Sider

onsdag den 5. maj 2010

Åh, blomster!

I dag så jeg på FB, at en af mine bekendte havde fået en uventet buket blomster og det fik mig til at tænke:
Hvorfor er det, at en buket blomster er det mest fantastiske at få foræret?

Det tog mig lidt tid, at komme frem til svaret, fordi at det var så hovedrystende enkelt: De dør.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man ikke bruge dem til noget; man kan ikke gemme dem til en regnvejrsdag eller til dårlige tider. De er der her og nu, og man kan ikke andet end at nyde dem.
Uanset hvad man gør (eller ikke gør*host, host*) så  forgår de.

De er så ligegyldige i forhold til noget som helst praktisk, og netop derfor elsker vi dem!
Måske skulle du sende en buket, til en du holder af?:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar