I dag havde vi i klassen en ret interessant diskussion om lyst- og behovsudsættelse.
Det viste sig, at jeg på mange områder er modsat resten af klassen.
Jeg spiser fx. gerne dessert til aftensmad - og så napper en ostemad ved 21-tiden, hvis jeg er blevet sulten igen.
Jeg drikker også altid min bedste flaske vin. Det der med at gå og gemme det bedste "til en særlig anledning" er ikke mig. Tænk hvis jeg skulle blive ramt af en lastbil, og så nåede jeg aldrig at drikke andet en middelgod vin?
Selvfølgelig lever jeg ikke uden behovsudsættelse, men jeg forstår ikke de mennesker, som altid skal fokusere på det sure i stedet for det søde?
Hvorfor må man ikke spise chokolademaden inden leverpostejmaden? - Hvis man nu gjorde det, så ville det jo hele tiden være det bedste man havde, som man var i gang med, i stedet for hele tiden at se hen imod noget andet end det man har (den der gemmer til natten...).
Hermed en opfordring til alle om at tage de fine tallerkner frem, drikke et glas vin, spise noget chokolade eller hvad man nu har lyst til. - Og så på en helt almindelig mandag...;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar