Sider

mandag den 2. november 2009

Ej, seriøst?



I dag var jeg tilbage på arbejdet - fantastisk!

Jeg har haft en skøn dag, sammen med mine faste makkere. Hele dagen har vi kørt rundt til akutte patienter og flere af dem var så alvorlige, at vi også fik lægebilen med. Hele to af gangene viste det sig, at det var den læge, som er med i den nye sæson af Hospitalet. Jeg ved godt at man ikke bider mærke i hvem der tilfældigvis er med, når man ser programmet (og at det sikkert bliver klippet fra), men det var bare meget grænseoverskridende at stå at arbejde med en alvorlig syg patient med en kameramand hængende ind igennem ruden til bårerummet.

Da vi var færdige med turen talte vi også om det, og jeg var da heller ikke alene om mine følelser omkring at blive filmet på arbejdet. Pyha, jeg har fornyet respekt for de reddere, læger og sygeplejersker som gør det som en fast del af deres hverdag! Men kamerahold eller ej; jeg elsker mit arbejde!

1 kommentar:

  1. Jamen, så er du jo på rette spor....så kan vi jo passende skrive din manus til din næste optræden imorgen :D

    SvarSlet