Sider

torsdag den 31. december 2009

Hold da op, det er alligevel en del....

NU når jeg nok ikke at læse flere bøger, men det blev da alligevel til en del.
Helt præcist 53 af slagsen. Jeg har grinet, grædt, skældt ud og krummet tæer - alt det som gode bøger kan byde på.


Januar:
Michael Laudrups tænder (Maise Njor & Camilla Stockmann)
Next (Michael Cricton)
Frost og aske (Inger Wolf)
Den lille prins (Antoine de Saint-Exupéry)
En plads i solen (Liza Marklund)
Dinosauerens fjer (Sissel-Jo Gazan)
Prinsessen der blev væk (George MacDonald)
Savnet (Karin Alvtegen) 

Februar:
Bedrag (Karin Alvtegen)
Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden (Marklund & Snickare)
Skam (Karin Alvtegen)
Mænd der hader kvinder (Stieg Larsson)
Noget for noget (Anna Grue)

Marts:
Den uendelige historie (Michael Ende)
I denne stille nat (Mari Jungstedt)
Den inderste kreds (Mari Jungstedt)
Dybt at falde (Anna Grue)
Judaskysset (Anna Grue)
The Shack (William Paul Young)
Boghandleren i Kabul (Åsne Seierstad)

April:
Tyskerungen (Camilla Läckberg)
Skjult identitet (Matt Birkbeck)
Drengen i kufferten (Kaaberbøl & Friis)
Kvinden i buret (Jussi Adler-Olsen)
Halidons skrig (Robert Ludlum)

Maj:
Flagermusmanden (Jo Nesbø)

Juni:
1222 (Anne Holt)
Bitterfiseen (Maria Sveland)

Juli:
Den døende dandy (Mari Jungstedt)
Kunsten at dø (Anna Grue)
Fasandræberne (Jussi Adler-Olsen)
C.H.O.K (Majse Njor & Camilla Stockman)
Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? (Maise Njor)
Den gamle mand og havet (Hemingway)
Harry Potter og Dødsregalierne (J.K. Rowling)
Grønt støv (Sara Blædel)
Kald mig prinsesse (Sara Blædel)
Kun ét liv (Sara Blædel)

August:
Skjulte fejl og mangler (Elsebeth Egholm)
Selvrisiko (Elsebeth Egholm)
Engle (Marian Keys)

September:
Alarm 112 – Falckredder i forreste linje (Svend Gørup Magnussen)
Under en strålende sol (Khaled Hosseini)

Oktober
Coq Rouge (Jan Guillou)
Den demokratiske terrorist (Jan Guillou)
Brunstkalenderen (Emma Hamberg) 

November
En helt almindelig han (Chad Kultgen)
Gør det noget jeg støvsuger imens?
Mine hemmeligheder (Sophie Kinsella)
Hvem er jeg? (Sophie Kinsella)

December:
I morgen angriber vi igen (Kim Hundevadt)
Headhunterne (Jo Nesbø)
Odessa Kartoteket (Frederick Forsyth)

Ja, der er jo lidt forskel på hvor mange bøger jeg har læst - det er ret tydeligt, hvornår jeg har haft travlt med andre ting.;o) Alle bøgerne har selvfølgelig ikke været lige gode, nogle af mine favoritter har helt klart været:
  • Under en strålende sol (Khaled Hosseini)
  • Engle (Marian Keys)
  • I morgen angriber vi igen (Kim Hundevadt)
  • Odessa Kartoteket (Frederick Forsyth)
  • Prinsessen der blev væk (George MacDonald)
  • Alle Mari Jungstedt bøgerne - de er simpelthen f a n t a s t i s k e! 
  • Boghandleren i Kabul (Åsne Seierstad)

tirsdag den 29. december 2009

Status: 2009

Ligesom resten af blog-land vil jeg kaste mig ud i lige "året der gik"-agtige lister. Bare fordi man aldrig kan få for mange lister.;o) 

Er blevet rigtig god til at:
- Finde på overspringshandlinger. Bloggen ville ikke eksistere uden!
- Smalltalke. Næsten lidt snyd at blære sig med - er faktisk ret nemt når de fleste er gamle mennesker der fortæller den samme historie igen og igen. Hele vejen til Gilleleje.

Skal blive bedre til at:
- Træne. Betaler faktisk 229 kr om måneden for det medlemskab. Hvilket i gennemsnit har været 114, 50 pr. besøg.
- Fjerne makeup inden sengetid. Og drikke 2 liter vand om dagen - ligesom Heidi Klum, Tyra Banks og alle de andre.

Må holde HELT op med at:
- Spise is og kage til morgenmad. Skal jo faktisk forestille at være et voksent menneske.
- Glemme isskraberen. Har indtil videre kostet 1 dankort og 1 Club Change kort livet.
- Forsøge at drikke lige op med gutterne fra holdet. Ender skidt - hver gang!

Må stadig gerne:
- Danse rundt i lejligheden, når der kommer en god sang i radioen.
- Spise is og kage til aftensmad. Det er jo morgenmaden der er det afgørende.
- Drikke unævnelige mængder Asti med veninderne. En helt almindelig tirsdag aften.
- Snik-snakke den halve nat med tæpper, varm kakao og skumfiduser. Bare fordi stemningen er helt rigtig.

Synes at der er for lidt:
- Spontane caféture med veninderne. Gerne i 4 timer i frokostpausen. - SATC-style!
- Dating. Skal ikke (gentager: i-k-k-e) ende som hende den underlige, enlige kattedame. Med underligt lugtende hjem. Ever!
- Fantastiske "denne aften går over i historien"-agtige fester. Typisk når hele ens omgangskreds er i gang med at planlægge bryllup og lave børn.

Ville egentlig gerne bakke op om:
- Alle de der CO-nedsættende initiativer. Men orker ikke at udregne hvor meget jeg har brugt, hver gang jeg har lavet en kop the eller vasket gulvet.
- Team ride4fun. Men jeg ER jo Hustler!
- Naser Khader. Bare ærgeligt at han er så dum at høre på.

Så er der ikke langt igen...



Nu er der ikke lang tid til. I morgen (teknisk set i dag) kl. 18:00 åbner tilmeldingen til Danmarks lækreste MTB-løb: H12. For 3. år i træk knokler vi løs, så I kan give den gas! Skynd dig med tilmeldingen, der er et begrænset antal pladser...:o)

søndag den 27. december 2009

Nytårsplaner.

Nå, så fik jeg alligevel rigtige nytårsplaner. Havde jo ellers sagt nej til de (druk-)festinvitationer som jeg havde fået, da jeg skal op kl. 05:00 den 1. januar (Hurra for at skulle arbejde på mærkelige tidspunkter).
Men her til aften blev jeg alligevel overtalt. Så nu skal jeg til fancy-Hellerup-middag-fest, lokket med argumentet "Der kommer bare SÅ mange søde single-mænd". *suk* Skal jo faktisk stadig tidligt op; singlemænd eller ej. Måske er 1. januar heller ikke så travl en dag i ambulancetjenesten...?

I det mindste ved jeg lige hvad jeg skal have på. Eneste minus er, at kjolen er så stram at det er svært at sidde ned i den, og at hælene er så høje at det er svært at stå op i længere tid af gangen. - Til gengæld er det bare et fantastisk outfit! Var der nogen der sagde skruen uden ende?;o)


fredag den 25. december 2009

En slags dvale?

Pyha, jeg er nærmest helt udmattet af at lave ingenting.
I dag har jeg ikke lavet andet end at læse bøger, spise og se fjernsyn. Uden pis.
- Min vildeste fysiske udfoldelse har bestået i at gå ud til bilen og køre i 7-Eleven. Efter 3 bøtter Ben & Jerry´s.

Det er vist godt at Svoger har fået en MTB i julegave, så vi skal ud at trille i morgen formiddag - ellers ville jeg nok være i akut fare for at gå i en form for sukker-/dvalechok!

På et splitsekund....


Kan alting ændre sig!
Det VED jeg jo egentlig godt, da jeg tit møder mennesker som netop har oplevet det splitsekund dér - men nu var det lige ved at være mig selv....

Her til aften havde jeg hentet 4 styks familiemedlemmer og vi var på vej til julemiddagen. Da vi kører på motorvejen ser jeg ud af øjenkrogen at den bil, som jeg er i gang med at overhale, smadrer dirkete ind i autoværnet og bliver slynget over i min vejbane. Jeg når lige at trykke speederen i bund, så hans bil passerer en millimeter bagved kofangeren, i stedet for at ryge direkte ind i siden på os.
Det næste kvarters tid gik så med at hjælpe den stive/skæve/høje/hvad han nu end var mand indtil kollegaerne kom og overtog.

Pyha, for en start på juleaften - det var lige dramatisk nok, når jeg nu var i et helt andet gear end når jeg er på arbejde. Vi kom for sent, men det var bare helt lige meget - vi var glade for at være der, og aftenen forløb da også uden andre uheld end lidt rødvin på dugen...;o)

Jeg håber, at jeres aften har været lidt mere stille og rolig... Glædelig jul!

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul!

God jul til alle!
- Især til de ambulancefolk, politibetjente og brandmænd der er på vagt i aften og til vores udsendte soldater rundt omkring i verden. (Og selvfølgelig søens folk;o))