På landet...

Efterhånden har jeg jo tilbragt en hel del tid i noget mere... øhm, landlige omgivelser end jeg er vant til. Kæresten er ikke ligefrem bymenneske, og som gammel hestepige så er det jo ikke så svært at vænne sig til alle de marker. Der er dog nogle ting, som man ikke baaaare sådan lige vænner sig til:

• På landet hilser folk på en på gaden. Også selv om de ikke kender dig. Også selvom de ikke er ubehagelige stalker-typer, men bare helt almindelige mennesker. Virkelig.
• Supermarkedet lukker tidligt - der er ikke plads til sidste-øjebliks indkøb i denne by.
• Døgnåbent på tanken? Ha, ha, ha!
• Her er helt stille om natten. Heeeeeeelt stille! Savner nogle gange et lille bitte sammenstød, eller et  udrykningskøretøj der suser forbi.
• De slukker for gadelamperne klokken 01.00. Så kan man ellers vandre hjem i bælgmørke (Og det er BARE mørkt!).

Til gengæld er her fred og ro, unaturligt stjerneklart, man kan altid få en parkeringsplads og der dufter helt utroligt af blomster, marker og græs, når det lige har regnet..... Og når solen skinner, så føles det fuldstændig som om man har sommerferie, når man går imellem markerne!:o)

Stram op!

Jeg skal være hos kæresten her i weekenden....
Hvis det var omvendt ville han nok have proppet 4 x t-shirts, boxershorts og sokker i en pose og lade det være ved dét. Men er det tilsvarende det jeg har gjort?

Næ, nej. Jeg har vist mistet evnen til selvbegrænsning. Jeg har cirka 15 bluser, 5 trøjer, 4 par bukser, 1 nederdel, 5 par sko og 3 tørklæder med. - Kunne jo klæde en mindre afrikansk landsby på med alt det tøj, men det ER altså også svært at finde ud af hvad man vil have med, når man skal så forskellige ting som at møde 'svigerfar' for første gang og springe i faldskærm.

Er virkelig glad for at jeg ikke skal med Det Offentlige...!

Højt oppe i træerne....!

Forleden dag var jeg jo ude at klatre. Måske var det på tide at få gjort lidt ved den højdeskræk, i betragtning af at jeg planmæssigt skal springe i faldskærm om en uge.;o)
Søster, Svoger, Kæresten og jeg var taget ud i skoven, hvor der er gode, høje træer til den slags.

Alle var selvfølgelig sikret efter alle kunstens regler, så der var ikke nogen reel chance for at falde ned, men nu er frygt jo sjældent rationel...
Jeg kom op til top-ankeret, efter at kæresten havde narret mig med et "det tæller først, når du har læst det der står oppe over" (okay, jeg burde nok have regnet ud, at der ikke stod noget midt oppe i et træ!), men hey - op kom jeg!
Lidt senere kravlede jeg op igen, denne gang for at rapelle ned. Indrømmet; jeg rappellede ikke heeeeelt ligesom man ser på film, men det var altså også virkelig frygtindgydende at kravle ud fra grenen, og smide al ens vægt i selen. -  Desuden kunne man - hvis man ikke var forsigtig - komme til at drejerundt om træet!

Sådan her ser der ud oppe fra topankeret, som er ca 20 meter over jorden. Det er her jeg rapellede (-agtigt;o)) ned.

 Den hvide prik ved foden af træet er Søster...

Og her sidder jeg så oppe i topankeret, og klamrer mig fast. (Det er som om betegnelsen Tree-hugger giver en helt ny mening nu!)

Ja, jeg var rimelig presset....

Bortset fra et par enkelte næsten-panik, hvor jeg måske kom til at hyperventilere lidt (ER bare ikke en god løsning!), så gik det godt - og jeg har masser af blå mærker og myggestik til at minde mig om dagen....;o)

Hvor blev weekenden af?

Okay, jeg ved godt at jeg har været rimelig fraværende... Hvis jeg skal passe ind i blog-land, skal jeg sige at jeg er virkelig ked af det, men at jeg bare har haft død-travlt med arbejde og andre forpligtelser.
Men sandheden er, at jeg har haft en virkelig dejlig weekend. Men afslapning. Med kæresten. Med familien. Helt ned i gear!

I virkeligheden har jeg haft masser af tid til at blogge, men jeg ville hellere gå tur med hunden, sidde ude i solen (burde nok have overvejet konceptet solcreme, inden jeg havde været udenfor de første 4 timer. Med tilhørende røde skuldre.), læse i en god bog og nyde weekendens frihed.

- Er sikker på, at I har klaret jer uden mig!

Var der nogen der sagde "sindssyge fanatikere"?

