Hvornår er det lige, at man bliver så voksen og moden, at man holder op med at drikke lidt for meget (okay; meget for meget) vin på en hverdagsaften?
I går var jeg hjemme hos bedsteveninden, sammen med en anden veninde fra gymnasiet og Hr. Kæreste. Vi startede med en flaske champagne-agtigt noget, og nappede derefter 2 flasker rødvin. Hr. Kæreste havde tilbudt at køre hjem, og gymnasieveninden drak ikke rigtig noget, så bedsteveninden og jeg fik en tår over tørsten.
Tror I lige at jeg fortrød det, da vækkeuret ringede i morges? Og igen, da den første patient jeg tilså havde en pulserende blødning på kæben?
Nuuui, det er en lang dag på arbejdet, når man går og har det dårligt! (Men nu er der 3-dages weekend OG solen skinner, så jeg brokker mig ikke! Skal bare lige have en lur...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar