Kender I det når noget starter godt, men ender i kaos?
I dag havde jeg aftalt med min søster, at jeg ville tage deres hunde med i skoven et par timer. - Hundene er sprængfyldt med energi, og når man har 4200 g. baby inden i maven, er man ikke lige gearet til det tempo.
Nå, jeg satte Søster af hos jordemoderen og satte kursen imod Bøndernes Hegn, hvor man må have løse hunde.
Efter en omvej igennem Lyngby fandt jeg den rette vej og endte da også ved Helmsvej, hvor vi ofte har mødtes når vi har cyklet i skoven.
I samme sekund jeg stiger ud af bilen begynder det at regne. Nå, skidt pyt, jeg havde forventet mudder så jeg havde taget gummistøvler på, og min jakke er også vandtæt.
Vi går ind i skoven, der nærmest strålede pga. alle farverne - ikke engang den grå himmel og den stille regn kunne tone det ned! Efter at have gået rundt i ca. en times tid, beslutter jeg at begynde at gå imod bilen.
- "Men hov, hvor er det lige jeg er henne?" Nå, jeg finder en sti og regner med at finde et kendt punkt inden længe. Jeg havde ikke lige taget højde for at alting er dækket af nedfaldne blade, og da jeg kommer forbi den samme orienteringsløbspost for 3. gang ("Hvilket dyr levede de nordamerikanske indianere hovedsagligt af? Bison, gnu, bjørn eller gazelle?") erkender jeg at jeg er faret vild!
Samtidig beslutter den ene hund, at nu gider hun altså ikke rende rundt i regnvejret mere, så hun sætter sig over i læ under et træ og nægter at gå videre! - Kun med smiger, lokken og godbidder, fik jeg hende overtalt til at rejse sig (stædige hund!). Da jeg har fået hende med vender jeg mig mod den anden hund - som har udnyttet muligheden for at lave mudderbad i et kæmpe mudderhul/vandpyt. *suk*
Heldigvis krydsede Det Røde Spor (MTB-spor) stien lidt længere fremme, så jeg slog ind på det (undskyld venner!) og gik også kun 400-500 meter før jeg kunne kende det og finde hjemad der fra! Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke mødte en eneste MTB´er, så jeg har ikke generet nogen ved at gå på sporet...;o)
Da jeg kom hjem til Søster med hundene overtog hun 'rengøringen' imens æbleskiverne var i ovnen, og jeg lå inde i sofaen, sammenrullet i et uldtæppe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar