Langvarig kærlighed.

I dag er det Valentines Day. En kold dag for 39 år siden, blev mine forældre kærester - og cirka 9 måneder senere gik de ned af kirkegulvet sammen....

I dag er forhold anderledes. Folk dater i halve og hele år, inden de tør kalde sig kærester. Derefter skal de være kærester og være frie og opleve verden, inden de vil binde sig til at finde en bolig sammen. Dernæst går der igen et par år, inden de er klar til at tale ægteskab. Og først når de har nydt de første par år som nygifte begynder de at overveje børn.

Sådan firkantet sagt.

Den evige søgen efter det perfekte forhold giver bagslag, når det først for sent går op for folk at det perfekte ikke findes.

Måske ville det være bedre hvis folk turde binde sig og tage noget ansvar. Beslutte sig for at jeg VIL det her forhold. Også når Manden er irriterende, man ikke har sovet hele natten og man har taget 10 kg på, uden at man ved af det.

Måske er det det der skal til for at man 39 år senere kan sidde og være lykkelig?

Dét, og masser af sex.;o)

Fordelene ved singlelivet.

De sidste mange år, hvor jeg har været single har folk altid sagt "nyd det imens du kan, for der er så mange fordele" men hver gang har jeg tænkt "yeah right, det siger du bare".
Hvem kunne have vidst, at der faktisk var sandhed i det?

Dengang jeg var single behøvede jeg for eksempel ikke at:

• Se Simpsons i stedet for Gilmore Girls
• Forsvare mit forbrug af chokolade.
• Undvære min fantastiske lilla spisebordslampe. (Som as we speak er på vej til underlig Morten-type der "bare er så vild med den!")
• Forholde mig til skægstubbe på håndvasken
• Argumentere for hvorfor jeg har brug for en efterårsjakke (Nej, man kan ikke bare bruge sin dun-vinterjakke!)
• Diskutere om det skal være The Ugly Truth eller Predator vs. Alien der skal med hjem fra Blockbuster.

Jow, jow, det var da dejligt. Men det slår altså ikke at have en at komme hjem til. En at grine med. En der holder om en, når man (igen) græder over en tv-dokumentar. En der nusser en på ryggen, indtil man falder i søvn. En der sender søde sms´er, når man er på frygteligt lastbil-kursus. En der kan få en til at dvæle ved Bryllupsmagasinet, når man egentlig ledte efter Woman. En der giver en sug i maven, bare ved at kigge på en. En at stå sammen med, når tingene er svære.

En, der bare er helt, helt rigtig.

Søndag aften...

... Tilbringer jeg sammen med 4 nære venner: Ben, Jerry, Baskin og Robbin!

Jeg krydrede med Crossroads-DVD´en (Schyy, ikke sige det til nogen!) og Marian Keyes 'En charmerende mand' (i mangel af et levende eksemplar). - Så er jeg klar til en lang hyggeaften. Sengetiderne behøver jeg ikke at bekymre mig om; min ferie fortsætter jo til og med på torsdag!:o)

Go figure...

Med så brillante scoringsforsøg, er det sør´me mærkeligt, at vi stadig er nogen her i landet der er single...

Ferien fortsætter!

I mordsætning til resten af Danmark, så fortsætter min ferie. Ja, jeg har først vagt igen den 16. april, så jeg har jo god tid endnu.
En liste over de ting jeg skal nå er derfor en oplagt idé (så behøver jeg heller ikke lave noget imens jeg skriver listen.;o))

• Udregne hvor meget maling der skal bruges + købe det
• Male stuen (vægge + loft)
• Vaske gardiner i stuen (har ellers kun haft dem i 5 år. Uden at vaske dem)
• Ombetrække nyindkøbte spisebordsstole
• Sætte nyindkøbt spisebordslampe op (læs: ring til far og få ham til det)
• Grundig oprydning + udsmidning i køkkenskabe (har faktisk ikke behov for 28 krus!)
• Oprydning + udsmidning af tøj (skal måske bruge en makker til dette projekt. Der kan binde et reb om maven på mig, og trække mig ud hvis jeg farer vild derinde.)

Og derefter? Så skal jeg bare slappe af, læse gode bøger, cykle en tur eller to, drikke Asti med veninderne og så ellers bare nyde min pæne lejlighed!

Årets bedste påskefrokost!

I dag stod den på årets påskefrokost!
16-18 voksne, 3 børn og unævnelige mængder øl, whisky og cognac var med til at skabe den gode stemning.
Dagen (og aftenen og natten - "frokost" skal ikke tages så bogstavligt i vores familie;o)) gik forrygende, og vi var igennem alle de gode emner; hvem er single, hvem skal de fixes op med, er høje mænd mere veludrustede end gennemsnittet, hvordan er det at netdate, hvem vil med til Toscana og er det usundt for børn at blive forskånet for at tabe i spil. Jow, jow, vi havde en travl dag.;o)

Mit tilskud til dagen var kage til kaffen. Jeg havde besluttet at lave en fragelité, som til fulde lever op til udtrykket "det er bedre end sex". Det blev til 2 (kæmpe!) store kager, som nok kunne bespise en 30-35 mand. - Og heldigvis for det!
Da jeg skulle bære kage nr. 1 ind i stuen sker det utænkelige nemlig: skærebrættet som kagen er placeret på (havde ikke nogle fade der var store nok) deler sig i 2!

Dybt chokeret står jeg med et halvt bræt i hver hånd, og nærmest hyperventilerer. Kagen.Er.Væk.
Nevøen nåede lige at hapse lidt jordbær inden min mor havde fået scoopet kagen op og i skraldespanden.
Med tårer i øjnene (åh jo, helt seriøst), får jeg anrettet kage nr. 2, som når frem til bordet uden yderligere problemer.

Gude-kagen før!

Gude-kagen efter.... Godt der var en mere!

I skal selvfølgelig have opskriften på gude-kagen af en fragelité (lad være med at tabe den på gulvet):

Fragelité (5 pers.)

Bund:
5 æggehvider
125 g. mandler
2-3 spsk. hvedemel
190 g. flormelis

Chokoladecreme:
3 dl. piskefløde
200 g. mørk chokolade
1 dl. sødmælk
1 past. æg

Jordbærskum:
2 dl. piskefløde
250 g. friske jordbær

Hak chokoladen. Bring mælken i kog og bland chokoladen i. Rør til det hele er smeltet, og afkøl massen. Rør derefter ægget i og stil massen på køl.

Hak mandlerne meget fint og bland dem med flormelis og hvedemel. Pisk æggehviderne meget stive og vend mandelmassen heri. Fordel massen på bagepapir, så der bliver 2 bunde og bag dem ved ca. 125 grader i ca. 40 min. Afkøles herefter.

Pisk fløden stiv  fordel det i 2 skåle. Rør 2/3 sammen med chokolademassen (evt. med elpisker). Fordel cremen på den ene (afkølede) bund og placer den anden bund ovenpå. Hak jordbærrene og rør dem sammen med det sidste flødeskum og fordel det ovenpå kagen. Pynt med lidt hakkede jordbær og sigtet flormelis.

Servér og vent på at dine gæster begynder at græde af glæde.

Hvad?!

Ej, nu må indkøbscentrene altså lige tage sig sammen!
Jeg var med Søster + Baby ude at shoppe i går, og vi kørte rundt og ledte efter en plads; indtil vi pludselig stødte på "Børnefamiliepladserne".

Hvad er nu dét for noget!? Hvorfor skal man have bredere pladser lige ved indgangen, bare fordi man har en baby med? Et ældre gangbesværet ægtepar eller en 18-årig pige der ikke er god til at parkere kan da have lige så meget behov for sådan en plads?

Indtil nogen kan komme med et godt argument for, hvorfor singlerne igen skal forfordeles, så har jeg altså tænkt mig at parkere på børnefamiliepladserne, hvis de er de eneste ledige på sådan en travl lørdag. Barnevogn eller ej.

Ud i det blå.

I dag passer jeg Søsters baby, og tidligere var jeg ude at trille med barnevognen, i det gode vejr.

Der oplevede jeg noget helt særligt: jeg var en af dem.
Jow, jow, pludselig var jeg en del af fællesskabet der emmer af "jeg føler med dig"-forståelse og "vi er samme båd"-hed.

Pludselig var reaktionerne anderledes; når jeg smilede til et kærestepar var kvindens vrede øjne erstattet af beundrende sideblik og knallert-knægte der normalt er - mere end almindeligt - rapkæftede irettesatte i stedet deres kammerater med et "hallo, hun skal altså lige forbi".

Og forskellen? Det er naturligvis barnevognen....;o)

"Hvad er en kobling?"

I går passede jeg min nevø på "snart 5" og mine niece på "2-et-halvt". Vi brugte blandt andet dagen på at køre i tog og Metro (knægtens yndlingsbeskæftigelse), og på et tidspunkt har vi denne samtale:

(Nogle medpassagerer snakker om en kobling der er gået i stykker)

Nevø: (Højt!) Hvad er en kobling?
Mig: Det er en af pedalerne i bilen; man trykker den ned, når man skifter gear. (Er helt stolt over mit gode svar)
Nevø: Jamen hvad gør den? (Her sidder samtlige mænd i kupéen og kigger små-grinende over på mig)
Mig: Jamen, den... Øhm... Den tilkobler motoren med.... resten af bilen. (Hvad ER det egentlig den tilslutter motoren med?)
Nevø: Hvad betyder tilkobler?
Mig: Det er ligesom når du har to tog der hænger sammen; så er de tilkoblet hinanden. (Er det ikk´ ret pædagogisk at drage paralleller til 'hans' verden? Synes jeg i hvert fald selv)
Nevø: Jamen hvad sker der så når man bruger koblingen? (Argh, knægt! Giv mig lige en chance!)
Mig: Jooo.... Altså, når man trykker på koblingen, så hænger motoren ikke længere sammen med bilen, og så holder den op med at køre. Hov, nu skal vi vist også snart af, hva´! (Afledning. Det ældste trick i bogen!).

Hvor er jeg glad for, at det i-k-k-e er mig, der skal have 'blomsterne & bierne'-samtalen med den dreng!

Ét kondom rigere.

Nå, så så man lige mig stå inde på Hovedbiblioteket (som forøvrigt er det mest forvirrende bibliotek EVER).
Jeg havde trukket et nummer og stod i kø i receptionen, da denne her unge fyr begynder at snakke med mig:

Ham: Kommer du tit her? (Seriøst? Bruger folk virkelig den?)
Mig: Nej, det er faktisk første gang. (Det var det - har klaret mig fint med mit lokale bibliotek indtil nu)
Ham: Nå okay, jeg synes også du lød lidt jysk*smiler slesk*.
Mig: Jeg er født og opvokset i København. Ikk´ meget jyde dér. (Begynder nu at kigge desperat på nummertælleren, som om jeg med tankens kraft kan få den til at bippe mit nummer)
Ham: Nå okay. Jeg tænkte bare at du måske var ny i byen og ville have en guidet tur... (Virkelig? Er der snart plads til flere klichéer?)
Mig: Nej tak.
Ham: Nå okay... Men hvis du skifter mening, så er mit nummer her, siger han og rækker mig et kondom (!) hvorpå han i forvejen har skrevet sit nummer.

Fuldkommen forstenet tager jeg imod kondomet (!!), ude af stand til at udtrykke min sindstilstand, som byder på lige dele forundring, forargelse og afsky. Tror bare at jeg bestiller bogen hjem til mit lokale bibliotek næste gang....

Nu med baby...

Er det ikke bare hyggeligt at vågne op til sådan en lille en?
Det er ikke fordi jeg har sprunget et par led over og pludselig har en 4 mdr. gammel baby, men på forunderlig vis (!?) endte det med at jeg tog Baby med hjem i går, så Søster kunne tage i byen med hendes mand.

Da det først lykkedes mig at få et styk meget træt baby til at sove, gik det uden problemer (selvom Katten var voldsomt fornærmet over at være blevet lukket ude i entréen) og det ER da hyggeligt med sådan en lille smilende én.

Nu vil jeg pakke baby sammen og køre mod Lyngby Storcenter til lidt shopping og frokost sammen med Søster + min mor - en skøn måde at bruge sådan en lørdag på...:o)

Uuuuuuhyggeligt...!

Jeg er generelt ikke særligt tøset, men der er dog en enkelt ting jeg altid er bange for.

At der er én der har brudt ind i min bil og er kravlet ind på bagsædet. Han har gemt sig, så jeg ser ham først når jeg kører og pludselig ser en bevægelse i bakspejlet, hvor han så sidder med en kniv!
- Det er måske ikke så sandsynligt (jeg har i hvert fald ikke hørt om, at det er foregået andre steder end i gyserfilm), men ikke desto mindre kigger jeg ind på bagsædet (hver gang) inden jeg selv sætter mig ind i bilen.  

Nu har Volvo (som jo altid er dem der kommer med de nye, geniale opfindelser) fundet svaret!
En en veninde fortalte om, at de har opfundet en dims som registrerer hjertelyden fra en eventuel indtrængende, så man bliver advaret på forhånd. Jeg måtte straks finde info om denne vidunderlige opfindelse - du kan læse om det her, hvis du også er interesseret.

Det er jo en fantastisk opfindelse (nærmest på lige fod med chokoladesauce)! Gad vide hvornår teknologien rammer almindelige 120.000-kr. biler?;o) 

(Note to self: Lad være med at læse alle "Top 10 Urban Legends", når du leder efter et passende billede. Især ikke når det er mørkt udenfor og du er alene hjemme.)

Tirsdags-tømmermænd?

Ih du godeste, hvor er jeg dog træt!
Jeg havde en veninde på besøg i går; det var hendes fødselsdag og da hendes forlovede er i Afghanistan holdt jeg fødselsdagsfest for hende.

Vi nappede først et par timers hygge & shopping i Lyngby, spiste noget god mad, så SATC-filmen og drak noget vin og snakkede om mænd (så er det sagt: det ER det kvinder snakker om).
På den måde sidder jeg her tirsdag morgen, måske med en lille smule tømmermænd? Så meget for at blive voksen og fornuftig, men hvor var det dog hyggeligt! - Og det vigtigste var at hun havde en dejlig dag, og det var der ingen tvivl om.

Jeg havde også lavet en lagkage (med lys og det hele!) og selvom jeg bare havde lavet en lille en, er der mere end halvdelen tilbage - dén tror jeg lige jeg må komme af med hjemme hos mine forældre, så jeg ikke kommer til at spise alle resterne selv.;o)

Jeg fik ikke lige taget et billede af lagkagen, men maden kan I i hvert fald få (Undskyld! NU skal jeg nok stoppe med at lege madblog). Den bestod af aspargesrisotto m. masser af friskrevet parmasan, tomatbruschetta, kyllingeinderfileter og fyldte portobellosvampe. Serveres med Ripasso en masse.;o)

Lille ven?

Nå, så besluttede jeg mig lige for at gennemgå alle mine forsikringer, rydde op i/opdatere mit budget og generelt være ret ansvarlig og voksen. Troede jeg.

Det holdt nemlig kun indtil jeg talte med banken:

Bankdamen: "(Bla, bla, bla, salgstale)... Så kunne du tænke dig et MasterCard?"
Mig: "Nej tak, jeg har allerede et andetsteds, hvor der ikke er et årligt gebyr, som I har."
Bankdamen: "Nåårh, okay... Men når du fylder 29 og bliver voksenkunde, så kan vi jo se på om det ikke kan betale sig."

"Voksenkunde"? Phhhewha, så var alle mine bekymringer om at fylde 25 jo helt hen i vejret. Der kan man bare se; i virkeligheden er jeg slet ikke voksen!;o)

Kriller søges.

Hvorfor skal det også være så indviklet?
Bare en enkelt gang gad jeg godt opleve kærligheden Hollywood-style: Mand og kvinde mødes. De overkommer forhindringer. De går tæt omslynget ud i solnedgangen. Færdig, bum!

Men nej, den slags er for det få. I stedet må man gå og mosle med at finde en egnet mand (Fx.: "er han rent faktisk single?"), få afklaret hvor man står og dernæst (og meget vigtigt) undgå at gå i panik.
Så har jeg sagt det og det er nu tilgængeligt for hele verden!;o) Jeg er sådan en der går i panik, hvis han er alt for meget "på".

Hvis han sms´er 5 minutter efter han er gået ud af døren, benytter 2. date til at fortælle om hvad vi skal lave sammen et halvt år senere og hvis han aldrig giver mulighed for at savne, fordi han hele tiden står klar, så er jeg den der er fløjet. - Han når ikke at færdiggøre kærlighedserklæringen, før jeg er løbet i den modsatte retning.

Indrømmet; jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange der er røget på den bekostning.
Der var ham, hvor jeg kastede mig ind i en taxa efter et simuleret ildebefindende, fordi han blev ved med at tage min hånd.
Eller ham der begyndte at planlægge vores fremtid inden andet kys.
Og ham, som havde smykker med til mig på 3. date.
Vi må heller ikke glemme ham der bare gerne ville vågne op ved siden af mig, hver dag, resten af livet. Uden nogensinde at have gjort det, that is.
(Jeg tror bare vi holder her, I har vist et indtryk af det, ikk´?)

Nu tænker I sikkert; "hun er da en kælling, det lyder jo som nogle søde, rare mænd". Og det var de også! Virkelig. Og hvis det ikke havde været fordi, at jeg havde for travlt med at undgå at blive kvalt, havde de måske også fået en chance. Men jeg kan bare ikke håndtere det.
Det er jo ikke fordi jeg er ude efter en eller anden The Game-fan, som vil score mig ved at fornærme mig, jeg har bare behov for at der er plads til mig også.

Eller måske var problemet bare, at de ikke for alvor gav mig kriller i maven...?

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet!

... Det skulle da lige være at få et 100 x 140 cm. billede ind i en Peugeot 107?
Næ nej, det er skam muligt!

Jeg var lige et smut i Ikea, og besluttede mig for at nappe et stort lærredstryk, som jeg længe har gået og luret på med hjem. Jeg havde bare ikke lige overvejet hvor stort det egentlig var, i forhold til min lille bil.

Så der stod jeg så, midt på parkeringspladsen og asede og masede for at få det lede billede ind i bilen! - Jeg fik rigtigt mange "held og lykke", "ha ha ha" og "det bliver da vist lidt svært, hva´" med på vejen. So long, suckers; det lykkedes!

Et øjeblik (okay, indrømmet; det var efter jeg i 5 minutter ikke engang havde kunne få billedet ind igennem bagsmækken) overvejede jeg at ringe til min far, for at få ham til at komme og køre det hjem.... Men helt ærligt, så kunne jeg ikke få mig selv til det - det havde jo givet ham en evig håne-ret, som ville være umulig at tilbagevise.;o)

(Jeg måtte jo lige sørge for dokumantation - ellers ville det ende som et rygte på lige fod med fx. Area 51)

Another one bites the dust.

Hov, det er som om mine 'evner' forsvinder!
Senest er det evnen til at sove længe; jow, jow, selvom jeg er gået sent i seng, så vågner jeg træt og fuldkommen u-udhvilet ved 7-tiden. Provokerende.

Måske er det alderen der gør det?

Tidligere røg evnen til at gå i byen to dage i træk. I gymnasietiden kunne vi snildt klare torsdag, fredag og lørdag i træk, uden så meget som en lille bitte tømmermand.
Nu? Der får jeg det nærmest skidt 2 dage efter, af at have delt en flaske rødvin med en veninde.*suk*

Er der mon nogle af mine ældre læsere, der kan indvie mig i, hvad jeg kan forvente der ryger næste gang?

Måske ikke så klog som først antaget?

Forleden dag var jeg hjemme hos en veninde og på hendes hylde fald jeg over et "Peddersen og Findus" computerspil. Lidt underligt, i betragtning af at hun bor samen med sin forlovede og de altså ikke har nogle børn.
Hun forklarede, at Kæresten havde købt det til hende, en dag hun var syg. Hun rundede af med et "men det er altså ret svært".
Ved nærmere øjesyn kunne vi konstatere at spillet altså er egnet til børn fra 4 år og opefter, så jeg udbrød kækt, at det skulle vi da nok kunne finde ud af!

Efter at have fået installeret spillet gik vi i gang. Efter noget tid lykkedes det os også at finde ud af hvordan man spillede; det handlede blandt andet om at man skulle lege "jorden er giftig" og styre Findus igennem stuen ved at hoppe fra ét møbel til et andet, svinge i lamperne, osv.
Efter en rum tid måtte jeg opgive. Slået af et børnespil. Og ved at blive skør af Findus, der blev ved med at udbryde "Åhh nej, jeg ramte jorden!".
Ynkeligt.

(Hvis du har lyst til selv at mærke ydmygelsen, kan du finde spillet her.)

En hemmelighed....

Okay, jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at dele det med jer. Men historien er simpelthen for god til ikke at blive fortalt!

Forleden dag var jeg til Speeddating. Jeps, det koncept hvor man møder 14 potentielle dates, én efter én. Kvinderne har et bord hver og mændene rykker så plads hver gang klokken ringer.:o)
Jeg var meeeeeeget skeptisk inden, og jeg havde et skrækscenarie inde i hovedet, hvor det var mig og kun nørder der mødte op! Det var heldigvis ikke tilfældet.

Fidusen er, at man godt kan nå at danne sig et indtryk på kort tid, så man ved om man måske kunne være interesseret. - Og hvis man ikke er, så er det kun 6 minutter man skal holde den kørende!
Undervejs tager man notater om dem man snakker med, så man kan skille dem fra hinanden bagefter og til sidst krydser man så "ja" eller "nej" til hver enkelt - i de tilfælde hvor begge parter krydser ja, har man så et match, og dagen efter eventet får man en mail med ens match-liste.;o)

Jeg havde et par match og et helt ark med noter som fx:

"Kører MTB. Lyshåret. Glimt i øjet"
"Arbejder med hjemløse og autister. Musiknørd"
"Læge. Forsøger at imponere"
"Charmerende. 25 år. Pæn. Smiler sødt" (sjovt nok er jeg efterfølgende blevet lidt i tvivl om hvem han var - men han kan da ikke være helt tosset?;o))
"Taler virkelig langsomt. 100 % nørd"
"CBS. Interessant samtalepartner. Jyde"

Desværre havde jeg ikke helt gennemtænkt konceptet.... Hvad gør man så nu?