeligt. Vi gik igennem skov, krat og marker - vi kom endda forbi et sted jeg mente var Bamses hus (indtil vi fik øje på den murede skorsten), imens snakken gik. Vi travede rundt i cirka 1½ time og jeg er da også godt brugt nu.
- Nu skal resten af eftermiddagen bruges med en kop varm kakao, et tæppe på sofaen og et par afsnit af Criminal Minds.:o)
mandag den 19. september 2011
En smuk efterårsdag.
Bruger man fornuftigt ved at tage godt tøj på og så ellers bare trave igennem skoven, med hunden hoppende rundt ved siden af!
torsdag den 11. august 2011
Hverdag igen...
Nu har hverdagen været igang i et par dage og jeg kan altså godt mærke at det tærer lidt at stå så tidligt op hver eneste morgen. - Jeg glæder mig i hvert fald ret meget til at kunne sove længe på lørdag!
Der skal jo ikke gå bryllupssnak i det hele, men jeg vidste slet ikke at der var SÅ mange ting man skulle tage stilling til - fx. hvilket farve- og stiltema man vil have til festen?! Tænk sig, jeg troede at 'bryllup' var tema nok...
Kæresten er hårdt ramt med hele fem 10-timers vagter i denne uge, så jeg vil skynde mig at lave lidt rar mad til ham, så han lige kan klare den sidste vagt i morgen også. Valget faldt på kyllingelår m. sprødt skind, ovnkartofler, lynstegt grønt (sugarsnaps, rødløg, champignon, gulerødder & broccoli) og masser af bearnaisesauce (til ham - kan ikke selv udstå det stads).
Gad vide om I andre har problemer med at holde humøret oppe her i regnvejret?

torsdag den 16. juni 2011
Alene hjemme...
Selvom kæresten har fødselsdag, så måtte han afsted på nattevagt.
Men derfor kan jeg vel godt fortsætte fødselsdagsfesten herhjemme, ikk' ?;o)

fredag den 27. maj 2011
Når det regner...
... Og man sidder her hjemme og er sygemeldt, så er kan man alligevel glæde sig over, at:
- Der står 2 smukke buketter i stuen.
- Man (næsten) nåede hjem fra hundens gåtur, inden regnen for alvor tog til.
- Aftensmaden er planlagt og indkøbt.
- Biblioteket ligger lige rundt om hjørnet - og byder på masser af eventyr og fortællinger.
- John Mayer's fantastiske albums nærmest lyder bedre, når regnen samtidig trommer på ruden.
- Der findes chokolade. Og jordbærflødeis med mørkt chokoladeovertræk. Og Vampyr-vingummier.
- Man har søde veninder, som sender rare e-mails.
onsdag den 27. april 2011
*Knæk, knæk, knæk, knæk, knæk*
Ja, jeg har nu fundet en klar nummer et på "lyde som du ikke har lyst til at høre fra din rygsøjle"-listen.
Jeg har været sådum uheldig at komme til at løfte forkert, forleden dag da jeg var på arbejde. Sjovt som man gør tingene hurtigere og uden at gennemtænke det, når man står der med en 4-årig traumepatient...
I hvert fald render jeg nu dagligt til kiropraktoren og kan ellers bare tulle lidt rundt. Kan nemlig ikke hverken stå, gå eller sidde i længere tid af gangen, så jeg er blevet ret så rastløs.
Kæresten er på arbejde, så jeg slapper sammen med hunden (og naboen, som har valgt at lave en Rasmus Seebach-maraton for åbne (!) vinduer.) og nyder det arsenal af frys-selv SunLolly'er, som jeg købte i sidste uge.
Hvis jeg så prøver virkelig meget, så kan jeg næsten fortrænge, at jeg skal tilbage på skolen og gennemføre min svendeprøve fra på mandag af. Så det er jo en super timing med den ryg dér....
Jeg har været så

| Der stod en smuk buket på bordet, da jeg kom hjem med en 'knækket' ryg. Ååårh, altså! |
søndag den 2. januar 2011
2011 - hvad er planen?
Nåmen jeg snakkede jo om, at jeg havde nogle planer for 2011, så nu må jeg hellere fortælle jer om dem, så I kan hjælpe mig med at holde fast i dem!:o)
Af de meget håndfaste mål, så vil jeg gerne:
Er det kun mig, der synes at tingene bliver mere overskuelige, når man først har skrevet dem på en liste? Eller har I også lavet den slags planer for det kommende år? Fortæl, fortæl!:o)

- I gang med at træne igen. Ikke fordi jeg gerne vil tabe mig og al det der, men fordi jeg gerne vil være sund og stærk. Har jo faktisk et - til tider - fysisk krævende job. Målet er at træne min. 2 x ugentligt.
- Udvide min kulinariske horisont. Jeg har 3 hylder med kogeboger, men ender alligevel med de samme 15-20 retter. Målet er at lave én ny ret om ugen.
- Være en af de heldige, som får en fastansættelse i ambulancetjenesten, når jeg er færdiguddannet d. 31/7.
- Gennemføre Bogudfordringen 2011.
- Fries til. (Må man gerne skrive den slags? Eller er det meningen at det skal være tabu/overraskelses-agtigt?)
- Lytte til en masse god musik - fordi det gør mig i godt humør.
- Vinde i Lotto. På den store måde. (Kræver nok at jeg begynder at spille)
- Få opbygget nogle endnu bedre venskaber med de søde kvinder, som jeg kender her i byen.
- Komme ud at rejse sammen med kæresten.
- Have masser af hyggelige hverdags-oplevelser; biografture, udflugter og eventyr.
Er det kun mig, der synes at tingene bliver mere overskuelige, når man først har skrevet dem på en liste? Eller har I også lavet den slags planer for det kommende år? Fortæl, fortæl!:o)
tirsdag den 23. november 2010
Dr. Quinn
Kender I det, når man kommer forbi en af de rigtig gamle serier? Jeg skal nemlig først møde på nattevagt i dag, så jeg har hele dagen her hjemme, alene.:o)
Nåmen, i hvert fald fik jeg zappet forbi en af mine barndoms-yndlingsserier: Dr. Quinn aka. Den lille dokter på prærien.
Det kan godt være at jeg er gammeldags, men jeg synes altså bare at de gamle serier har en helt anden evne til at beskrive og gøre karaktererne levende - helt anderledes fra alverdens produktioner i dag.
Er du også så heldig, at du nogle gange kan gense heltene og heltinderne fra din barndom?

tirsdag den 2. november 2010
Hvor meget bruger man mon egentlig?
Jeg så lige at Hittehønen har skrevet et - ret modigt - indlæg om hendes forbrug i oktober.
Og så kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg mon bruger på alt muligt, i en periode hvor kæresten og jeg egentlig har besluttet os for at spare?
Løbet er jo kørt for oktober måned og jeg er ikke sådan en der gemmer bon´er, så nu må jeg til at holde øje og notere i løbet af denne måned.
- I virkeligheden burde forbruget ende på 0 kr., da vi jo skulle spare, men det tvivler jeg nu stærkt på.....;o)

onsdag den 8. september 2010
"Nej, jeg sov ikke"
Kender I det, når man tager en lur og ens telefon så ringer? I de fleste tilfælde lyder man måske lidt søvndrukken, så folk spørger "sov du?". Og hvad svarer man så?
Jeg kommer altid til at svare nej. Jeg ved i virkeligheden ikke hvorfor; det ryger bare ud af mig.
Men hvorfor skulle jeg ikke kunne sove? Det kan være at jeg har haft en hård dag, har det skidt, er virkelig træt eller bare have lyst til at putte mig under dynen. Mulighederne er jo faktisk mange, og når først hunden er luftet, så har jeg jo ikke så mange andre forpligtelser og jeg tror at mange småbørnsforældre er misundelige på muligheden for bare at lægge sig ned og slappe heeeeeeelt af.;o)
Så hvorfor er det så, at jeg automatisk lyver?
Som jeg ser det, så kan det være en af tre årsager:
1. Man synes, at man burde have lavet noget andet end at sove.
2. Man bryder sig ikke om at folk pludselig er i det rum der omfatter "Charlotte, når hun lige er vågnet".
3. Man er så forvirret, at man ikke ved hvad man siger.
Indrømmet, det er nok 1´eren der er gældende hos mig. Men alle hundehårene på gulvet løber jo ingen vegne. Og opvasken kan jeg sagtens nå, inden kæresten kommer hjem. Jo mere jeg tænker over det, jo mere åndssvagt virker det. Jeg går hermed ind for flere eftermiddagslure til det arbejdende folk!:oD

onsdag den 18. august 2010
Er det okay?
... Hvis man bliver lidt trist, når man har mistet en fast læser?
I behøver ikke at gå, jeg skal nok snart være med igen. Skal bare lige have færdiggjort Verdens Vigtigste Opgave og bestået Den Altafgørende Eksamen indenfor de næste 2 uger...

