Sider

fredag den 6. september 2013

Tillykke, min skat!

I dag er det 1 år siden at jeg lå på fødegangen og kæmpede. Hold da op for et kæmpe arbejde det var - men resultatet var det hele værd!


Manden er på døgnvagt i dag, så vi fejrer knægten i morgen i stedet, men han skulle lige have en lille gave alligevel. Han har sin helt egen teknik til at åbne dem - han sutter simpelthen bare på papiret indtil det bliver så blødt at indholdet falder ud igennem!:o)



tirsdag den 27. august 2013

1-2-3!

Ha ha ha, så tog knægten da lige sine første skridt - og både Manden og jeg var hjemme til at dele glæden!

Han bliver snart et år - hvor blev tiden lige af?!




tirsdag den 20. august 2013

lørdag den 17. august 2013

Øl-is m. karameliserede mandler og marengs-tærte m. jordbær/rabarberkompot på kiksebund.


Manden havde fået lov til at finde på desserten til vores gæster i går: øl-is.

Jeg lavede den i god tid, og lavede en lille ekstra, så vi lige kunne smage den. Den smagte godt, men var meget sød, så jeg vurderede at den skulle have lidt syrligt modspil, så jeg lavede en marengs-tærte til.


Is:
2 dl Honning eller sirup
50 g Mandelsplitter
4 stk Pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
2 spsk Brun farin
1/4 tsk salt
1/4 l Piskefløde
1 dl Porter (eller anden mørk øl)

Smelt siruppen på en over-middel varm pande. Kom mandelsplitterne i, og lad dem riste under omrøring indtil de er gyldne. Lad dem køle helt af på et stykke bagepapir (også udenoms-siruppen). Kom det gerne i fryseren. Når det er helt koldt hakkes det groft.

Pisk æggeblommer og farin til skum, pisk fløden og vend den i æggesnapsen sammen med saltet. Vend til sidst øllen og den hakkede karamel/mandelmasse i.

Indfrys den i en stor skål, så du kan røre i den undervejs de første 2 timer. Hæld den herefter i portionsskåle el. lign - ikke noget der er for dybt, for mandlerne falder til bunds under indfrysningen.

Når isen skal serveres, skal du først tage den ud helt tilsidst, for den er blød og lækker i konsistensen pga. øllet.

Tærte:
3/4 rulle Digestive-kiks
1/3 pakke kærgården
100 g. sukker
2 æggehvider
6-7 rabarber
500 g. (frosne) jordbær.
100 g. rørsukker
1 tsk. kartoffelmel rørt ud i lidt vand

Knus kiksene og rør dem sammen med det bløde smør. Mas dem ud i en fast bund i en springform og kom den i fryseren, så den stivner ordentligt.

Kog imens kompotten af rabarber, jordbær og rørsukker (ca. 20-25 min.) og jævn den til sidst med kartoffelmels-vandet. Lad den køle helt af.

Pisk æggehviderne stive imens sukkeret tilsættes lidt efter lidt. Kom kompotten ovenpå kiksebunden og smør marengsen ud ovenpå. Bages i ovnen v. 160 grader varmluft i ca. 15 minutter, til marengsen er gylden og sprød.

fredag den 2. august 2013

....... Ooooog finalen!

I dag nåede vi til finalen i mit 9-ugers løbeprogram: at løbe 5 km uden gå-pauser undervejs.
Jeg havde sat mig for at jeg ville løbe dem på max ½ time - noget der nok havde været nemmere, hvis ikke jeg havde valgt årets varmeste dag!

Men det gik - jeg havde manden med som moralsk støtte (og for at have vidner til min bedrift:oD), og det var rart at have en der lige kunne indskyde et "det går skide godt", når man nu mest havde lyst til at smide sig på stien.

Nu er programmet jo slut, så jeg ved ikke hvad jeg så skal... Fortsætte med de 5 km, eller bygge ud på distancen? Det må vi lige se tiden an med; de næste 1-2 uger holder jeg mig i hvert fald på denne distance, så mine skinneben lige kan få lidt ro på - så må udfordringerne komme bagefter.:o)


onsdag den 31. juli 2013

Det går derud af...

Pyha det er varmt i dag. Mine ben var helt vildt tunge, men jeg kan se at det alligevel lykkedes mig at holde et fornuftigt tempo.


Kommer der mon et tidspunkt hvor sådan en 5-kilometers bare er ren afslapning og et-med-naturen?
Jeg ser det nemlig ikke helt for mig...

mandag den 29. juli 2013

Nyt gear.

Det går skide godt med mit løbeprogram.
Eneste minus er at jeg igen begynder at døje med skinnebensbetændelse. Desuden skarvede mine sko på hælen, så jeg slæbte manden med i Løberen, så vi kunne få nogle nye sko til mig.

Ekspedienten kigge på mine gamle sko, og sagde vantro "Hvor gamle er de her?"
Mig: Hmm, det ved jeg ikke helt...
Ham: Altså.... De holdt op med at producere dem for 6 år siden....

Ved nærmere eftertanke købte jeg dem vistnok da jeg gik i gymnasiet, så lidt hurtig hovedregning vil sige at de er 10-12 år gamle. Nok også derfor de var nærmest forstenede, og højst sandsynligt roden til skinnebensbetændelsen.

I hvert fald fik jeg et nyt lækkert par! Manden og jeg løb en tur i dag, og de er bare skide gode!
Er man overgået til Den Anden Side, når man glæder sig lidt til næste løbetur?


fredag den 26. juli 2013

Dagen i billeder.

Jeg startede ud med en dejlig gåtur med hunden - ned forbi markerne med køer.


Bagefter var manden og jeg en tur ude på hans jagt og fodre, så dyrene forhåbentlig bliver i området.


Og jeg sagde ikke nej, da han så foreslog at slå et smut ind forbi Hansen's fabrik, der ligger lige på vejen hjem - nam, nam, nam!


Sikke en dejlig fredag!

søndag den 21. juli 2013

Indtil på torsdag, siger I?

Jeg egner mig slet ikke til så varmt vejr her - og det skulle fortsætte langt ind i næste uge!

Nikolaj hygger sig med det (om dagen altså - om natten nægter han at sove, fordi det er for varmt).
Vi hiver badekarret ud på terrassen og fylder det med varmt vand, og så kan han ellers sidde der og plaske.


Er jeg virkelig den eneste som savner alle sine varme trøjer? Åhh, at sidde rullet ind i et tæppe med en god bog, imens vinden rusker i huset, stearinlysene blafrer i vinduet og mørket har sænket sig udenfor. Efterår, kom hid!

fredag den 12. juli 2013

Fødselsdagsfejring 2.0

Manden blev jo 30 for en måneds tid siden, men da han skulle arbejde 19-07 den dag, så blev det ikke til det helt store. Han ville desuden gerne holde det low-key, så han inviterede 2 af vores gode vennepar til fødselsdag i morgen i stedet.

Vi starter med frokost på Lundgren VIP. Der skal vi have tapas og maaaasser af rødvin (undtagen mig, for jeg skal køre hjem). Imens bliver knægten passet hos mine forældre, så vi har lidt fred og ro.


På vej hjem sender vi noget af selskabet efter sushi, imens vi selv henter Nikolaj, så vi er færdige med al den køren rundt. Så skal vi forhåbentlig tilbringe eftermiddagen og aftenen i haven, med sushi, vin (og mig, denne gang!), jordbærtærter og hvad vi ellers kan finde på.



Årh, det er slet ikke nogen dårlig idé med en mand der har fødselsdag om sommeren - det er den slags jeg har drømt om imens snestormene har raset udenfor vinduerne på min fødselsdag!

onsdag den 10. juli 2013

Hvorfor var det, at vi gik og ventede på de tænder?!

Nikolaj ligger oppe i sin seng og nægter at sove.

Jeg tror, at han er ved at få en tand mere, for han har feber, løs numse, spiseværgring og så savler han så meget at der er sådan et 'sneglespor' efter ham når han kravler rundt (ja, seriøst). Jeg har udstyret ham med Panodil, sutter og nusseklude og satser på at han sover mere end ½ time i træk - i modsætning til i nat.
Er simpelthen så træt, og kan slet, SLET ikke overskue at skulle være oppe hele natten (igen).

Der burde være sådan en hotline man kunne ringe til, og så kom der nogen og sad og nussede barnet på ryggen, så man selv kunne sove om natten. Det ville der være penge i!

Ved nærmere eftertanke, så er det måske det der hedder bedsteforældre...?;o)


søndag den 30. juni 2013

Af sti afsted!

Er det bare mig, eller kan min baby bare utroligt mange ting? Han er 9½ måned og laber nu gladeligt rundt med sin vogn. Snart kan han gå selv, og så er der INTET der er helligt længere. Måske burde jeg bare sætte mig tilbage og nyde tingenes tilstand så længe de varer?


fredag den 28. juni 2013

Afsted på cyklen.

Når nu farmand igen har åbnet en cykelforretning, så kunne jeg godt tillade mig at investere i en ny cykel med  tilhørende barnestol. I går blev den indviet på en 9½ km. tur rundt i landskabet.

Manden susede afsted på sin 7-kilos  racer, imens jeg kom bagefter m. 18 kg. cykel, 10 kg. barn og 3 kg. barnestol. Ikke underligt at jeg syntes at det var liiidt hårdere end ham.;o)

Nikolaj syntes at det var en fest, og jeg synes at det er helt fantastisk at jeg nu kan komme omkring i et lidt andet tempo end med barnevognen!

Dén skal vi nok blive glade for!


torsdag den 27. juni 2013

Alle de minder...

De sidste mange aftener har jeg brugt tiden efter Nikolaj var lagt til noget helt bestemt.

Jeg har nemlig siddet og sorteret og samlet billeder, som skal printes og i et fotoalbum - ja, sådan et gammeldags et af papir! Jeg synes selv at det er dødhyggeligt at kigge igennem den slags, og det er bare ikke det samme at sidde med computeren og kigge igennem 17.000 usorterede billeder.

Nu har jeg nøje udvalgt dem jeg vil have og har fået dem uploadet og bestilt fra en fotoside på nettet - 428 billeder blev det til, til den nette sum af 317 kr inkl. porto.

Nu mangler jeg bare at finde nogle lækre fotoalbums, som jeg kan klistre dem i, og så er der ellers aktivitet til de næste maaaaange aftener. Men så er grundarbejdet ligesom gjort og så skal jeg bare vedligeholde af og til. - Og når Nikolaj så bliver lidt ældre, så kan han sidde sammen med mig i sofaen og bladre og kigge billeder - det bliver SÅ hyggeligt!


mandag den 24. juni 2013

En dag af gangen...

... Sådan hygger vi os igennem sommeren.

Nikolaj kravler rundt i græsset og spiser ting leger, imens jeg af og til får sat mig i en havestol og kan nyde mine roser der er ved at komme op (og så snakker vi IKKE om, at jeg kom til at maltraktere den ene med plæneklipperen) og en lækker is i solskinnet.


Jeg er begyndt at løbetræne, for efterhånden syntes jeg at det var lidt for meget spild af penge, at betale til fitnesscentret hver måned, når jeg nu overhovedet ikke brugte det. Indtil videre går det meget godt, jeg er i gang med 5. uge af programmet og nogle gange tager jeg mig selv i at se frem til en løbetur!

Manden tror ikke at jeg kan gennemføre (løbe 5 km. på max 30 min.), og det alene er incitament nok til at jeg VIL gennemføre (og selvfølgelig fortsætte den gode stil, når jeg vender tilbage til jobbet igen 1. september).


torsdag den 20. juni 2013

Pulled Pork.

Kender I det når man skal lede rundt på nettet efter opskrifter hver gang man skal lave en bestemt ret?
Sådan har jeg det med pulled pork. Jeg kan aldrig huske hvor mange grader ovnen skal stå på, hvad der skal i dressingen til coleslawen og hvad der nu gav det sidste pift til BBQ-saucen.

Derfor bliver det nyt hver gang - men i dag blev det virkelig lækkert, så nu skriver jeg ned hvad jeg gjorde!



For at lave Pulled Pork skal du bruge et stykke nakkefilet - mit var ca 1,2 kg. Dagen inden servering skal den gnides med en dry rub. Den lavede jeg af:
Chiliflager
Brun farin
Cayennepeber
Friskkværnet peber
Chilipulver

Bagefter pakkes den tæt ind i WitaWrap og kommes i køleskabet.

Om morgen på selve dagen (du kan fx. få din mand til at gøre det, inden han tager på arbejde;o)) pakker du stegen ud, og kommer den i et ildfast fad. Hæld lidt vand i bunden, så det står et par centimeter op ad stegen. Kom den i den kolde ovn og tænd på 100 grader (ikke varmluft).
Så lader du bare stegen stå der og hygge sig 12-14 timer. Hvis du har kortere tid, så skru op på 110 grader. Den skal ende med en kernetemperatur på 95-96 grader - så er fedt og bindevæv smeltet væk, og du har det lækre kød tilbage!

Coleslaw:
4-5 groftrevne gulerødder
½ fintsnittet spidskål.

30 g. sukker
30 g. mayonaise
1 tsk. Dijonsennep
Friskkværnet peber
Salt
3/4 dl. vindruekerneolie
1/4 hvidvinseddike

Grøntsagerne blandes godt. Dressingen piskes godt sammen, til den er helt glat. Vendes i grøntsagerne - endelig ikke for meget, så det søber! Kom det i en platikbøtte og i køleskabet i min. 3-4 timer. Rør i det af og til.

BBQ-dressing: (Jeg lover dig - det bliver den bedste du nogensinde har smagt!)
1 dl. ketchup
½ dl. æblecidereddike
1-2 spsk Sriracha Hot Chili Sauce
1½ spsk. brun farin
Tørrede chiliflager
Friskkværnet peber + en smule salt
Lidt færdig BBQ-sauce

Pisk det hele sammen, dæk det til og lad det trække i køleskabet indtil servering.

Når kødet er færdigt trækker du det fra hinanden med 2 gafler, og lidt af stegesaften dryppes henover. Serveres i burgerboller m. coleslaw og BBQ-sauce. Enjoy!


fredag den 17. maj 2013

Siden sidst...

... Har jeg fået "mors dag"-gave. En tur ud af spise sushi + i biffen m. popcorn & cola sammen med min gode veninde. Skønt!



... Er det blevet sommer! 


... Har jeg fået udvidet garderoben lidt:

... Er knægten begyndt at kravle. Shit han kommer hurtigt rundt!




tirsdag den 23. april 2013

Berlin - skøøøøn tur!

Så er vi hjemme fra Berlin igen og jeg er endelig kommet i bund med bunkerne af vasketøj, udpakning, osv.

Vi havde en SKØN tur! Vi blev lidt forsinkede på vejen der ned - først havde vennerne glemt pungen, så de måtte vende om og hente den. Så var der lige en fartkontrol på motorvejen (av, av, av), og så var det kun vennernes bane der kom med på færgen, så vi måtte vente 40 minutter på den næste.
Nordsjælland - Berlin, 9 timer er vist ikke ligefrem rekord....
Jeg havde glemt alle vores pas der hjemme - snak lige om at være en dårlig mor! Heldigvis fik vi slet ikke brug for dem, så nu er det bare en god historie. Satser dog på at huske dem, når vi skal flyve til Italien om en måneds tid...

Da vi først kom der ned var det skønt! Vi havde omkring 20 grader og solskin, og vi sad adskillige gange i t-shirts når vi spiste frokost på en fortorvsrestaurant. Vi fik set byen, købt lækre delikatesser i KaDeWe, drukket store mængde Cremánt, rødvin og øl, fik travet kilometervis igennem den smukke by og set Sachsenhausen.

Det var en helt vidunderlig fødselsdagsgave jeg fik mig dér!









onsdag den 17. april 2013

Så kom det alligevel!

For det ER rigtigt forår, når man kan gå i haven og plante roser!
Ihh, jeg glæder mig til de kommer, og slynger sig op og dækker det grimme hegn vi har i bunden af haven.

Jeg tror også at de andre hyggede sig meget godt i solen...


lørdag den 13. april 2013

Ammehjerne?

Nu ammer jeg godt nok ikke længere, men jeg kan ikke finde nogen anden forklaring.

Hvorfor er det, at jeg igen og igen laver den samme fejl? Jeg tænker, "jo, det kunne da være hyggeligt med en smuttur i centeret, bare mig og Nikolaj".

Jeg glemmer bare, at efter cirka 5 sekunder, så gider han ikke at sidde i vognen mere, men laver flitsbue og skriger indtil man tager ham op. Og så kan man ellers bytte sko i Skoringen, finde og købe babytøj i H&M, købe ind til aftensmaden i Kvickly og finde pædagogisk stimulerende legetøj i BR. Alt sammen med unge på armen.

Kan nærmest ikke mærke min højre arm og skulder. Spurgte manden om han mon troede at det var en fibersprængning (seriøst, det gør nas!), men han mente at jeg overdrev.
Måske lidt kage kan hjælpe på sagerne? (Og i morgen kan I så få et indlæg, hvor jeg undrer mig over at jeg stadig mangler at tabe 2 kg.;o))

 

tirsdag den 2. april 2013

Posen skal rystes!

Jeg er lidt af en bognørd, så igennem graviditeten læste jeg masser af graviditetsbøger. 

I dem alle sammen står der, at når man har fået et barn vil man genoverveje sin hverdag, job og prioriteringer generelt. Jeg tænkte kæk "ej, det kommer jeg ikke til - jeg har det helt fint".

Men nu hvor vi har vores lille fantastisk guldklump, så er jeg måske ikke helt så sikker alligevel. For har jeg lyst til en hverdag hvor jeg er hjemmefra fra 6.00-17.00? Og hvor jeg nærmest kun når at sige hej til Nikolaj, inden han skal puttes?
Det kom jeg ret hurtigt frem til, at jeg ikke har. Savner jo drengen bare vi har været ude at spise en enkelt aften, uden ham!

Så nu kigger vi på alternative planer her hjemme. Tror vi har fundet en løsning, som vi alle sammen bliver glade for i det lange løb, men vi skal lige have regnet lidt på tingene. Stay tuned. ;o)


lørdag den 30. marts 2013

Påskedrømmene må vente lidt endnu...

Ihh, jeg havde tænkt at påsken skulle bruges på at gøre haven fin, få plantet nogle blomster, osv.
Men det er altså lidt svært når det bliver ved med at sne! For filan da, hvor det kribler i mig efter at få gjort noget ved sagerne.

Jeg har planer om roser nede i bunden af haven, stauder foran stuevinduet og forhåbentlig kommer mine klematis igen, og sætter blomster op af hele espalieret ved døren!

Desværre er jeg plante-mongol, så jeg satser på kyndig vejledning fra planteskolen - fx. ved jeg ikke engang om roser overhovedet kan stå i skygge? Eller hvordan man skal sammensætte et staudebed, så der er blomster hele tiden?

(Ja, billederne er fra i sommers - åhh, de smukke grønne blade!)


tirsdag den 19. marts 2013

Det skal nok gå.

Tænk, i går var vi henne at mødes med Nikolajs kommende dagplejer.
Vi havde ellers kun ønsket forskellige vuggestuer, men her i byen popper der tilsyneladende børn med samme frekvens som sneen vælter ned (Igen. !#%!), så det vi kunne få var nu engang en dagplejeplads.

Og ved I hvad? Jeg tror faktisk at det bliver meget godt alligevel. Hun var bare rigtig sød, kyssede Nikolaj i håret og havde et dejligt hus og en stor have - og der var fyldt med legetøj og søde, glade og høflige børn.
Jeg kan godt lide at hun har regler og rammer - fx. kom 2-årige Lukas hen til os og kiggede på Nikolaj imens han sagde strengt at "han skal altså tage sutten ud her inde" - for der må man kun have den hvis man sover eller er ked af det.:o)

Så mangler vi bare at finde ud af, hvordan man får et arbejdsliv til at fungere, når pasningen kun foregår ml. 6.30 - 16.15 (15.30 om fredagen! Seriøst, arbejder alle andre på deltid?!).



søndag den 17. marts 2013

1 vidunderligt år ud af mange!

Tænk som tiden flyver!

Der er allerede gået 1 år, siden vi stod i kirken og sagde "ja" til hinanden.
Siden da er der kommet en fin blå diamant i ringen - hvor har vi dog haft det vidunderligt!


onsdag den 13. marts 2013

WTF?!

I går eftermiddags da jeg var ude at gå tur, så der sådan her ud:


Og her til morgen, da jeg rullede gardinet op, så det sådan her ud:



WTF, Danmark? Kunne vi lige styre de der humørsvingninger lidt?

tirsdag den 12. marts 2013

Åh, alle de principper...

Kender I de der irriterende typer der siger "bare vent til du selv får børn" om alle mulige ting?

Er bange for at jeg er blevet sådan en. Eller ikke helt åbenlyst, men jeg tænker det tit!

Vi havde fx. en hel masse tanker, idéer og principper om hvordan tingene skulle foregå med et barn her hjemme. Bl.a. skulle han "under ingen omstændigheder" sove i vores seng. Ja, den holdt så cirka 5 minutter, indtil vi fandt ud af at det var den eneste måde at vi alle fik søvn på. Og så var det altså bare først da han var 2 måneder at han kom ind på sit eget værelse at sove.

Eller at "vi i hvert fald ikke ville lade baby diktere vores sociale liv". Og det gør vi heller ikke, men han har meget mere indflydelse, end vi nogensinde ville have forudsagt. For når man nu HAR konstateret (flere gange!) at store forsamlinger med meget larm giver en ked baby, så begynder man at undgå den slags arrangementer.

Men hvad er der egentlig også galt i det? Ikke noget, tænker jeg nu når jeg er erfaringer rigere - for SÅ festligt er det bare heller ikke at tilbringe juleaften med at stå ude i køkkenet med en grædende baby i favnen, imens ens julemad bliver kold inde i stuen hvor resten af selskabet befinder sig - fordi man partout skulle tage til julegudstjeneste og derefter direkte til 17-personers juleaften. Alt, alt for meget for en lille baby...

Eller klassikeren "vi kommer ikke til at liste rundt i vores eget hjem, bare fordi baby sover". Nej, nej, det er fint. Indtil man IGEN har vækket drengen, og skal bruge 20 minutter på at få ham til at falde i søvn igen. Så er det man finder sig selv igang med at sms'e i stedet for at ringe til folk, og læse bøger i stedet for at se fjernsyn.

En eller anden, fortæl mig at det bliver nemmere, efterhånden som de bliver ældre? Og nu vi er igang,  begynder de så også at sove om natten, på et tidspunkt?


mandag den 11. marts 2013

Baby-led weaning.

Vi er begyndt at forsøge os med BLW til Nikolaj, i stedet for vores - indtil videre forgæves - forsøg med at få mos/grød ind i ham med en ske. Indtil videre er det en succes - han synes at det er en fest hver gang han bliver sat ved bordet, og der kommer mad frem. Indtil videre bliver det mest most imellem fingrene og suttet på, men lidt kommer der da ind - og resten tager hunden sig af!



Hvis du ikke kender til BLW, så er der en rigtig fin introduktion HER.

I dag har jeg lavet klatkager til ham (og mig). Normalt har jeg lavet dem af risengrød, men det gad jeg altså ikke at stå og koge, så det blev af havregrød i stedet.

For at få en pandefuld klatkager skal du bruge:
Havregrød af 1 dl. vand + 0,75 dl. havregryn (sådan cirka)
En skefuld smør
1 æg
1 dl. mel
1 tsk. vaniljesukker
Lidt kanel

Smørret røres ud i den varme havregrød og resten af ingredienserne røres i. Steges 'blidt' på panden (det kan være lidt svært for baby, hvis der er hårde stegeskorper) og nydes derefter.
Hvis man er voksen og lækkersulten kan de med fordel spises med flormelis og marmelade! - Nikolaj fik bare sine bart. - Og de var et kæmpe hit!:o)


onsdag den 6. marts 2013

På tur med damerne!

Ja, jeg er nu blevet sådan en der invaderer et center med barnevogne, sammen med mine med-mødre!

Vi var 3 styks fra mødregruppen afsted til Ro's Torv, og det var SÅ hyggeligt! Vi slentrede rundt og kiggede på tøj, spiste lækker frokost, kiggede lidt mere på tøj, spiste kage og vupti, så var de 4 timers parkeringstid gået.

Godt nok begyndte Nikolaj at skrige hysterisk da vi sad på cafeen, så jeg begyndte at stress-svede, indtil jeg så de 8-9 andre barnevogne på cafeen  - og at blikkene ikke var fordømmende, men medfølende (okay, også lidt "godt det ikke er min der skriger sådan!"). Og så gik det hele pludselig alligevel.

Jeg fik lidt forårsfarver med hjem i garderoben og vi fik vendt verdenssituationen imens barnevognene trillede. Ikke nogen dårlig måde at bruge en onsdag.:o)


mandag den 4. marts 2013

Forår!

Kan I mærke det? Lune vinde, strålende solskin og blå himmel - det er helt klart på vej!!

Der går ikke lang tid, så kan vi slentre rundt i ballerinaer, drikke vin i haven, gå tur ned til søen hvor hunden kan bade, ligge drengen ud i barnevognen uden at bruge 10 minutter på at pakke ham ind først og plante smukke blomster i haven!

Eeeeeelsker forår!



søndag den 3. marts 2013

Skattefar? Sugardaddy!

Jeg forsøgte at komme på Skat i går, men da der var 269.000 i kø foran mig droppede jeg det igen.
Her til morgen var der til gengæld kun 1 minuts ventetid.

Det er altid med sommerfugle i maven at jeg logger ind og tjekker årsopgørelsen, for selvom jeg synes at jeg skriver de samme, korrekte tal hvert år, så svinger det meget hvad jeg skal betale/få tilbage.

Helt seriøst, er der nogen der har gennemskuet systemet, så de på forhånd ved hvad deres resultat vil blive? Eller er de - ligesom mig - hensat til den nervepirrende ventetid, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt?

I år gik det heldigvis meget godt - 13.000 til sammen, retur til manden og jeg. Det luner, nu jeg er overgået til barselsdagpenge, og fremtidsudsigterne ser lidt usikre ud.:o)


søndag den 24. februar 2013

Imens vi venter..

... på at jeg får skrevet noget fornuftigt, så får I lige denne her.
Var simpelthen flad af grin. Synes bare den er så sød og sjov.

Bedøm selv.:o)

fredag den 22. februar 2013

Den kloge narrer den mindre kloge - eller?

Vi var i Elgiganten i dag, for at bytte den harddiskoptager/Blu-Ray afspiller, som jeg fik af kæresten i forgårs.

Vi kiggede så på en Samsung, som dog var noget dyrere den stod nemlig til 3500 kr.
Nåmen det var ligesom den vi skulle bruge, og imens manden og sælgeren snakkede, tænkte jeg at jeg lige ville slå den op på Elgigantens hjemmeside.

"2589 kr" - eller 911 kr. billigere end på skiltet!

Mig: "Den står altså til 2589 kr. på hjemmesiden"
Sælger: "Nå okay, så får I det til den pris"
Mig: "Jamen hvorfor står der så 3500 på skiltet?"
Sælger: "Sådan er det bare i Elgiganten"
Mig: "Fordi I håber at folk ikke ved at der står meget billigere priser på hjemmesiden?"
Sælger: "Ja."

Nåmen, i det mindste var han da ærlig....

lørdag den 16. februar 2013

Der er grænser for alting...

Ja, selv for min vinter-entusiasme. Jeg eeelsker jo ellers sne, men nu længes jeg efterhånden efter lune dage, knopper på træerne, solen der skinner, græs der spirer, blomster der springer ud - forår!

Jeg håber, at det er lige om hjørnet!