torsdag den 29. april 2010
Min bedstemors historie.
Jeg er i gang med at læse en vidunderlig bog, der hedder "Min bedstemors historie". Den handler om 12 kvinders beretninger om deres bedstemødre. Den er rørende, tankevækkende og nu også inspirerende. Jeg fik nemlig helt lyst til at fortælle lidt om min bedstemor. Jeg har altid haft det tætteste forhold til min mormor, så det bliver hende I får lov til at lære lidt at kende.:o)
Min mormor døde for snart 3 år siden, 92 år gammel og jeg havde derfor ikke mange år sammen med hende, efter jeg selv blev "rigtig" voksen.
Selvom hun døde på Hvidovre Hospital og hele det forløb fyldte ret meget, så husker jeg hende slet ikke som udmagret og gennemsigtig, Nej, min mormor var både stærk og sej. Igennem hele min barndom passede hun både mig og mine to søstre nærmest ugentligt, og vi fik derfor et meget tæt forhold til hende, ift. vores andre bedsteforældre.
Det var hende der tog os med i Tivoli, hvor hun købte et turpas til os hver og satte sig på en bænk i skyggen. Så løb vi ellers rundt og kom tilbage til hende, for at fortælle om hvad vi havde oplevet, få penge til snold eller holde 'opsamling'. Sådan en Tivolitur sluttede når Mormors pung var tom - klog af skade købte hun altid klippekort, så vi var sikre på at kunne komme hjem igen; ellers var billetpengene sikkert også røget til is eller bolcher, der var nemlig ikke nogle smalle steder hos Mormor.
Det var også sammen med Mormor vi gik i Antikvarboghandleren. Ligesom jeg og min mor havde Mormor en stor kærlighed til bøger og vi læste altid meget; som små læste hun op for os og sidenhen sad vi hjemme i hendes lille 2-værelses i Hvidovre og gnavede os igennem De 5, Puk og Troldepus.
I samme lejlighed spiste vi slik én masse (faktisk var slikskabet placeret i det store skab som jeg har arvet) og is indtil vi fik mavepine. Søster er stadig rekordindehaver for 72 is på en weekend! Som Mormor sagde, så "er det jo bare vand". Jeg er ikke helt sikker på, at moderne diætister og kostvejledere vil være enige med hende.;o)
Det er nogle år siden at hun døde, men jeg kan stadig hendes telefonnummer udenad. Eller tænker " det må jeg fortælle Mormor". Og når jeg så - et splitsekund senere - kommer i tanke om at hun ikke er her længere, så ærgres jeg eller bliver helt trist.
Der er så meget jeg gerne ville fortælle hende. Om hvordan jeg fandt min rette hylde, og nu kører ambulance. Hver gang jeg var hjemme at besøge hende sagde hun "Du kan da godt lide at køre bil, kan du ikke?". - Hun ville elske at høre, at jeg nu kører bil hver eneste gang jeg er på arbejde.
Vi ses på den anden side, Mormor.
onsdag den 28. april 2010
tirsdag den 27. april 2010
No no no...!
Så blev jeg lige ringet op af en VVS´er. der gerne vil have en nøgle, så han kan komme ind i min lejlighed i morgen. I forbindelse med at Overboens lejlighed bliver renoveret, skal de nemlig slå hul ned igennem hans gulv. Og altså mit loft.
Ja, vi taler om selvsamme loft som blev revet ned og bygget op igen for et par måneder siden. Hvor hele badeværelset blev malet og gjort i stand efterfølgende.
Så det er jo en super timing; der er ikke noget jeg hellere vil igennem igen.
Fuck, altså.

mandag den 26. april 2010
Jamen, godmorgen...
Orv, så blev det da lige mandag morgen.
Efter verdens længste ferie og et par uger på 'almindeligt' job i ambulancedriften skal jeg nu retur i hospitalspraktik.
Stod derfor op kl. 05:45, fordi jeg ikke ved hvor Frederiksssund Hospital ligger, sådan nærmere end... Frederikssund? Har Krak´et det og fundet ud af at jeg bare skal køre ligeud og så til venstre. Bogstavligt talt. - Det burde selv jeg kunne finde.;o)
God mandag morgen til alle (Husk - det er kun 4 dage i denne omgang!;oD)!

fredag den 23. april 2010
Godt at jeg ikke er ansat i PET...
Vi var velsignet med en helt, helt stille nat. Vi kørte 3-4 akutture i aftes og så var vi ellers hjemme på stationen at sove fra 1-tiden oooooooog *trommehvirvel* helt indtil vores vagt sluttede! Det er godt nok lang tid siden det sidst er sket!
Anyways, så bragte den nye situation (at sove på en nattevagt) nye *ahrem* oplysninger frem i lyset.
Som for eksempel, at jeg snakker i søvne. Jeg ved det jo teknisk set godt, men jeg har altid bare tænkt, at jeg ubevidst ville holde op med det, når jeg sov sammen med andre. Det var så ikke tilfældet.
Så i morges kom de 3 mænd, som jeg havde delt soverum med - uafhængigt af hinanden - hen til mig og sagde "Hold fast hvor du snakker... Det var hele natten, men virkelig hyggeligt!".
Det gjorde desværre også, at min makker blev lidt nervøs, da jeg rejste mig og tog sko på, da den anden bil blev kaldt ud ved 4:30-tiden. Han troede simpelthen at jeg gik i søvne!
"Charlotte....... Det er altså ikke os der blev kaldt." Forsøgte han sig stille, fordi han havde hørt, at det ikke var godt at vække folk der går i søvne. Det var så ikke tilfældet, jeg havde bare hørt udkaldet som 54, ikke 74.
En anden gang tror jeg bare, at jeg sætter mig og ser fjernsyn hele natten.

torsdag den 22. april 2010
"Den du ved nok" - nu som kvajekage.
I Falck er der jo - sikkert ligesom mange andre arbejdspladser - uskrevne regler for hvad man bare ikke gør. Jeg kan så afsløre, at i Falck er det no-go at tænde for udrykningen, lige når man er kommet ud af garagen.
I hvert fald, når klokken er 3 om natten og alle de andre ligger og sover, lige ovenover garagen.;o)
Der er selvfølgelig kun én ting man kan gøre, for at genoprette den gode stemning: et sonoffer i form af kage.
Jeg har derfor lige lavet en "Den du ved nok", som jeg kan tage med på nattevagt i aften.
I skal ikke snydes for muligheden for at smage denne skønne kage, så I kan finde opskriften nedenfor.

(Og jeg har ikke engang smug-spist!)
Den du ved nok (ca. 20 pers. eller 15 Falck-mænd)
400 g. sukker
4 æg
5 tsk. vaniljesukker
5 spsk. kakao
4 tsk. bagepulver
3-4 dl. mælk
200 g. smør
Topping
200 g. smør
300 g. kokosmel
250 g. flormelis
100 g. rørsukker
4 spsk. kakao
3 tsk. vaniljesukker
Lidt vand (eller kaffe, hvis man er til den slags)
Lidt vand (eller kaffe, hvis man er til den slags)
Sukker og æg piskes godt. Tørvarer og mælk røres skiftevis i. Smeltet, afkølet smør tilsættes.
Bages i en smurt form (ca 30x40 cm) ved 190 grader i ca. 25 min.
Alle ingredienserne til toppingen smeltes sammen i en gryde, og smøres ud ovenpå den let afkølede kage.
tirsdag den 20. april 2010
Charlotte - nu som Moviestar.
I går var jeg ude i den nye Specialized Concept Store, for at være stand-in i forbindelse med et BG fit.

De manglede en til at være 'modella', da der skulle komme en journalist og fotograf fra Politiken, og da jeg ikke skulle på arbejde sagde jeg ja til at hjælpe dem. Jeg blev derfor noget overrasket, da det viste sig at være noget der skulle filmes, og at det ikke bare var almindelige billeder til avisen der skulle tages.
Jeg er jo ikke ligefrem fotogen, men jeg synes alligevel at det meste af videoen er blevet okay.;o)
I kan se resultatet HER!

Abonner på:
Opslag (Atom)