Søster, Svoger, Kæresten og jeg var taget ud i skoven, hvor der er gode, høje træer til den slags.
Alle var selvfølgelig sikret efter alle kunstens regler, så der var ikke nogen reel chance for at falde ned, men nu er frygt jo sjældent rationel...
Jeg kom op til top-ankeret, efter at kæresten havde narret mig med et "det tæller først, når du har læst det der står oppe over" (okay, jeg burde nok have regnet ud, at der ikke stod noget midt oppe i et træ!), men hey - op kom jeg!
Lidt senere kravlede jeg op igen, denne gang for at rapelle ned. Indrømmet; jeg rappellede ikke heeeeelt ligesom man ser på film, men det var altså også virkelig frygtindgydende at kravle ud fra grenen, og smide al ens vægt i selen. - Desuden kunne man - hvis man ikke var forsigtig - komme til at drejerundt om træet!
Sådan her ser der ud oppe fra topankeret, som er ca 20 meter over jorden. Det er her jeg rapellede (-agtigt;o)) ned.
Den hvide prik ved foden af træet er Søster...
Og her sidder jeg så oppe i topankeret, og klamrer mig fast. (Det er som om betegnelsen Tree-hugger giver en helt ny mening nu!)
Ja, jeg var rimelig presset....
Bortset fra et par enkelte næsten-panik, hvor jeg måske kom til at hyperventilere lidt (ER bare ikke en god løsning!), så gik det godt - og jeg har masser af blå mærker og myggestik til at minde mig om dagen....;o)
Du er så sej Charlotte!
SvarSletHeld og lykke med næste udfordring.
Jeg har også højdeskræk; men vil gerne springe faldskærm. Tror du det har virket, at klatre i træer?
SvarSletDit foto direkte ned gør mig ør i hovedet. Hvis jeg skal i gang med noget lignende, så skal jeg i hvert fald ikke kigge så direkte ned, så kommer jeg i til, at kramme træer over af frygt for, at falde ned.
Sejt! Det ville jeg godt nok ikke turde!
SvarSletHammy: Det finder jeg ud af på søndag. Når jeg sidder på kanten i flyveren og skal kaste mig ud i 1000 meters højde. Og så ellers hænge der helt alene.
SvarSletJeg havde slet, slet heller ikke overskud til at kigge ned, men Kæresten sad deroppe også, så det var ham der tog billeder, koblede mig fra det ene reb til det andet, osv. Kunne overhovedet ikke lave så meget som en lille bitte knude, da jeg sad så højt oppe!
Kristina: Det gør jeg i virkeligheden heller ikke, men stædighed kan få en til så mange mærkelige ting... Men nu har jeg jo heller ikke gjort det endnu...;o)