torsdag den 17. juni 2010
SÅ gammel er jeg altså heller ikke!
I går var jeg lige et smut forbi det nye Sillebroen. Indrømmet, publikummet som jeg mødte en tidlig onsdag eftermiddag var måske lige rigeligt ungt, men det generer mig nu ikke.... Eller, det vil sige at det plejer det ikke at gøre. Inde i H&M mødte jeg nemlig 2 piger. Jeg er ikke verdens bedste til at bedømme alder, men de var vel mellem 12-14 år gamle.
Piger: "Undskyld, må vi lige spørge dig om noget?"
Mig: "Ja, selvfølgelig."
Piger: "Det er fordi at vi skal købe en gave til vores mor, men vi kan ikke helt finde ud af hvad det skal være. Tror du at denne eller denne vil være bedst? (Pigen holder 2 bluser op foran mig).
Mig: "Øhhhh..." (I chok over, at pigerne tror, at jeg kan hjælpe dem med tøj til en... hvad.... 40 årig?)
Pige: "Jae?" (Kigger opfordrende på mig)
Mig: "Pyha, det ved jeg ikke, I kender hende jo bedst selv, men den blå er meget fin..."
Tror I lige, at jeg fik driblet lynhurtigt ud af det center?

fredag den 11. juni 2010
På landet...
Efterhånden har jeg jo tilbragt en hel del tid i noget mere... øhm, landlige omgivelser end jeg er vant til. Kæresten er ikke ligefrem bymenneske, og som gammel hestepige så er det jo ikke så svært at vænne sig til alle de marker. Der er dog nogle ting, som man ikke baaaare sådan lige vænner sig til:
- På landet hilser folk på en på gaden. Også selv om de ikke kender dig. Også selvom de ikke er ubehagelige stalker-typer, men bare helt almindelige mennesker. Virkelig.
- Supermarkedet lukker tidligt - der er ikke plads til sidste-øjebliks indkøb i denne by.
- Døgnåbent på tanken? Ha, ha, ha!
- Her er helt stille om natten. Heeeeeeelt stille! Savner nogle gange et lille bitte sammenstød, eller et udrykningskøretøj der suser forbi.
- De slukker for gadelamperne klokken 01.00. Så kan man ellers vandre hjem i bælgmørke (Og det er BARE mørkt!).
torsdag den 6. maj 2010
Nam, nam, nam!
I går havde jeg et par veninder på besøg. Vi skulle have været 5 styk i alt, men desværre var der 2 der blev forhindret, så vi blev et lille sluttet selskab.:o)
Mad var der masser af, så ingen gik sultne hjem.
Menuen stod på tortellini med kalkun og bacon vendt i tomat/flødesauce - med masser af friskrevet parmasan. Hertil smørstegte grøntsager.
Desserten var intet mindre end en fantastisk lagkage (hvis jeg selv skal sige det:oD).
Opskrifter:
Tortellini m. tomat/flødesauce ( 4 pers.)
1 pk. bacon
1 pk. kalkunstrimler (eller andet lyst kød)
½ l. kaffefløde (eller hvad du nu har samvittighed til)
2 pk. frisk tortellini
1 ds. konc. tomatpuré
Bacon steges på panden, og hældes derefter over på noget køkkenrulle.
Tomatpuréen svitses på en varm pande. Kalkunstrimler og fløde tilsættes. Smages til med salt + peber.
Saucen vendes med de færdigkogte tortellinier og drysses med bacon og masser af friskrevet parmasan!
Lagkage
1 pk. chokoladelagkagebunde
½ liter piskefløde
1 glas hindbærmarmelade
Lidt kakao
Chokoladekrummelurer til pynt.
Fløden piskes - ikke alt for stiv - og 2/5 røres op med passende mængde kakao. Resten af flødeskummet røres op med hindbærmarmelade.
Chokoladeskummet kommes i det nederste lag, og hindbærskummet i det næste lag + udenpå kagen. Pyntes med revet chokolade el. lign.

Abonner på:
Opslag (Atom)