Sider

lørdag den 6. januar 2024

Lime-cheesecake m. mango-/passions topping

Obs! Denne opskrift er til en stor springform på 31 cm.

Bund:

300 g. Digestive, knuste

75 g. Mandler, finthakkede el. pulveriseret

90 g. smør, smeltet.

Cheesecake-masse:

600 g. fuldfed flødeost

300 g. smør (2-3 spsk heraf må gerne være vaniljesukker)

½ liter piskefløde

6 øko lime, saft og skal

6 bl. husblas 

Topping:

2 ps. frossen mango

6 passionsfrugter

3 spsk. rørsukker

¾ dl. vand

5 bl. husblas

Sådan gør du:

Beklæd en stor (ø31 cm) springform m. bagepapir i bunden og kageplast i siden. Bland ingredienserne til bunden og pres den hårdt ned som bund. Sæt på køl.

Pisk sukker og flødeost godt sammen og rør limeskal heri. Udblødt husblassen i koldt vand, og smelt den herefter i et par skefulde limesaft. Når husblassen er smelter røres resten af limesaften i for at køle massen. Rør limesaften i oste-massen. Pisk fløden til blød flødeskum og rør det i ostemassen til en homogen masse. Fordel massen over kiksebunden (bank den hårdt i bordet et par gange for at undgå luftbobler) og glat toppen. Sæt på køl.

Kom kødet fra passionsfrugterne og vandet i en lille gryde. Varm det op og lad det småkage et par minutter. Kam massen igennem en sigte, så du får kernerne fra, bland passionsfrugt puréen i en gryde sammen med mango og sukker. Varm det op og lad det småkoge 5-6 minutter. Blend det hele jævnt med en stavblender og smelt den udblødte husblas i. Fordel massen forsigtigt over kagen og stil den på køl - gerne natten over.

søndag den 1. oktober 2023

Cheesecake m. Daim & karamel

 


Bund:

300 g. Digestive, knust

75 g. Mandler, hakket

80 g. Smør, smeltet

Fyld & pynt:

600 g. Fuldfed flødeost

75 g. Flormelis

¼ l. Piskefløde

4 blade husblas

1 ds. Dulche de leche (karameliseret mælk)

3 dobbelt-Daim, grofthakket 


Sådan gør du:

Bland kiks, mandler og smør sammen og pres det ud i bunden af en 24 cm springform, med kageplast rundt i kanten. Stil bunden på køl.

Udblødt husblassen i koldt vand (ca. 10 min.). Pisk flødeosten sammen med flormelis og 2/3 af karamellen. 

Smelt husblassen forsigtigt i en gryde over lav varme. Når husblassen er smeltet, skal den blandes i ostemassen. Start med at røre et par gode skefulde ostemasse ned i husblassen, og rør det derefter hurtigt ned i skålen med resten af ostmassen. Vend det godt sammen.

Pisk fløden til blød flødeskum (endelig ikke piske den for hårdt) og bland det godt med ostemassen.

Vend ⅔ af de hakkede Daim ned i ostemassen og hæld det hele ned ovenpå kiksebunden. Bank kagen hårdt ned i bordet nogle gange og jævn overfladen.

Pisk det resterende af karamellen godt igennem og fordel det ovenpå kagen, sammen med det sidste af de hakkede Daim. 

Lad kagen stå på køl mindst 5-6 timer, gerne natten over, inden den serveres.

lørdag den 8. januar 2022

Karamel-/nøddebund m. chokolade- & ananasmousse


Bund
:
200 g. nødder (jeg foretrækker lige dele pistacie/hasselnød/mandel)
1 spsk. hvedemel
4 æggehvider
150 g. rørsukker

Rist nødderne på en tør pande. Blend dem og rør melet i.
Pisk æggehviderne helt stive sammen med sukkeret. Vend nøddeblandingen i æggehviderne. Fordel halvdelen af dejen i en smurt springform (jeg brugte 24 cm) og kom den anden halvdel i en sprøjtepose uden tyl. Bag den i 16-17 minutter v. 180 grader (varmluft).

Karamel:
1 ds. kondenseret mælk
80 g. brun farin
80 g. smør
½ tsk flagesalt

Kom alle ingredienserne i en gryde og varm det op indtil det er tykt og gyldent. Rør hele tiden.

Tag bunden ud af ovnen, og start med at sprøjte en yderkant ovenpå den, så karamellen ikke kan løbe ud og røre ven kanten af springformen - så vil den nemlig brænde på. Hæld karamellen ud på den bagte bund og sprøjt resten af dejen ud ovenpå den - prøv at forsegle den helt, så karamellen er helt indkapslet. Bag den i yderligere 20 minutter. Lad den køle helt af i formen.

Chokolademousse:
160 g. chokolade (48-50%)
2 æggeblommer
2½ dl. piskefløde

Hak chokoladen og smelt den forsigtigt. Lad den køle lidt og rør æggeblommerne i. Varm ½ dl. piskefløde op til lige under kogepunktet og rør den i chokolademassen. Pisk resten af fløden til blød flødeskum og vend det sammen til en homogen masse.

Ananasmousse:
1 stor dåse ananas  
2½ dl piskefløde 
1 dl. koncentreret ananassaft (jeg brugte Fun)
7 blade husblas 
Skallen fra 1 lime 

Husblas udblødes i koldt vand. Blend ananasen sammen med saften, men tag lidt fra til at smelte husblas. Pisk fløden til blød flødeskum. Smelt husblas i en gryde med det ananassaft du tog fra. Når det er smeltet røres ananasmassen ned i lidt ad gangen. Til sidst vendes flødeskummet i lidt efter lidt og limeskallen røres i. Fordel moussen ovenpå chokolademoussen og lad den sætte sig på køl natten over.

lørdag den 13. november 2021

Karamelcheesecake


Bund:

150 g. Digestive

20 g. hakkede nødder

1 spsk. brun farin

65 g. smeltet smør 

Knus kiksene og bland dem med resten. Pres dem til en fast bund i en 19 cm. springform og bag den 8 min. ved 160 grader (ikke varmluft).

Cheesecake:

400 g. fuldfed flødeost

1 dl. rørsukker

1½ spsk. mel

1½ tsk. vaniljepasta

2 æg

1 ds. Dulche de leche 

Pisk flødeost, sukker og vanilje sammen. Pisk æggene i ét af gangen. Sigt melet i ig vend det hurtigt rundt.

Hæld næsten det hele (sådan 4/5) på kiksebunden.

Rør ½ ds. Dulche de leche sammen med det sidste ad cheesecake-massen. Kom karamel-massen ned i i klatter og "marmorér" massen ved at køre en spids kniv rundt i massen. Kom et vådt håndklæde om springformen og bag kagen i 55-60 minutter. Lad den køle langsomt af, først en halv times tid i den slækkede ovn, med lågen åben, dernæst en time på køkkenbordet, inden du kommer den i køleskab - så revner den ikke.

Før servering pisker du den sidste ½ dåse dulche de leche og fordeler det på kagen.


fredag den 30. april 2021

Hveder m. fuldkornsmel


5 dl mælk 

50 g gær 

4 æg 

100 g. blødt smør 

2 tsk groft salt 

6 spsk sukker 

2 spsk kardemomme 

300 g. hvid fuldkornshvedemel 

950 g alm. hvedemel 


Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og kardemomme og rør hvid hvedemel, æg og salt i.

Tilsæt hvedemelet og ælt til sidst smørret i. Ælt dejen, indtil den slipper skålens sider og er blød og smidig. 

Dæk skålen til med witawrap fastgjort med en elastik, og lad dejen hæve lunt i 45 minutter (så den er ca. Dobbelt størrelse). 

 Drys bordpladen let med mel, ælt dejen kort igennem og del den i 24 lige store boller (jeg vejer dem, så de bliver helt ens). Stram bollerne op og sæt dem med lidt afstand i ovnens dybe bradepande (beklædt med bagepapir).

Stil bradepanden i den øverste halvdel af den kolde ovn, stil et ildfast fad ind i bunden af ovnen, og hæld en liter kogende vand i fadet. Luk ovnlågen, og lad hvederne efterhæve i 45 minutter. 

Tag forsigtigt(!) bradepanden ud af ovnen, og stil dem på køkkenbordet. Tag også vandet ud. Varm ovnen op til 220° (ikke varmluft). 

Sæt bradepanden ind i den nederste tredjedel af ovnen, og bag hvederne i ca. 12 minutter. 

søndag den 4. april 2021

Påskeblondie

 

200 g smør 
200 g hvid chokolade 
3 æg 
125 g sukker 
125 g hvedemel 
150 g marcipan 
300 g. chokoladeæg (jeg brugte M&m's-påskeæg i lyseblå pose) 
Lidt salt

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Smelt smør og hvid chokolade sammen i en gryde.
Pisk chokoladen i æggesnapsen, riv marcipanen og tilsæt den sammen med salt. Sigt til sidst melet i og vend det til en homogen masse.
Hæld dejen i en bagepapirbeklædt form (20x30 cm) og fordel 2/3 af chokoladeæggene over dejen.

Bages i ca 25 minutter v. 175 grader (ikke varmluft).
Når kagen er færdigbagt, hakkes de sidste chokoladeæg og fordeles over kagen. 

søndag den 21. marts 2021

Karameltærte m. peanuts og chokoladeganache



Bund:
200 g Digestive
150 g saltede peanuts 
50 g sukker 
125 g smør 

Knus Digestive, peanuts og sukker i minihakkeren. Smelt smørret, og rør det i kikseblandingen. Pres massen ud i en springform (Ø25) m. bagepapir på bunden. Sæt den på køl.

Fyld: 
1 vaniljestang 
1 dåse kondenseret mælk 
75 g smør 
40 g. brun farin
35 g. rørsukker 
2 spsk. whisky 
75 g saltede peanuts

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pres dem ud i lidt af rørsukkeret. Kog kondenseret mælk, smør, sukker, whisky og vaniljekorn op i en gryde, og tag det derefter af varmen. Rør peanuts i, og fordel fyldet oven på kiksebunden. Bag tærten v. 150 grader (varmluft) i 45 minutter (overfladen skal være gylden og boblende). Lad tærten køle helt af i køleskabet, minimum 1 times tid, inden næste trin.

Chokoladeganache: 
150 g mørk chokolade 
1½ dl piskefløde 

Hak chokoladen, og smelt den forsigtigt i mikrobølgeovnen (først 30 sekunder, derefter 20 sekunder pr. gang - rør imellem). Varm fløden op til lige under kogepunktet i en kasserolle, og hæld den straks over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver flot blank. Hæld chokoladeganachen over. tærten og lad den stå mindst 2 timer - gerne natten over.

søndag den 14. marts 2021

Cheesecake m. pekannøddekaramel


Bund:
175 g. Digestive
25 g. Pekannødder
1 spsk. Brun farin
75 g. Smør
Lidt salt

Knus kiksene, hak nødderne fint og bland det med salt, smør og brun farin. Pres det til en fast bund i en 21 cm springform. Bag den i 7 minutter v. 180 grader (ikke varmluft).

Cheesecake:
400 g. Fuldfed flødeost
50 g. Sukker
50 g. Brun farin
0,5 dl. Piskefløde 
2 æg
1 tsk. Majsstivelse 
2 tsk. Whisky 
1 tsk. Vaniljesukker 

Pisk vanilje, sukker, farin og flødeost godt sammen. Tilsæt æg, fløde og whisky og pisk det til en homogen masse.
Hæld ostemassen over kiksebunden, kom et vådt håndklæde om formen og bag den i 50 minutter. Lad den køle af.

Pekannøddekaramel:
150 g. Pekannødder
100 g. Brun farin
1 dl piskefløde 
75 g. Smør
Lidt salt
2 tsk whisky

Hak nødderne groft.
Smelt alle de øvrige ingredienser sammen i en gryde, og lad det småkage i 5 minutter. Rør gidt undervejs. Rør nødderne ud i, og fordel det hele over kagen. Lad den hvile i min. 4 timer - gerne natten over.


tirsdag den 2. marts 2021

Muffins med banan og hvid chokolade


Ingredienser:
2 æg 
150 g sukker 
1 tsk vaniljesukker 
200 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
125 g smeltet smør 
2 modne bananer 
150 g hvid chokolade, grofthakket
Lidt salt

