Sider

lørdag den 7. november 2009

Vi byder velkommen til Katten Charlie.



Så har min lille hyggelige lejlighed fået en beboer mere. Der er tale om Katten Charlie, som har boet hjemme hos Søster og Svoger i nogle år. Desværre harmonerer en kat ikke sammen med en lille-bitte baby med vejrtrækningsbesvær, så jeg har indvilliget i at overtage ham.

Jeg er jo ikke et decideret kattemenneske, men jeg har passet Charlie et par gange og han er nu meget stille og fredelig, så det skal nok gå. Vi havde lige et øjebliks uoverensstemmelse i bilen på vej hjem, da han pludselig kom springende op på forsædet, da vi kørte på motorvejen. Hvordan han vaar kommet ud af transportkassen er stadig uvist - lågen var nemlig lukket, da jeg tog den frem for at proppe ham ind i den igen!

Jeg har aldrig haft kat før, så jeg er gået i gang med at researche - jeg kan ikke gå uforberedt ind i at tage ansvar for en kat. Indtil videre går det nu meget godt; han har allerede spist 3 edderkopper og sidder ellers i vindueskarmen og kigger ud.:o)


3 kommentarer:

  1. Nu vil jeg lige være sådan rigtig kattemenneske-agtig (jeg øver mig jo også ;) ) og sige: Nøøøøøj, hvor er han søøød. Elsker at han er rød!

    SvarSlet
  2. Okay, så øver jeg mig også lige. Ved du godt hvor nuttede katte er, når de ligger på ryggen, så deres nuttede poter bare 'hænger' over deres mave. Man får lyst til at "prutte" dem på maven! - Det gør jeg nu ikke, for jeg er ret overbevist om at katte ikke er til den slags, og jeg skal ikke være hende der trykker på ninja-knappen!;o)

    SvarSlet
  3. Hahaha. Måske skal I lære hinanden bedre at kende før du gør det (kan du læse det - jeg er god til det der kattesnak).
    Og så siger jeg lige noget mere kattesnak - jeg vil gerne møde Charlie (fint navn forresten!) - jeg inviterer lige mig selv ved lejlighed. ;)

    SvarSlet