Sider

torsdag den 17. juni 2010

SÅ gammel er jeg altså heller ikke!

I går var jeg lige et smut forbi det nye Sillebroen. Indrømmet, publikummet som jeg mødte en tidlig onsdag eftermiddag var måske lige rigeligt ungt, men det generer mig nu ikke.... Eller, det vil sige at det plejer det ikke at gøre.  Inde i H&M mødte jeg nemlig 2 piger. Jeg er ikke verdens bedste til at bedømme alder, men de var vel mellem 12-14 år gamle.

Piger: "Undskyld, må vi lige spørge dig om noget?"
Mig: "Ja, selvfølgelig."
Piger: "Det er fordi at vi skal købe en gave til vores mor, men vi kan ikke helt finde ud af hvad det skal være. Tror du at denne eller denne vil være bedst? (Pigen holder 2 bluser op foran mig).
Mig: "Øhhhh..." (I chok over, at pigerne tror, at jeg kan hjælpe dem med tøj til en... hvad.... 40 årig?)
Pige: "Jae?" (Kigger opfordrende på mig)
Mig: "Pyha, det ved jeg ikke, I kender hende jo bedst selv, men den blå er meget fin..."

Tror I lige, at jeg fik driblet lynhurtigt ud af det center?

2 kommentarer:

  1. HAHA...! Undskyld, men jeg kan ikke stoppe med at grine! Jeg har det på præcis samme måde, når forældre siger til deres små børn (der står i vejen); flyt dig, så DAMEN kan komme forbi - så løber det mig koldt ned af ryggen! Hvornår faen er jeg blevet en dame?
    SUK! ;o)

    SvarSlet
  2. Ha ha, det vænnede jeg mig til da jeg som 16-årig arbejdede i Kvickly - der bliver man tilsyneladende automatisk til en dame, bare fordi man har en grim trøje og et slips på!

    SvarSlet