Pisk æg, vanilje og sukker lyst og luftigt m. elpiskeren. 
Mos bananerne med en gaffel - rør evt. lidt af smørret i, for at gøre det mere lindt.
Rør bananmosen ud i æggesnapsen og sigt derefter de tørre ingredienser i. Vend melet i sammen med smørret.
Vend til sidst den hakkede chokolade i og fordel dejen i 12 store muffinforme.
Bag dem i ca. 15-18 minutter v. 200 grader (ikke varmluft)

lørdag den 17. oktober 2020

Skovbær-cheesecake

 



Bund:

300 g. Digestive-kiks, knust

150 g. smør, smeltet


Bland smør og kiks, og pres det ud i en springform (ø24). Forlag bunden i 10 minutter v. 180 grader (ikke varmluft)

Skovbær-sauce:

300 g. skovbær

Saft og skal fra 1 øko lime 

2 spsk. rørsukker

2 tsk. majsstivelse + lidt koldt vand til omrøring


Kog bær, sukker og lime sammen. Blend det til en homogen masse. Rør majsstivekse ud i lidt koldt vand, og tilsæt det i en tynd stråle, under omrøring. Lad det simre 1-2 minutter mere og tag det af varmen.

Cheesecake-masse:

400 g. flødeost (ikke light)

3 æg

2 spsk. hvedemel

1 stort spsk. Creme fraiche (38%)

2 tsk. vaniljepasta

2 dl. sukker


Pisk flødeost, æg, vanilje, creme fraiche og sukker godt sammen. Sigt hvedemel i, og rør det godt ud. Hæld massen over den forbagte bund.

Tag 4-5 spsk. skovbær-sauce og fordel i små klatter øverst i cheesecake-massen. "Skær" igennem med en kniv, så det bliver et fint mønster. Kom et vådt, opvredet håndklæde om springformen og bag den i ca 50 minutter.

Lad kagen køle helt af, og server den med det resterende skovbær-sauce.


søndag den 23. august 2020

Browniebund med bærmousse



Browniebund
185 g Smør 
185 g Mørk chokolade 
3 Æg 
185 g Sukker 
185 g Brun farin 
165 g Hvedemel 
3 spsk bagekakao 
1⁄2 tsk Bagepulver 
1 knsp salt

Smelt smør og grofthakket chokolade sammen i mikrobølgeovnen. Pisk æg og sukker godt sammen, og rør chokolademassen i. Sigt de tørre ingredienser i, og rør massen homogen, men uden at røre mere end højst nødvendigt. 

Kom dejen i en Ø24 cm (evt. Ø25) springform, med bagepapir på bunden. Bag kagen i 25-30 minutter v. 175 grader (Ikke varmluft). Den virker meget ubagt når du tager den ud, men den sætter sig ved afkøling.

Bærmousse
630 g. skovbær
5 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
5 blade husblas
saft og skal fra 1 øko citron
7,5 dl. piskefløde

Lad bær, rørsukker, vaniljesukker og citron simre i ca. 10 minutter. Sigt massen, så du kun har saften tilbage (men gem komposten, for den skal også bruges). Lad den køle godt af (den kan med fordel laves fx. dagen inden).
Udblød husblas i koldt vand, og smelt det i en gryde med lidt af brombærsaften. Rør mere og mere af saften i, indtil det hele er blandet. Pisk fløden til blød skum, og vend brombærsaften i lidt ad gangen, så det ikke skiller og luftigheden fra skummet bevares

Kom kageplast om kagen, fordel bærkompotten ovenpå bunden, uden at komme den helt ud til kanten. Hæld moussen over bunden. Bank den hårdt ned i bordet et par gange, så der ikke er luftbobler i. Lad kagen sætte sig på køl natten over.

Her blev kagen pyntet med "elsa-blå" roser, som bare er flødeskum, flormelis og vaniljesukker pisket med mørkeblå pastafarve.


mandag den 10. august 2020

Squashbrud

Disse squashbrud har sin oprindelse i Meyers gode gamle gulerodsbrud - bare I en grovere version.


(16 styk. Ikke kæmpestore, som de klassisk er, men så det bliver en god stor sandwichbolle der passer med 1 stk. til en madpakke)

5,5 dl vand (lillefingervarmt)
50 g. gær
3 tsk groft salt
40 g. sukker
50 g. smeltet smør
300 g. hvid hvedemel
700 g. hvedemel
3 spsk. "Husk"
2 æg
300 g. squash (revet og presset vægt)

Opløs gæren i vandet, og rør salt & sukker i.
Kom mel, Husk og smør i og ælt det sammen til en glat dej. Lad den hæve i skålen med et viskestykke over i 1 time.

Hæld dejen over i et bagefad og lav en fordybning i dejen. Riv squashen og pres noget af væden ud af den. Kom æg og squash i, og klip det ind i dejen (med en nyvasket saks!). Klip indtil æg og squash er blevet 'optaget i dejen. Det bliver ikke en helt homogen masse, men en masse små dejklumper med ægge/squash-snask omkring.

Fordel dejen på 3 bageplader m. 5-6 styk på hver. Lad den efterhæve i 30 minutter og bag dem herefter én plade af gangen v. 220 grader (ikke varmluft). Lad dem køle lidt af på en rist, men fryse dem ned imens de er lune, hvis du gemmer til madpakkerne.

lørdag den 6. juni 2020

Kokosmakroner

Hvis du som jeg, har overskydende æggehvider, så er de her kokosmakroner helt perfekte.


20 stk:
3 æggehvider
150 g. kokosmel
150 g. sukker
Lidt vanilje
40 g. smør
1 spsk. affedtet mandelmel (kan udelades, men brug så kun 25 g. smør)

Smelt smørret i en gryde, tilsæt resten af ingredienserne og rør ru st indtil sukkeret er smeltet og det er en homogen masse.

Lav 20 klatter på en bageplade, og form dem med fingrene (dyp dem i koldt vand undervejs, så klistrer det ikke fast).
Bag dem i 8 minutter v. 180 grader (varmluft), skru derefter op på 210 grader og bag dem i yderligere 6-7 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte.

fredag den 1. maj 2020

Rabarbersnitter m. hvid chokolade og crumble-top.


Ca 12 snitter:
Rabarberkompot:
300 g. rabarber
200 g. jordbær
100 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker

Dej til bund og top:
200 g. hvedemel
65 g. brun farin
65 g. sukker
100 g. havregryn
185 g. koldt smør
1/4 tsk. salt

60 g. hvid chokolade

Skær rabarberne i stykker á ca 1 cm. Kog dem op sammen med jordbær, sukker og vanilje. Kog det sammen til en jævn kompot og lad det køle helt af.

Smuldr smørret i melet (jeg kører det sammen i en minihakker) og bland det sammen med resten. Tag halvdelen af massen og tryk det fast sammen i bunden af en bagepapirbeklædt form (min var 17x27)
Fordel kompotten ovenpå den sammenpressede bund og drys grofthakket hvid chokolade ud over. Fordel smuldredejen ovenpå og bag den i ovnen i ca. 30 minutter v. 180 grader (varmluft).

Vi spiste den nybagt, med vaniljeis til - men den var også virkelig god dagen efter, i stil med en klassisk hindbærsnitte.

tirsdag den 28. april 2020

Banankage med chokolade.



Selve kagen:
3 æg
250 g. rørsukker
2 tsk. vaniljesukker
150 g. hvedemel
0,75 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
150 g. smeltet smør
3 modne bananer
100 g. mørk chokolade, grofthakket

Topping:
100 g. mørk chokolade
25 g. smør

Pisk æg, vanilje og rørsukker lyst og luftigt. Tag lidt af melet fra til at vende i den hakkede chokolade og sigt derefter mel, salt og bagepulver ned i dejen. Vend det forsigtigt i.
Blend bananerne (jeg brugte bare stavblenderen - du kan også mose dem med en gaffel, hvis du kan lide chunks) og bland dem med smørret. Vend bananmassen i kagedejen, lidt af gangen.
Bland chokoladetykkerne med lidt mel og hæld dem i dejen - rør dem kun liiiige ud i, ikke mere.
Hæld dejen i en smurt springform (Ø26) m. bagepapir på bunden og bag den i en 180 grader (varmluft) forvarmet ovn, i ca. 45 minutter.
Løsn kagen rundt i siderne, men lad den køle af i formen.

