Sider

mandag den 31. maj 2010

Perfekt. Intet mindre.

(Ja, det er et dårligt mobilbillede. Men stemningen er ikke at kimse af)

I går var jeg til den bedste koncert nogensinde. Virkelig.
John Mayer er jo g.e.n.i.a.l. live. Hvis man tror man skal høre afpudsede numre som på cd´erne tager man fejl - live får man numrene råt for usødet, og det holder hele vejen igennem!
Det var så godt at jeg var ved at tude på et tidspunkt. - Alene stemningen da han gik på scenen (og ikke mindst lyden af 15.000 skrigende mennesker) var nok til at man fik en klump i halsen.

Oplevelsen blev fuldendt af en helt fantastisk lysmand. Qua min fars tidligere jobs som lydmand og diverse andre ting til koncerter, har jeg været med rundt om i landet fra jeg var helt lille (og egentlig burde ligge hjemme i sengen), så jeg har set min del af sceneshows, men det her var SÅ godt. Han var helt tydeligt godt inde i repertoiret og til tider fik man gåsehud af det samlede indtryk af lyd og lys.

Næste gang John Mayer er i Danmark er jeg helt klart med igen!

4 kommentarer:

  1. Så havde vi jo begge en super søndag.

    Du kunne godt have indsat et link til noget John Mayer musik, nu må jeg selv søge rundt efter noget, for jeg kender ham ikke.

    SvarSlet
  2. Jeg forstår ikke.... Hvordan kan man ikke kende John Mayer? SÅ er det godt at du må ud at finde noget selv, for jeg kan umuligt linke til alle de gode numre, som han har lavet!:o)

    P.s. Tror hellere at jeg napper min version af en god søndag. Har du aldrig hørt, at det er hviledag?;o)

    SvarSlet
  3. Søndag hviledag? Vist kun i forbindelse med religion.

    Jøderne opfandt en gud, som blev træt efter kun seks dage (ikke særligt almægtigt at blive træt). Jøderne må ikke en masse mellem solnedgang fredag og solnedgang lørdag.

    På et tidspunkt har nogle kristne fundet på, at overtage denne, hviledag (sabbat) men har flyttet den til at være søndag fra midnat til midnat.

    Jeg har nu aldrig fundet myterne i de religioner agtværdige. Tænkt sig, at det både er tilladt med incest samt slaveri og at menneskeofring (af Jesus) er prisværdigt. Jeg bliver dårlig blot af, at tænke på det.

    Til de interesserede kan jeg anbefale bogen Bibelen historisk set. Sandheden om Bibelen skrevet af Bendt Ankarfeldt.


    Når det er skrevet, så vil jeg nævne, at efter sådan en start, så kan jeg hvile mig resten af dagen med rigtig god samvittighed.

    SvarSlet
  4. Okay, jeg havde ikke lige set det som et oplæg til en teologisk diskussion, men når det er sagt, så mener jeg jo at man skal læse Bibelen med de rette briller på. Det var en anden tid, og de kulturelle normer var vidt forskellige af dem som vi lever med i dag. - Jeg tror ikke at du finder hverken kristne eller jøder, som accepterer incest eller menneskeofringer.

    Bortset fra det, så har du jo ret: man har verdens bedste samvittighed, når man har startet dagen med ordentlig motion!:o)

    SvarSlet