Sider

onsdag den 31. marts 2010

Bogudfordringen i marts måned.

Ih du godeste, så afsluttede vi endnu en måned! jeg synes at det går forrygende stærkt lige for tiden; det er jo ikke mere end et øjeblik siden at det var jul?
Nåmen, på bogsiden er det i hvert fald gået langsomt. Kun 4 bøger er det lykkedes mig at gennemføre - de sidste 3 jeg var i gang med inden Havfruen måtte jeg lægge fra mig igen; jeg var simpelthen ikke i stand til at holde mig vågen, og da ikke-gennemførte bøger ikke tæller med, figurerer de selvfølgelig ikke på listen...
  • Anna T´s ABC (Anna Thygesen)
  • Er der nogen? (Marian Keyes) 
  • Høje hæle og laktaske (Tracy Quan) 
  • Havfruen (Camilla Läckberg) 
Af månedens bøger er det helt klart Havfruen der skiller sig ud. Den er en længe ventet fortsættelse til Fjällbäcka-serien, og den skuffer bestemt ikke!

tirsdag den 30. marts 2010

Nogen der har en Talisman til overs?

Al moderne fornuft har nu veget pladsen for gamle husråd, der måske virker.

Første trin er revne æbler med sukker på (smagte faktisk okay).
Næste trin er talismaner, helbredelsesdans, eller hvad vi nu kan finde på.

Nævnte jeg, at jeg efterhånden nærmer mig det desperate?

Øv, øv, øv...

Jeg sidder hjemme i sengen, i stedet for at rende rundt på den lukkede psykiatriske afdeling.
Hele natten har jeg været syg, og da vi nåede 5-tiden havde jeg efterhånden mistet så meget væske (så kan I vist godt selv regne den ud, ikk´...), at jeg ringede til vagtlægen.

Jeg ligger jo generelt meget lavt i blodtryk, og derfor resulterer sygdom - og især væsketab - i vasovagale synkoper for mig. Vagtlægen indtelefonerede en recept, som jeg lokkede min mor til at hente til mig (Det er jo ret svært at køre til Svaneapoteket, når man besvimer hver gang man rejser sig op;o)), så nu sidder jeg og drikker teskefuld-store mundfulde med 10 minutters mellemrum - kun sådan formår jeg nemlig at holde det i mig.

Ville bare meget hellere, have været ude i det gode vejr og opleve noget!

Det skal dog ikke være kedeligt det hele, så I får da lige en video med vasovagale synkoper. Bare rolig, det er altså helt ufarligt (medmindre du vælter ud foran en bil eller noget...).

søndag den 28. marts 2010

Hvad?!

Ej, nu må indkøbscentrene altså lige tage sig sammen!
Jeg var med Søster + Baby ude at shoppe i går, og vi kørte rundt og ledte efter en plads; indtil vi pludselig stødte på "Børnefamiliepladserne".

Hvad er nu dét for noget!? Hvorfor skal man have bredere pladser lige ved indgangen, bare fordi man har en baby med? Et ældre gangbesværet ægtepar eller en 18-årig pige der ikke er god til at parkere kan da have lige så meget behov for sådan en plads?

Indtil nogen kan komme med et godt argument for, hvorfor singlerne igen skal forfordeles, så har jeg altså tænkt mig at parkere på børnefamiliepladserne, hvis de er de eneste ledige på sådan en travl lørdag. Barnevogn eller ej.

torsdag den 25. marts 2010

Ud i det blå.

I dag passer jeg Søsters baby, og tidligere var jeg ude at trille med barnevognen, i det gode vejr.

Der oplevede jeg noget helt særligt: jeg var en af dem.
Jow, jow, pludselig var jeg en del af fællesskabet der emmer af "jeg føler med dig"-forståelse og "vi er samme båd"-hed.

Pludselig var reaktionerne anderledes; når jeg smilede til et kærestepar var kvindens vrede øjne erstattet af beundrende sideblik og knallert-knægte der normalt er - mere end almindeligt - rapkæftede irettesatte i stedet deres kammerater med et "hallo, hun skal altså lige forbi".

Og forskellen? Det er naturligvis barnevognen....;o)

onsdag den 24. marts 2010

Note to self:

Man kan ikke lege lige så vildt med Vennens jagthund, som man kan med Søsters skødehunde. (Har nu meget autentiske cutter-agtige skrammer på både arme og ben! Great.)

tirsdag den 23. marts 2010

Virker det mon?


Et par stykker af mine med-bloggende veninder har plæderet for, at jeg skulle gøre mit "faste-læsere" felt synligt. Jeg mistede en del (okay, virkelig mange!), da jeg flyttede bloggen til den nye adresse, men veninderne insisterer på, at det altså er nemmere for folk at tilmelde sig, hvis feltet er lige dér og at jeg nok skal få mine faste læsere tilbage.

Jeg synes, at det er så hyggeligt når jeg får nye faste læsere. Dels for at få "ansigt" på mine læsere og dels for at jeg kan lure på deres blog, såfremt de har en. ;o)

mandag den 22. marts 2010

Dag 1.

Jeg har haft første dag på psykiatrisk skadestue.
Hvis ikke jeg var psykisk hærdet i forvejen, så bliver jeg det helt sikkert efter 2 uger her.
Var lige ved at begynde at græde. To gange.

- Det er da godt, at jeg på forunderlig vis kan holde tårer tilbage i arbejdssammenhæng - den evne besidder jeg nemlig normalt ikke...

søndag den 21. marts 2010

"Hvad er en kobling?"

I går passede jeg min nevø på "snart 5" og mine niece på "2-et-halvt". Vi brugte blandt andet dagen på at køre i tog og Metro (knægtens yndlingsbeskæftigelse), og på et tidspunkt har vi denne samtale:

(Nogle medpassagerer snakker om en kobling der er gået i stykker)

Nevø: (Højt!) Hvad er en kobling?
Mig: Det er en af pedalerne i bilen; man trykker den ned, når man skifter gear. (Er helt stolt over mit gode svar)
Nevø: Jamen hvad gør den? (Her sidder samtlige mænd i kupéen og kigger små-grinende over på mig)
Mig: Jamen, den... Øhm... Den tilkobler motoren med.... resten af bilen. (Hvad ER det egentlig den tilslutter motoren med?)
Nevø: Hvad betyder tilkobler?
Mig: Det er ligesom når du har to tog der hænger sammen; så er de tilkoblet hinanden. (Er det ikk´ ret pædagogisk at drage paralleller til 'hans' verden? Synes jeg i hvert fald selv)
Nevø: Jamen hvad sker der så når man bruger koblingen? (Argh, knægt! Giv mig lige en chance!)
Mig: Jooo.... Altså, når man trykker på koblingen, så hænger motoren ikke længere sammen med bilen, og så holder den op med at køre. Hov, nu skal vi vist også snart af, hva´! (Afledning. Det ældste trick i bogen!).

Hvor er jeg glad for, at det i-k-k-e er mig, der skal have 'blomsterne & bierne'-samtalen med den dreng!

lørdag den 20. marts 2010

LaRocca

Efter at have læst Sofies madanmeldelse fra LaRocca er jeg blevet lidt lun på at komme derind.


Enhver der kender mig ved jo, at jeg er en sucker for italiensk mad - der er simpelthen ikke noget bedre!
Og helt ærligt; hvem kunne ikke spise lækre ting som:
  • Råmarineret oksemørbrad med karl johan og trøffel creme samt parmasanflager 
  • Hjemmelavet papardelle med oksemørbrad, trøfler og artiskok cremesauce  
  • Lun æbletærte med mandler hertil vaniljeis 
Jow, jow, der er maaaaange lækre ting på det menukort! Nu skal jeg bare lige finde den rette mad-elsker at slå mig sammen med; der er ikke noget værre end at sidde og nyde god mad, sammen med en der ikke sætter pris på det.

fredag den 19. marts 2010

Åhhhh, hvor er det spændende!

Ihh, hvor har de bare alle sammen været gode her til aften!

Efterhånden som de hver især var på, sendte jeg en stemme afsted, indtil det gik op for mig, at jeg til sidst havde stemt på dem alle sammen! Flot, Charlotte...;o)

Min favorit er dog stadig Tine - uhh, hun har altså det hele. Jeg krydser fingre!

Hvor er du fra?


Jeg blev godt nok lidt overrasket, da jeg fandt "hvor er du fra"-funktionen på Analytics. Gad vide, hvordan jeg har fået læsere i USA, England, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige og Finland?

torsdag den 18. marts 2010

Hvordan gik det til?

Jeg forstår det ikke.

På forunderlig vis er jeg kommet til at sige ja, til at deltage i en indendørs fodbold turnering, om under én måned.
Jeg kan jo ikke spille indendørs fodbold? Eller; jeg har i hvert fald ikke gjort det de sidste 17-18 år!

Nå, jeg er i hvert fald tilmeldt sammen med 7 andre redderelever, som jeg ikke håber er alt for konkurrencemindede....;o)

P.s. Hvor hård er sådan en 7-times fodbold turnering egentlig? Skal jo møde på nattevagt samme aften...
P.p.s. Er det overhovedet de samme regler som i almindelig fodbold?

tirsdag den 16. marts 2010

Ét kondom rigere.

Nå, så så man lige mig stå inde på Hovedbiblioteket (som forøvrigt er det mest forvirrende bibliotek EVER).
Jeg havde trukket et nummer og stod i kø i receptionen, da denne her unge fyr begynder at snakke med mig:

Ham: Kommer du tit her? (Seriøst? Bruger folk virkelig den?)
Mig: Nej, det er faktisk første gang. (Det var det - har klaret mig fint med mit lokale bibliotek indtil nu)
Ham: Nå okay, jeg synes også du lød lidt jysk*smiler slesk*.
Mig: Jeg er født og opvokset i København. Ikk´ meget jyde dér. (Begynder nu at kigge desperat på nummertælleren, som om jeg med tankens kraft kan få den til at bippe mit nummer)
Ham: Nå okay. Jeg tænkte bare at du måske var ny i byen og ville have en guidet tur... (Virkelig? Er der snart plads til flere klichéer?)
Mig: Nej tak.
Ham: Nå okay... Men hvis du skifter mening, så er mit nummer her, siger han og rækker mig et kondom (!) hvorpå han i forvejen har skrevet sit nummer.

Fuldkommen forstenet tager jeg imod kondomet (!!), ude af stand til at udtrykke min sindstilstand, som byder på lige dele forundring, forargelse og afsky. Tror bare at jeg bestiller bogen hjem til mit lokale bibliotek næste gang....

mandag den 15. marts 2010

Det Sorte Lyn

Åhh, jeg er blevet forelsket!
Min egen lille bil er til service, så jeg har i stedet fået en lånebil. En helt-ny-har-kun-kørt-1532-kilometer-og-dufter-fantastisk-af-spritny-bil-Peugeot-308.

Den er skøn at køre, og når man kører igennem landskabet i solskinsvejret er det ikke til at mærke om man kører 100 km/t eller 170 km/t (*host, host*) - der er ingen kabinestøj, rystelser eller andre forstyrrelser, og hvis ikke jeg var så afhængig af mit kørekort i hverdagen, så var det sådan en bil her jeg ville købe næste gang!

lørdag den 13. marts 2010

Nu med baby...


Er det ikke bare hyggeligt at vågne op til sådan en lille en?
Det er ikke fordi jeg har sprunget et par led over og pludselig har en 4 mdr. gammel baby, men på forunderlig vis (!?) endte det med at jeg tog Baby med hjem i går, så Søster kunne tage i byen med hendes mand.

Da det først lykkedes mig at få et styk meget træt baby til at sove, gik det uden problemer (selvom Katten var voldsomt fornærmet over at være blevet lukket ude i entréen) og det ER da hyggeligt med sådan en lille smilende én.

Nu vil jeg pakke baby sammen og køre mod Lyngby Storcenter til lidt shopping og frokost sammen med Søster + min mor - en skøn måde at bruge sådan en lørdag på...:o)

fredag den 12. marts 2010

Jeg har hørt stemmer...

Har I nogensinde hørt stemmer? Jeg har netop lært, at ca. 5 % af den danske befolkning oplever at høre stemmer i højere eller mindre grad, nogle kun en enkelt gang, andre så det påvirker deres hverdag og de bliver syge af det.