Smelt smør og chokolade sammen og fordel det over kagen. Lad det sætte sig 5-10 minutter inden du skærer i den.

torsdag den 9. april 2020

Cookie-snitter m. Oreo- og chokoladekaramelfyld

230 g. blødt smør
200 g. brun farin
100 g. sukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
270 g. hvedemel
80 g. havregryn
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
300 g. mørk chokolade

1 ds. Chokolade-kondenseret mælk (Eller 1 alm. dåse kondenserer mælk rørt sammen med 50 g. smeltet mørk chokolade + 2 Store spsk. bagekakao)
2 pk. Oreos (Jeg havde 1 pk. almindelige og 1 pk. m. browniefyd - begge dele fungerer)

Pisk smør, farin og sukker sammen. I en anden skål piskes de tørre ingredienser sammen, inden de blandes i smørblandingen. Til sidst røres den grofthakkede chokolade i.
Mas halvdelen af dejen ud i bunden af en bagepapirsbeklædt 27x33 cm form.

Fordel Oreos'ne ovenpå. Hæld din karameliserede mælk i en skål og pisk den igennem med en gaffel. Kom den i en sprøjtepose og fordel det ud over Oreos'ne.

Fordel til sidst resten af cookie-dejen i små klatter jævnt ovenpå.

Bages v. 180 grader (varmluft) i 20-25 minutter. Lad den køle helt af inden du skærer i den, hvis du vil have pæne snitter. - Du kan også spise den lun, men så er den snasket og med brug for en ske.;o)

søndag den 2. februar 2020

Manhatten-style strawberry cheesecake.


Bund:
200 g. digestive, knust
90 g. smør, smeltet
75 g. mandler, hakket
75 g. hvid chokolade, grofthakket

Bland alle ingredienserne (den hvide chokolade til sidst, så den ikke smelter), og pres massen ud i en bagepapirsbeklædt springform (Ø28).

Cheesecakemasse:
3 æg
250 g. mascarpone
200 g. fuldfed flødeost
130 g. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. majsstivelse

Pisk sukker, majsstivelse og ost sammen v. lav hastighed. Tilsæt æggene et ad gangen. Hæld massen over kiksebunden og bag den i 30 minutter v. 190 grader (ikke varmluft). Bind et vådt, opvredet viskestykke om formen (så hæver den ens).

Creme fraiche-masse:
350 g. creme fraiche 38%
100 g. rørsukker
1 tsk. vaniljepasta

Rør alle ingredienser godt sammen. Hæld det forsigtigt over kagen, når den har bagt de 30 minutter (den er ikke færdigbagt, så hæld creme fraiche massen ned over bagsiden af en ske) og bag den yderligere 15 minutter. Lad den køle af en halv time på køkkenbordet, inden du stiller den i køleskabet til fuld afkøling.

Jordbærtopping:
400 g. frosne jordbær
3 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
Saften af 1 citron
1 spsk. majsstivelse + lidt vand til opløsning

Kom jordbær, sukker og citron i en gryde og bring det forsigtigt i kog. Mas bærrene godt, så massen bliver mere jævn. Opløs majsstivelsen i lidt vand, og rør det ud i jordbærmassen. Kog det igennem i et par minutter. Fordel massen over den afkølede kage, og lad den stå på køl i nogle timer.


lørdag den 16. november 2019

Fødselsdagskage m. chokolade- og brombærmousse


Bund:
200 g. nødder (jeg foretrækker lige dele pistacie/hasselnød/mandel)
1 spsk. hvedemel
4 æggehvider
150 g. rørsukker

Rist nødderne på en tør pande. Blend dem og rør melet i.
Pisk æggehviderne helt stive sammen med sukkeret. Vend nøddeblandingen i æggehviderne. Fordel halvdelen af dejen i en smurt springform (jeg brugte 24 cm) og kom den anden halvdel i en sprøjtepose uden tyl. Bag den i 16-17 minutter v. 180 grader (varmluft).

Karamel:
1 ds. kondenseret mælk
80 g. brun farin
80 g. smør
½ tsk flagesalt

Kom alle ingredienserne i en gryde og varm det op indtil det er tykt og gyldent. Rør hele tiden.

