Sider

onsdag den 12. maj 2010

"Er der 3 huller?!"

Advarsel. Hvis du er meget snerpet, så skal du nok springe det her indlæg over. 

Forleden dag havde jeg en samtale med en anden kvinde. Lad os - for nemheds skyld - kalde hende "Søs".:oD
Jeg havde fortalt om en patient, som uheldigvis havde valgt at benytte sig af cherrytomater i stedet for Love-Balls. Den stakkels kvinde måtte sendes ned på operationsgangen, til bedøvelse og skylning. Her er det så at guldkornene begynder at strømme ind:

Søs: "Jamen kunne hun ikke bare tisse det ud"
Mig: "Tisse det ud af skeden, eller hvad?" (griner lidt)
Søs: "Øhm, jae..."
Mig: "Du kan jo ikke tisse noget ud af skeden, du tisser jo igennem urinrøret"
Søs: "Har man 3 huller?!?"
Mig: (Efter jeg er færdig med at rulle rundt på gulvet af grin) "Ja." (Herefter følger en længere forklaring om blæren, livmoderen og tarmsystemet. Jeg vil spare jer for den.)
Søs: (Tydeligt chokeret)"Hvilket hul er det så man dyrker sex i?"

Så lader vi bare det faktum, at hun er sidst i 20´erne, gift og har et barn stå et øjeblik. Man kan ikke være lige skarp hver gang...;o)

I tilfælde af at kære Søs har lidelsesfæller, der ikke har tilbragt teenageårene med et spejl imellem benene, så er der lige lidt service-info her:

5 kommentarer:

  1. Hahaha hvor skægt :-D

    Jeg var også ude for en lignende episode for nyligt, hvor jeg snakker med min homoven og en veninde omkring kvindens underliv og får sagt noget med, at vi jo har tre huller...veninden siger så senere "haha han troede på at vi havde tre huller - hvor dum er han"! Hvor jeg så måtte sige "Øhm hvor dum er du"! Utroligt så lidt nogen kvinder ved om deres egen krop.

    SvarSlet
  2. Er det så nu jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg faktisk også var noget oppe i alderen inden jeg fandt ud af dette??? Blev faktisk også helt pinlig over mig selv, og satte mig ned og fik nærstuderet "Kvinde kend din krop" så jeg ligesom havde en ide om hvad det der foregår.......downunder ;o)

    SvarSlet
  3. Ha ha - tak for historien Charlotte.

    Og tillykke med, at du nu er halvvejs i bogudfordringen.

    SvarSlet
  4. Et oplagt spørgsmål trænger sig på: hvorfor måtte hun "til bedøvelse og skylning"?
    Fordi tomaterne gik i stykker på vej ud/ind?
    Eller fordi de var sprøjtede og hun reagerede på det?

    Et par fingre kunne vel ellers have åbnet tilstrækkeligt til at hun kunne have fået dem ud?

    SvarSlet
  5. Det er skræmmende hvor lidt nogle kvinder og mænd ved om deres eget underliv.. Endnu en god grund til at ændre faget "seksualundervisning" til krops- og sex undervisning.... Flere timer af det i folkeskolen....

    SvarSlet