Sider

torsdag den 20. juni 2013

Pulled Pork.

Kender I det når man skal lede rundt på nettet efter opskrifter hver gang man skal lave en bestemt ret?
Sådan har jeg det med pulled pork. Jeg kan aldrig huske hvor mange grader ovnen skal stå på, hvad der skal i dressingen til coleslawen og hvad der nu gav det sidste pift til BBQ-saucen.

Derfor bliver det nyt hver gang - men i dag blev det virkelig lækkert, så nu skriver jeg ned hvad jeg gjorde!



For at lave Pulled Pork skal du bruge et stykke nakkefilet - mit var ca 1,2 kg. Dagen inden servering skal den gnides med en dry rub. Den lavede jeg af:
Chiliflager
Brun farin
Cayennepeber
Friskkværnet peber
Chilipulver

Bagefter pakkes den tæt ind i WitaWrap og kommes i køleskabet.

Om morgen på selve dagen (du kan fx. få din mand til at gøre det, inden han tager på arbejde;o)) pakker du stegen ud, og kommer den i et ildfast fad. Hæld lidt vand i bunden, så det står et par centimeter op ad stegen. Kom den i den kolde ovn og tænd på 100 grader (ikke varmluft).
Så lader du bare stegen stå der og hygge sig 12-14 timer. Hvis du har kortere tid, så skru op på 110 grader. Den skal ende med en kernetemperatur på 95-96 grader - så er fedt og bindevæv smeltet væk, og du har det lækre kød tilbage!

Coleslaw:
4-5 groftrevne gulerødder
½ fintsnittet spidskål.

30 g. sukker
30 g. mayonaise
1 tsk. Dijonsennep
Friskkværnet peber
Salt
3/4 dl. vindruekerneolie
1/4 hvidvinseddike

Grøntsagerne blandes godt. Dressingen piskes godt sammen, til den er helt glat. Vendes i grøntsagerne - endelig ikke for meget, så det søber! Kom det i en platikbøtte og i køleskabet i min. 3-4 timer. Rør i det af og til.

BBQ-dressing: (Jeg lover dig - det bliver den bedste du nogensinde har smagt!)
1 dl. ketchup
½ dl. æblecidereddike
1-2 spsk Sriracha Hot Chili Sauce
1½ spsk. brun farin
Tørrede chiliflager
Friskkværnet peber + en smule salt
Lidt færdig BBQ-sauce

Pisk det hele sammen, dæk det til og lad det trække i køleskabet indtil servering.

Når kødet er færdigt trækker du det fra hinanden med 2 gafler, og lidt af stegesaften dryppes henover. Serveres i burgerboller m. coleslaw og BBQ-sauce. Enjoy!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar