Sider

Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag

mandag den 10. august 2020

Squashbrud

Disse squashbrud har sin oprindelse i Meyers gode gamle gulerodsbrud - bare I en grovere version.


(16 styk. Ikke kæmpestore, som de klassisk er, men så det bliver en god stor sandwichbolle der passer med 1 stk. til en madpakke)

5,5 dl vand (lillefingervarmt)
50 g. gær
3 tsk groft salt
40 g. sukker
50 g. smeltet smør
300 g. hvid hvedemel
700 g. hvedemel
3 spsk. "Husk"
2 æg
300 g. squash (revet og presset vægt)

Opløs gæren i vandet, og rør salt & sukker i.
Kom mel, Husk og smør i og ælt det sammen til en glat dej. Lad den hæve i skålen med et viskestykke over i 1 time.

Hæld dejen over i et bagefad og lav en fordybning i dejen. Riv squashen og pres noget af væden ud af den. Kom æg og squash i, og klip det ind i dejen (med en nyvasket saks!). Klip indtil æg og squash er blevet 'optaget i dejen. Det bliver ikke en helt homogen masse, men en masse små dejklumper med ægge/squash-snask omkring.

Fordel dejen på 3 bageplader m. 5-6 styk på hver. Lad den efterhæve i 30 minutter og bag dem herefter én plade af gangen v. 220 grader (ikke varmluft). Lad dem køle lidt af på en rist, men fryse dem ned imens de er lune, hvis du gemmer til madpakkerne.

mandag den 18. februar 2019

Store, bløde squashbrud (til madpakken)


50 g. gær
4 dl. vand, håndvarmt
3 store spsk. creme fraiche
1½ tsk. salt
2 spsk. olie
2 tsk honning (eller sukker)
300 g. durummel
200 g. fuldkornshvedemel
450 g. hvedemel
2 æg
2 squash (350 g. drænet vægt)

Opløs gæren i det lune vand og rør olie, honning, salt og creme fraiche ud i. Tilsæt durum- og fuldkornsmelet og ælt det godt sammen. Ælt herefter hvedemelet i (måske skal du bruge lidt mere/mindre). Ælt dejen godt igennem og dæk skålen med tætsluttende husholdningsfilm og lad den hæve et lunt sted i 1 time.

Riv sqush'en og mas væden ud af den med hænderne. Lav en fordybning i dejen og kom æg og squash heri. Ælt og vrid den godt sammen med hænderne, til det er en relativt homogen masse.

Fordel dejen på 3 bageplader (jeg lavede 14 STORE sandwichbrød) og tryk dejen lidt flad. Lad dem efterhæve lunt i 30 minutter. Bages v. 200 grader (varmluft) i 20-23 minutter.

Egner sig fint til at blive frosset - så er der til madpakken mange gange fremover.