Jeg kom forbi Landover Baptist Church hjemmeside, og der fandt jeg en tråd med emnet "8 reasons why God hate Denmark" - Argh, mon dog, tænkte jeg og klikkede mig ind... For at finde dette:

(I kan klikke på billedet for at se resten af teksten)

Man kan nærmest ikke andet end af græde af grin, når man læser hvordan de blander Anders Fogh Rasmussen, Michael Rasmussen, Lars Lække Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen sammen, taler dunder imod Lego (Seriøst? Var det det værste I kunne finde på?) og Pippi Langstrømpe (som jo er svensk) eller proklamerer hvordan "Danish gay couples are allowed to adopt and rape innocent children!". Alt sammen toppet af med et finsk flag øverst!:oD

Det er som om at det er reeeeeeet langt fra de ting jeg har hørt i kirker rundt omkring i landet; men hey, tosser findes jo også alle steder.;o)

Hvis I keder jer, kan I også forlyste jer med artiklen 5 grunde til at kvinder ikke må være på Internettet. - Jeg lover at der er guldkorn som "Internet turns woman into lesbians" og "Woman are seduced to behave like witches"....

Bogudfordringen i maj måned.

Maj måned har budt på lidt af hvert:

• Min bedstemors historie (red. Liv Thomsen)
• Vejen at gå (Herbjørg Wassmo) 
• Pandekagehuset (Carin Gerhardsen) 
• Brev til mit yngre jeg (Div. forfattere) 
• Den sidste kilometer (Brian Holm) 
• Hævn (Stine Bolther) 
• Pigen med de 9 parykker (Sophie van der Stap) 

Især Vejen at gå og Pigen med de 9 parykker har gjort indtryk; det er virkelig rørende bøger og de kan varmt anbefales. Hvis du i stedet har lyst til en god gedigen krimi, så er Hævn bestemt ikke at foragte!

(Og hvad er bedre, end at sidde på altanen i 20 grader og solskin, med en god bog? Kom så afsted!)

Sov godt, Bambi...

Det startede som en helt almindelig morgen, men sådan skulle det ikke gå. På vej til skole hoppede Bambi pludselig ud foran bilen, da vi kom ad landevejen med omkring de 90 km/t.

Jeg når lige at råbe "neeej" og gennemtænke at jeg ikke kan undvige forsvarligt, samtidig med at jeg hugger bremsen et splitsekund inden jeg rammer det stakkels dyr. I som kender mig, vil vide at jeg ikke altid reagerer lige... ahrem.. afdæmpet i den slags situationer.

For at være helt ærlig, så sad jeg i bilen og stortudede (på den hyperventilerende måde) imens Kæresten hoppede ud for at få fat i dyret. Bambi havde brækket et par ben, men fik alligevel hoppet ned i grøften.
Da jeg desværre ikke var leveringsdygtig i en kniv (hvem kører også rundt med sådan en i bilen?!), var det heldigt at en anden billist stoppede. Han var også jæger, så han havde en kniv, så de kunne få ordnet det nødvendige. Og en cyklist (igen en jæger - det vrimler jo med dem på de kanter!) stoppede og det er først da Cyklisten og Kæresten går i gang med at skære maven op og flå indvoldene ud, at det går op for mig, at han har tænkt sig at dyret skal ind i bagagerummet (på min fine, lille bil) og med hjem!

I mangel af sorte sække (måske skulle jeg få fat i et 'i-tilfælde-af-at-jeg-kører-et-rådyr-ned'-kit, med praktiske ting?) fandt jeg et ride4fun-banner, som kunne beskytte bagagerummet imod blod.
Nu hænger dyret og modner (eller hvad pokker det nu hæger for?), så det kan blive til lækker steg. - Jeg håber, at den bliver de 1000 kr. værd, som det kommer til at koste at fixe bilen.;o)

Det er okay nu, men hvor blev jeg dog bare forskrækket og hvor var jeg bare glad for, at jeg ikke kørte alene - så havde jeg stadig siddet og tudet, imens det stakkels dyr ville ligge og lide. Godt at der var handlekraftige mænd til stede!
I virkeligheden er jeg meget overrasket over, at jeg reagerede så kraftigt... Det var jo bare et rådyr? Der var jo ikke nogen der kom til skade? Da vi igen (denne gang med mig i passagersædet) kørte til skole, fik jeg kvalme og i løbet af en times tid blev det afløst af, at jeg frøs, fik ondt i hele kroppen og hovedpine - meget overraskende, da jeg jo ha set ting der er langt værre. Det er nok bare 'noget andet', når man selv er en del af scenariet... - Uanset hvad, så kommer jeg nok til at have mere end almindeligt kriller i maven, næste gang jeg kører på landevejen...