Jeg er ikke en af de 5 %, så jeg havde derfor ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg gik ind til, da vi i dag i klassen skulle lave en stemmehører-øvelse.
Det gik ud på at 2 mennesker skulle have en simpel samtale, men at der så bagved den ene sidder to mennesker helt tæt på og snakker dem ind i øret. Hvad stemmerne siger er meget forskelligt, nogle gange var det kommentarende stemmer ("Ret ryggen, du ser jo dum ud når du sidder sådan"), andre gange snakkede de med i samtalen, svinede en til, forsøgte at overtale en til at gøre noget ("lad være med at kigge ham i øjnene") eller noget helt femte. Den ene stemme var vores underviser (som er psykiatrisk oversygeplejerske), den anden en klassekammerat.

Der var 5-6 stykker der havde været igennem øvelsen inden det blev min tur. Jeg vidste, at jeg ikke ville bryde mig om det, men jeg bed det i mig og gjorde det alligevel.
De andre havde reageret meget forskelligt; nogle kunne abstrahere fra stemmerne, andre blev agressive, nogle begyndte at snakke med stemmerne i stedet for samtalepartneren, blev blege og svedende, gjorde som stemmerne sagde, osv.

Jeg er sådan en, der sagtens kan arbejde i meget støjende miljøer, fordybe mig i en bog imens tog-kupeen er fyldt med en børnehave eller overhøre hvis folk snakker til mig, hvis jeg lige er optaget af noget andet.
Stor var min overraskelse derfor, da øvelsen gik i gang og jeg gik helt i stå. Jeg kunne slet ikke svare på spørgsmålet min samtalepartner stillede mig ("har du haft huller i ørerne længe?"), og efter 8-10 sekunder må jeg holde mig for ørerne, i et forsøg på at lukke stemmerne ude. Det virker selvsagt ikke, og jeg får hikstet et "ja, nogle år" frem, samtidig med at jeg begynder at græde. Efter yderligere 20-30 sekunder bliver jeg nødt til at rejse mig op (nu stor-tudende), for at 'komme væk' og underviseren afbryder øvelsen.

Pyyyha, jeg var helt rystet og jeg vidste slet ikke, hvorfor jeg reagerede sådan. Vores underviser var heldigvis meget kompetent og jeg fik snakket det igennem med hende efterfølgende, og hun forsikrede mig for, at hun havde oplevet den reaktion masser af gange og fortalte, at da hun selv var igennem øvelsen første gang, havde hun slået en af 'stemmerne'!

Nu hvor jeg er kommet hjem, har fået et bad, spist is direkte fra bøtten og er kommet helt ovenpå igen, kan jeg godt se hvor god en øvelse det er. I fremtiden vil jeg i hvert fald kunne sætte mig ind i hvor ubehageligt det kan være for en psykotisk patient, som hører stemmer. - Fordi jeg har prøvet et snert af det.
Det er godt, at man i langt de fleste tilfælde kan helbrede folk med medicin - jeg ville i hvert fald ikke kunne leve med stemmer inde i mit hoved.

(P.s. Hvis I er nysgerrige og overvejer at prøve øvelsen, så vær opmærksom på, at det KUN er en øvelse for voksne, IKKE børn/teenagere, da de kan blive meget angste. )

torsdag den 11. marts 2010

Jeg - en sprognazist?

Jeg ved godt, at jeg sagde at jeg gerne ville lære, at være tålmodig forleden dag.
Men behøver det lige at være på denne måde?

Jeg er blevet velsignet med en lærer der bestemt ikke kan klandres for at være nøjeregnende i forhold til det danske sprog. Hun siger rask væk ting som:
"bedler" (billeder)
"manuskrift" (manuskript)
"initiv" (initiativ) og
"traumaer" (traumer).

Uden nogensinde at have hørt hende sige det, så er jeg villig til at være ½ l. Cola på, at hun garanteret også siger advokado. Jeg vælger dog at holde det i mig (og kun hvæse en spydig kommentar til min sidemand, hver gang hun bruger et af ovennævnte ord), for det ER jo trods alt hende der skal give mig karakterer.

Men det piner mig altså lidt hver gang. Ligesom når folk skriver "majonæse" eller "resurse"....

onsdag den 10. marts 2010

Juhuu!

Efter at jeg nu, 2 dage i træk, har haft besøg af håndværkere imens jeg har været i skole, begynder det nu at ligne noget ude på det badeværelse dér!

Mit eneste anke er, at jeg havde fået, at vide at de først kom på fredag. De håndværkere ved nu alt, alt for meget om mig! Måske burde man bare være sådan en, der altid har ryddet op i hele huset -så er man altid klar til uventede gæster (eller håndværkere).;o)

tirsdag den 9. marts 2010

Tålmodighed, mine venner, tålmodighed....


Friskheden når det lige har regnet.
Solen der varmer én i ansigtet.
Vintergækkerne der er sprunget ud.
Dagene der bliver længere.
Knopper på træer og buske.
Fuglekvidder om morgenen.
Årets første grill-aften.
Duften af nyslået græs.
Rosé på altanen.

Bare rolig, det skal nok komme! - Tålmodighed ER vitterligt en dyd.
Er der nogen der kan lære mig den?

mandag den 8. marts 2010

Charlotte - nu som modeblogger?

Andre blogs er meget fast kategoriseret: madblog, modeblog, tegneserieblog, osv. Men ikke mig; jeg er lidt af det hele. Eller, det bliver jeg i hvert fald med det her indlæg. I mangel af gode fester, hvor jeg kan tage vidunderet på, bliver jeg simpelthen nødt til at vise jer den her. Der er selvfølgelig tale om den fantastiske blonde-kjole fra H&M, som jo er fundet for pengene, den kostede nemlig kun 249,- kr.!

Så nu kan I godt komme ud af busken og invitere mig til en fantastisk fest, så jeg kan komme ud og lufte kjolen - jeg glæder mig allerede!;o)

 
(Tag jer ikke af håndklædet, det er ikke en del af stylingen)

Måske er det en lidt mærkelig tilføjelse, efter at jeg lige har vist hvordan jeg ser ud. Men her i weekenden havde jeg altså en snak med en god ven om kvinder og vægt. Ved ikke helt hvordan det kom dertil, men det endte med at jeg måtte veje mig. Og resultatet krævede da vist lige et glas rødvin for at blive skyllet ned (selvom jeg vist allerede havde fået min del*host,host*).

Jeg afslører ikke det præciiiiiise tal, men det var noget der startede med et 7-tal, og det er helt, helt uacceptabelt! Jeg er en 6´er-pige og sådan har jeg planlagt at forblive.
Så nu er der andre boller på suppen; slut med chokolade hver aften (åh jo, så sørgelig er jeg nemlig), slik i hverdagene og en kage hvis jeg føler mig lidt nedtrykt.

Sig velkommen til den nye sunde (tynde) Charlotte!:o)

Vi ses på den anden side.

Som en såkaldt pædagogisk opgave er vi blevet pålagt hver især, at skulle stå for undervisningen i sygdomslære i næste uge. Vi har trukket et emne, som vi så skal undervise resten af klassen i i 35 minutter.
Jeg trak KOL, pneumoni og astma - ikke lige det jeg havde håbet på, men jeg håber, at jeg får det til at fungere.

Det kræver dog noget seriøs læsning, så jeg vender først tilbage til bloggen, når jeg er færdig med at forberede mig. Vi har heldigvis undervisningsfri hele dagen, så vi har tid til at forberede os, men det er stadig udfordrende. Vi ses på den anden side.:o)

søndag den 7. marts 2010

Face your fears, vol. 1

Er der noget I er rigtig bange for?
Udover at jeg er bange for "The backseat killer", har jeg også andre mere rationelle frygt.

Højder, for eksempel.
Jow, jow, jeg har været hende der gik i panik 4 meter oppe af klippevæggen på Kullen, og så ellers ikke kunne komme hverken op eller ned. Det gode ved den slags er, at man bliver nødt til at tage sig sammen. Du kan altså kun hænge der på klippevæggen og tude i et vist stykke tid, inden dine fingre og arme er så trætte at du må flytte på dig.;o)

Jeg er gået i gang med at se min frygt i øjnene og jeg stopper ikke førend jeg kan sige, at jeg ikke længere er højdeskræk. Jeg kan ikke indvie jer i det endelige mål, da I så vil få mig indlagt på røde papirer, men det kommer til at blive spændende - hvis jeg altså tør gennemføre det.;o)
Vi starter "træningen" om en uges tid, hvor planen er at rapelle ned fra slangetårnet på Falck-stationen.
Der er ret langt ned, men vi starter med 1. sal og så arbejder vi os ellers derop af.;o)

lørdag den 6. marts 2010

Solen er min beeeeedste ven!

 

Hvis man er ude at nyde solen, finder en krog hvor der er læ, lukker øjnene og læner ansigtet op imod solen, så kunne man næsten narres til at tro, at det var forår.... 
- Indtil da kan vi glæde os over, at det kun går én vej fra nu af....;o)


fredag den 5. marts 2010

Uuuuuuhyggeligt...!

Jeg er generelt ikke særligt tøset, men der er dog en enkelt ting jeg altid er bange for.

At der er én der har brudt ind i min bil og er kravlet ind på bagsædet. Han har gemt sig, så jeg ser ham først når jeg kører og pludselig ser en bevægelse i bakspejlet, hvor han så sidder med en kniv!
- Det er måske ikke så sandsynligt (jeg har i hvert fald ikke hørt om, at det er foregået andre steder end i gyserfilm), men ikke desto mindre kigger jeg ind på bagsædet (hver gang) inden jeg selv sætter mig ind i bilen.  


Nu har Volvo (som jo altid er dem der kommer med de nye, geniale opfindelser) fundet svaret!
En en veninde fortalte om, at de har opfundet en dims som registrerer hjertelyden fra en eventuel indtrængende, så man bliver advaret på forhånd. Jeg måtte straks finde info om denne vidunderlige opfindelse - du kan læse om det her, hvis du også er interesseret.

Det er jo en fantastisk opfindelse (nærmest på lige fod med chokoladesauce)! Gad vide hvornår teknologien rammer almindelige 120.000-kr. biler?;o) 

(Note to self: Lad være med at læse alle "Top 10 Urban Legends", når du leder efter et passende billede. Især ikke når det er mørkt udenfor og du er alene hjemme.)

De fravalgte:

Som I (måske) ved, så er det her jo en ny blog.
Inden sådan et navne-skifte, gør man sig jo overvejelser omkring hvad den lille ny skal hedde. Jeg var sammen med en flok med-bloggende veninder og der kom mange forslag på bordet. Her er et udpluk af dem der (mærkeligt nok!) ikke gik videre:
  • Feltmadressen (har ikke engang været i militæret)
  • Bitterfissen (faktisk snyd. Der er jo allerede en bog af samme navn)
  • Det forsuttede bolche (ja, hvem har ikke lyst til at hedde det?)
  • Charlottes kasser ("Jamen, det er fordi du er så systematisk")
  • Løget - fordi jeg gerne vil pilles (ej, vel?)
Simpelthen skønne veninder jeg har!;o)

torsdag den 4. marts 2010

Touché?

I går havde jeg en snak med en flok veninder. Om mig. Og om hvordan jeg er overfor mænd.
Jeg  ved godt, at de mener det på den bedste måde, men det rammer alligevel lidt, når udsagn som "der er nok en grund til, at du er single" kommer på bordet. Og sådan som de fremlægger det, kan jeg også godt se, at jeg måske er lige vel hurtig til at dømme dem ude.

På vej hjem i bilen sad jeg og tænkte over det, og jeg kom frem til, at jeg måske af og til er hård. Men jeg tror bare, at det i sidste ende handler om kemi. Og at hvis den er der, så ville jeg synes at det var hyggeligt, at han sender sms´er hver morgen, i stedet for at finde det irriterende.

Og så kom jeg hjem og læste det her indlæg, som Linda har skrevet. Og så kom jeg måske til at dele hendes tvivl lidt? Hvad hvis jeg ender som en Isdronning, hvis eneste replik i livet er "duer ikke, væk!"? Og jeg så slet ikke når at se hvilken kemi der kunne udvikle sig, fordi jeg har droppet dem alt for hurtigt?
Jeg har virkelig tænkt over det, men jeg holder alligevel fast i min oprindelige tanke. I sidste ende er det kemi det handler om. Og hvis den er der, så er det lige meget om han hedder Jørgen, går i hvide tennissokker eller er hypokonder. Punktum.

Men selvom jeg holder mig ovenstående i mente, kan jeg jo godt give tøsernes slagplan en chance. Uden at afsløre for meget, kan jeg fortælle at den indeholder gåture og kaffe, men ingen biografture eller sofa-hygge.;o)

onsdag den 3. marts 2010

Chokolademuffins m. kokos.

I dag havde jeg ingen undervisning, da vi skulle bruge dagen på at skrive kemi-rapport. Ikke ligefrem mit stærkeste fag, tør jeg godt indrømme. Vennen kom her hjem (vi kom frem til at det var sikrest) i formiddags, og han havde presset på, for at jeg da skulle lave kage (ligesom jeg har gjort til alle andre gruppe-arbejder vi har haft). Da jeg alligevel vågnede tidligt tænkte jeg, at det kunne jeg da godt - så kunne det også give lidt liv til rapport-skrivningen.;o)
Hvis I følger denne opskrift, så loooover jeg at i får de lækreste muffins I nogensinde har smagt. De er intet mindre end guddommelige.


Chokolademuffins m. kokos (30-40 stk)
4 æg
4 dl. sukker
4 tsk. vanilje
250 g. smeltet, afkølet smør
1½ dl. mel
8 dl. kokosmel
100 g. hakkede nødder (jeg brugte mandler)
200 g. grofthakket mørk chokolade

Alle ingredienserne blandes (hvis dejen er for tynd, så supplér med kokos) og proppes i muffin-forme.
Bages i 10-15 minutter i en 200 grader forvarmet ovn.

tirsdag den 2. marts 2010

Den Døde Murer

Husker I Den Døde Murer? I ved, fra Krumme-filmen (dengang det stadig var den rigtige Krumme, og ikke en eller anden ny, ukendt knægt). Den Døde Murer boede nede i kælderen i Familien Krummes nye hus.
Nu kan alle der, ligesom jeg, var lidt bage for Den Døde Murer ånde lettet op - han bor nemlig ikke ude i huset længere!

Nu bor Den Døde Murer nemlig hjemme hos mig, ude på badeværelset.
Ja, jeg var nemlig så heldig, at den lejlighed som jeg skulle genhuses i, ikke var ledig alligevel. Så nu bor jeg her hjemme alligevel. Uden bad, vel og mærke.
Jeg bor sammen med Katten Charlie og nu også Den Døde Murer. Han bor i den store, larmende (lidt uhyggelige!) affugter som kører 24/7 den næste uges tid...

mandag den 1. marts 2010

Det bedste til sidst?

I dag havde vi i klassen en ret interessant diskussion om lyst- og behovsudsættelse.

Det viste sig, at jeg på mange områder er modsat resten af klassen.
Jeg spiser fx. gerne dessert til aftensmad - og så napper en ostemad ved 21-tiden, hvis jeg er blevet sulten igen.
Jeg drikker også altid min bedste flaske vin. Det der med at gå og gemme det bedste "til en særlig anledning" er ikke mig. Tænk hvis jeg skulle blive ramt af en lastbil, og så nåede jeg aldrig at drikke andet en middelgod vin?

Selvfølgelig lever jeg ikke uden behovsudsættelse, men jeg forstår ikke de mennesker, som altid skal fokusere på det sure i stedet for det søde?
Hvorfor må man ikke spise chokolademaden inden leverpostejmaden? - Hvis man nu gjorde det, så ville det jo hele tiden være det bedste man havde, som man var i gang med, i stedet for hele tiden at se hen imod noget andet end det man har (den der gemmer til natten...).

Hermed en opfordring til alle om at tage de fine tallerkner frem, drikke et glas vin, spise noget chokolade eller hvad man nu har lyst til. - Og så på en helt almindelig mandag...;o)

Bogudfordringen i februar måned.

Så er der gået endnu en måned af Bogudfordringen 2010.
Det ville være synd at sige, at jeg har fået læst lige så meget som i januar måned, men et par stykker er det dog blevet til. Jeg har læst så meget faglitteratur på det seneste, at det nærmest kun har været letlæselige krimier den har stået på i fritiden. - Til gengæld har det kun været gode bøger! Hvis du endnu ikke har læst Egholms fantastiske serie om Dicte Svendsen, så er det bare at komme i gang. Hypnotisøren er også et godt bud, med mindre man er angst for freaky psykopatbørn (og så siger jeg ikke mere!).

Februar har altså budt på:
Vold og magt (Elsebeth Egholm)
Nedtour (Jørn Mader)
Hypnotisøren (Lars Kepler)
Døden ved vand (Torkil Damhaug)

- Ikke et imponerende antal, men 4 bøger på 4 uger er som bekendt nok, til at være up-to-speed på Bogudfordringen.;o)