Touché?

I går havde jeg en snak med en flok veninder. Om mig. Og om hvordan jeg er overfor mænd.
Jeg  ved godt, at de mener det på den bedste måde, men det rammer alligevel lidt, når udsagn som "der er nok en grund til, at du er single" kommer på bordet. Og sådan som de fremlægger det, kan jeg også godt se, at jeg måske er lige vel hurtig til at dømme dem ude.

På vej hjem i bilen sad jeg og tænkte over det, og jeg kom frem til, at jeg måske af og til er hård. Men jeg tror bare, at det i sidste ende handler om kemi. Og at hvis den er der, så ville jeg synes at det var hyggeligt, at han sender sms´er hver morgen, i stedet for at finde det irriterende.

Og så kom jeg hjem og læste det her indlæg, som Linda har skrevet. Og så kom jeg måske til at dele hendes tvivl lidt? Hvad hvis jeg ender som en Isdronning, hvis eneste replik i livet er "duer ikke, væk!"? Og jeg så slet ikke når at se hvilken kemi der kunne udvikle sig, fordi jeg har droppet dem alt for hurtigt?
Jeg har virkelig tænkt over det, men jeg holder alligevel fast i min oprindelige tanke. I sidste ende er det kemi det handler om. Og hvis den er der, så er det lige meget om han hedder Jørgen, går i hvide tennissokker eller er hypokonder. Punktum.

Men selvom jeg holder mig ovenstående i mente, kan jeg jo godt give tøsernes slagplan en chance. Uden at afsløre for meget, kan jeg fortælle at den indeholder gåture og kaffe, men ingen biografture eller sofa-hygge.;o)