På landet...

Efterhånden har jeg jo tilbragt en hel del tid i noget mere... øhm, landlige omgivelser end jeg er vant til. Kæresten er ikke ligefrem bymenneske, og som gammel hestepige så er det jo ikke så svært at vænne sig til alle de marker. Der er dog nogle ting, som man ikke baaaare sådan lige vænner sig til:

• På landet hilser folk på en på gaden. Også selv om de ikke kender dig. Også selvom de ikke er ubehagelige stalker-typer, men bare helt almindelige mennesker. Virkelig.
• Supermarkedet lukker tidligt - der er ikke plads til sidste-øjebliks indkøb i denne by.
• Døgnåbent på tanken? Ha, ha, ha!
• Her er helt stille om natten. Heeeeeeelt stille! Savner nogle gange et lille bitte sammenstød, eller et  udrykningskøretøj der suser forbi.
• De slukker for gadelamperne klokken 01.00. Så kan man ellers vandre hjem i bælgmørke (Og det er BARE mørkt!).

Til gengæld er her fred og ro, unaturligt stjerneklart, man kan altid få en parkeringsplads og der dufter helt utroligt af blomster, marker og græs, når det lige har regnet..... Og når solen skinner, så føles det fuldstændig som om man har sommerferie, når man går imellem markerne!:o)