Sider

søndag den 14. marts 2021

Cheesecake m. pekannøddekaramel


Bund:
175 g. Digestive
25 g. Pekannødder
1 spsk. Brun farin
75 g. Smør
Lidt salt

Knus kiksene, hak nødderne fint og bland det med salt, smør og brun farin. Pres det til en fast bund i en 21 cm springform. Bag den i 7 minutter v. 180 grader (ikke varmluft).

Cheesecake:
400 g. Fuldfed flødeost
50 g. Sukker
50 g. Brun farin
0,5 dl. Piskefløde 
2 æg
1 tsk. Majsstivelse 
2 tsk. Whisky 
1 tsk. Vaniljesukker 

Pisk vanilje, sukker, farin og flødeost godt sammen. Tilsæt æg, fløde og whisky og pisk det til en homogen masse.
Hæld ostemassen over kiksebunden, kom et vådt håndklæde om formen og bag den i 50 minutter. Lad den køle af.

Pekannøddekaramel:
150 g. Pekannødder
100 g. Brun farin
1 dl piskefløde 
75 g. Smør
Lidt salt
2 tsk whisky

Hak nødderne groft.
Smelt alle de øvrige ingredienser sammen i en gryde, og lad det småkage i 5 minutter. Rør gidt undervejs. Rør nødderne ud i, og fordel det hele over kagen. Lad den hvile i min. 4 timer - gerne natten over.


tirsdag den 2. marts 2021

Muffins med banan og hvid chokolade


Ingredienser:
2 æg 
150 g sukker 
1 tsk vaniljesukker 
200 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
125 g smeltet smør 
2 modne bananer 
150 g hvid chokolade, grofthakket
Lidt salt

Pisk æg, vanilje og sukker lyst og luftigt m. elpiskeren. 
Mos bananerne med en gaffel - rør evt. lidt af smørret i, for at gøre det mere lindt.
Rør bananmosen ud i æggesnapsen og sigt derefter de tørre ingredienser i. Vend melet i sammen med smørret.
Vend til sidst den hakkede chokolade i og fordel dejen i 12 store muffinforme.
Bag dem i ca. 15-18 minutter v. 200 grader (ikke varmluft)

lørdag den 17. oktober 2020

Skovbær-cheesecake

 



Bund:

300 g. Digestive-kiks, knust

150 g. smør, smeltet


Bland smør og kiks, og pres det ud i en springform (ø24). Forlag bunden i 10 minutter v. 180 grader (ikke varmluft)

Skovbær-sauce:

300 g. skovbær

Saft og skal fra 1 øko lime 

2 spsk. rørsukker

2 tsk. majsstivelse + lidt koldt vand til omrøring


Kog bær, sukker og lime sammen. Blend det til en homogen masse. Rør majsstivekse ud i lidt koldt vand, og tilsæt det i en tynd stråle, under omrøring. Lad det simre 1-2 minutter mere og tag det af varmen.

Cheesecake-masse:

400 g. flødeost (ikke light)

3 æg

2 spsk. hvedemel

1 stort spsk. Creme fraiche (38%)

2 tsk. vaniljepasta

2 dl. sukker


Pisk flødeost, æg, vanilje, creme fraiche og sukker godt sammen. Sigt hvedemel i, og rør det godt ud. Hæld massen over den forbagte bund.

Tag 4-5 spsk. skovbær-sauce og fordel i små klatter øverst i cheesecake-massen. "Skær" igennem med en kniv, så det bliver et fint mønster. Kom et vådt, opvredet håndklæde om springformen og bag den i ca 50 minutter.

Lad kagen køle helt af, og server den med det resterende skovbær-sauce.


søndag den 23. august 2020

Browniebund med bærmousse



Browniebund
185 g Smør 
185 g Mørk chokolade 
3 Æg 
185 g Sukker 
185 g Brun farin 
165 g Hvedemel 
3 spsk bagekakao 
1⁄2 tsk Bagepulver 
1 knsp salt

Smelt smør og grofthakket chokolade sammen i mikrobølgeovnen. Pisk æg og sukker godt sammen, og rør chokolademassen i. Sigt de tørre ingredienser i, og rør massen homogen, men uden at røre mere end højst nødvendigt. 

Kom dejen i en Ø24 cm (evt. Ø25) springform, med bagepapir på bunden. Bag kagen i 25-30 minutter v. 175 grader (Ikke varmluft). Den virker meget ubagt når du tager den ud, men den sætter sig ved afkøling.

Bærmousse
630 g. skovbær
5 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
5 blade husblas
saft og skal fra 1 øko citron
7,5 dl. piskefløde

Lad bær, rørsukker, vaniljesukker og citron simre i ca. 10 minutter. Sigt massen, så du kun har saften tilbage (men gem komposten, for den skal også bruges). Lad den køle godt af (den kan med fordel laves fx. dagen inden).
Udblød husblas i koldt vand, og smelt det i en gryde med lidt af brombærsaften. Rør mere og mere af saften i, indtil det hele er blandet. Pisk fløden til blød skum, og vend brombærsaften i lidt ad gangen, så det ikke skiller og luftigheden fra skummet bevares. 

Kom kageplast om kagen, fordel bærkompotten ovenpå bunden, uden at komme den helt ud til kanten. Hæld moussen over bunden. Bank den hårdt ned i bordet et par gange, så der ikke er luftbobler i. Lad kagen sætte sig på køl natten over.

Her blev kagen pyntet med "elsa-blå" roser, som bare er flødeskum, flormelis og vaniljesukker pisket med mørkeblå pastafarve.


mandag den 10. august 2020

Squashbrud

Disse squashbrud har sin oprindelse i Meyers gode gamle gulerodsbrud - bare I en grovere version.


(16 styk. Ikke kæmpestore, som de klassisk er, men så det bliver en god stor sandwichbolle der passer med 1 stk. til en madpakke)

5,5 dl vand (lillefingervarmt)
50 g. gær
3 tsk groft salt
40 g. sukker
50 g. smeltet smør
300 g. hvid hvedemel
700 g. hvedemel
3 spsk. "Husk"
2 æg
300 g. squash (revet og presset vægt)

Opløs gæren i vandet, og rør salt & sukker i.
Kom mel, Husk og smør i og ælt det sammen til en glat dej. Lad den hæve i skålen med et viskestykke over i 1 time.

Hæld dejen over i et bagefad og lav en fordybning i dejen. Riv squashen og pres noget af væden ud af den. Kom æg og squash i, og klip det ind i dejen (med en nyvasket saks!). Klip indtil æg og squash er blevet 'optaget i dejen. Det bliver ikke en helt homogen masse, men en masse små dejklumper med ægge/squash-snask omkring.

Fordel dejen på 3 bageplader m. 5-6 styk på hver. Lad den efterhæve i 30 minutter og bag dem herefter én plade af gangen v. 220 grader (ikke varmluft). Lad dem køle lidt af på en rist, men fryse dem ned imens de er lune, hvis du gemmer til madpakkerne.

lørdag den 6. juni 2020

Kokosmakroner

Hvis du som jeg, har overskydende æggehvider, så er de her kokosmakroner helt perfekte.


20 stk:
3 æggehvider
150 g. kokosmel
150 g. sukker
Lidt vanilje
40 g. smør
1 spsk. affedtet mandelmel (kan udelades, men brug så kun 25 g. smør)

Smelt smørret i en gryde, tilsæt resten af ingredienserne og rør ru st indtil sukkeret er smeltet og det er en homogen masse.

Lav 20 klatter på en bageplade, og form dem med fingrene (dyp dem i koldt vand undervejs, så klistrer det ikke fast).
Bag dem i 8 minutter v. 180 grader (varmluft), skru derefter op på 210 grader og bag dem i yderligere 6-7 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte.

fredag den 1. maj 2020

Rabarbersnitter m. hvid chokolade og crumble-top.


Ca 12 snitter:
Rabarberkompot:
300 g. rabarber
200 g. jordbær
100 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker

Dej til bund og top:
200 g. hvedemel
65 g. brun farin
65 g. sukker
100 g. havregryn
185 g. koldt smør
1/4 tsk. salt

60 g. hvid chokolade

Skær rabarberne i stykker á ca 1 cm. Kog dem op sammen med jordbær, sukker og vanilje. Kog det sammen til en jævn kompot og lad det køle helt af.

Smuldr smørret i melet (jeg kører det sammen i en minihakker) og bland det sammen med resten. Tag halvdelen af massen og tryk det fast sammen i bunden af en bagepapirbeklædt form (min var 17x27)
Fordel kompotten ovenpå den sammenpressede bund og drys grofthakket hvid chokolade ud over. Fordel smuldredejen ovenpå og bag den i ovnen i ca. 30 minutter v. 180 grader (varmluft).

Vi spiste den nybagt, med vaniljeis til - men den var også virkelig god dagen efter, i stil med en klassisk hindbærsnitte.