Tag bunden ud af ovnen, og start med at sprøjte en yderkant ovenpå den, så karamellen ikke kan løbe ud og røre ven kanten af springformen - så vil den nemlig brænde på. Hæld karamellen ud på den bagte bund og sprøjt resten af dejen ud ovenpå den - prøv at forsegle den helt, så karamellen er helt indkapslet. Bag den i yderligere 20 minutter. Lad den køle helt af i formen.

Chokolademousse:
200 g. chokolade (48-50%)
2 æggeblommer
3 dl. piskefløde

Hak chokoladen og smelt den forsigtigt. Lad den køle lidt og rør æggeblommerne i. Varm 1 dl. piskefløde op til lige under kogepunktet og rør den i chokolademassen. Pisk resten af fløden til blød flødeskum og vend det sammen til en homogen masse.

Samling af kagen 1:
Skær den yderste cm af kagen hele vejen rundt og kom den i en kagering/springform beklædt med kageplast. Fordel chokolademoussen henover, og lad den sætte sig et par timer i køleskabet. 

Når chokolademoussen har sat sig befrier du kagen fra form og kageplast, og stiller den på et fad med en rengjort kagering beklædt med kageplast omkring. Du kan også bruge en springform i nummeret større - der skal være ca. 1 cm. fri hele vejen rundt om kagen.

Brombærmousse:
500 g. brombær
4 spsk. rørsukker
1 spsk. vaniljesukker
4 blade husblas
saft og skal fra 1 øko citron
6 dl. piskefløde

Lad brombær, rørsukker, vaniljesukker og citron simre i ca. 10 minutter. Sigt massen, så du kun har saften tilbage. Lad den køle godt af (den kan med fordel laves fx. dagen inden).
Udblød husblas i koldt vand, og smelt det i en gryde med lidt af brombærsaften. Rør mere og mere af saften i, indtil det hele er blandet. Pisk fløden til blød skum, og vend brombærsaften i lidt ad gangen, så det ikke skiller og luftigheden fra skummet bevares. 

Samling af kagen 2:
Hæld brombærmoussen over kagen - sørg for at få det godt ned i hulrummet omkring kagen - bank formen hårdt ned i bordet et par gange. Lad moussen sætte sig et par timer, eller natten over.


fredag den 16. august 2019

Chokoladekage m. chokoladeganasche og chokolademousse.


Selve kagen:
228 g hvedemel
414 g sukker
85 g bagekakao
2½ tsk natron
½ tsk bagepulver
1 tsk salt
240 ml mælk
120 ml smagsneutral olie
1½ tsk vanilje essens
2 store æg
240 ml kogende vand

Chokoladeganasche
1 ds. sødet kondenseret mælk
170 g hakket mørk chokolade

Mousse:
7½ dl. piskefløde
225 g. sukker
75 g. kakao
1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader og beklæd en 23x33 cm. form med bagepapir. Sigt alle de tørre ingredienser sammen. Pisk mælk, æg, olie og vaniljeessens i. Tilsæt det kogende vand imens du pisker. Bag kagen i ca. 30 minutter (tjek med en kødnål, at der ikke sidder noget fast).

Kom hakket chokolade og kondenseret mælk i en skål og varm det i mikrobølgeovnen (ca. 1 minut), og rør det sammen til en homogen masse. Giv det evt. 10 sekunder mere, indtil det er helt smeltet.
Prik huller i hele kagen (jeg brugte skaftet af en stor træske) og hæld chokoladeganaschen ud over, og godt ned i alle hullerne. Lad kagen køle helt af.

Pisk fløde, sukker og kakao sammen til blødt skum og fordel det over kagen. Lad den stå på køl indtil servering. - Den kan evt. pyntes yderligere med sigtet kakao, revet chokolade, farvet krymmel, eller hvad man nu kunne tænke sig. Friske bær ville også være lækkert!


torsdag den 4. juli 2019

Gluten- og mælkefri cupcakes.


Obs! Det her en en meget lille portion - kun 4 cupcakes ud af det.

40 g. glutenfrit havremel
20 g. affedtet mandelmel
2 spsk. kakao
60 g. sukker
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 æg + 1 æggehvide
½ dl. vand
2 spsk. olie

Pisk alle ingredienserne sammen, hæld dejen i cupcake-forme (2/3 fyldt) og bag dem i 17 minutter v. 180 gader (varmluft).