Sider

lørdag den 13. april 2013

Ammehjerne?

Nu ammer jeg godt nok ikke længere, men jeg kan ikke finde nogen anden forklaring.

Hvorfor er det, at jeg igen og igen laver den samme fejl? Jeg tænker, "jo, det kunne da være hyggeligt med en smuttur i centeret, bare mig og Nikolaj".

Jeg glemmer bare, at efter cirka 5 sekunder, så gider han ikke at sidde i vognen mere, men laver flitsbue og skriger indtil man tager ham op. Og så kan man ellers bytte sko i Skoringen, finde og købe babytøj i H&M, købe ind til aftensmaden i Kvickly og finde pædagogisk stimulerende legetøj i BR. Alt sammen med unge på armen.

Kan nærmest ikke mærke min højre arm og skulder. Spurgte manden om han mon troede at det var en fibersprængning (seriøst, det gør nas!), men han mente at jeg overdrev.
Måske lidt kage kan hjælpe på sagerne? (Og i morgen kan I så få et indlæg, hvor jeg undrer mig over at jeg stadig mangler at tabe 2 kg.;o))

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar