Sider

tirsdag den 16. marts 2010

Ét kondom rigere.

Nå, så så man lige mig stå inde på Hovedbiblioteket (som forøvrigt er det mest forvirrende bibliotek EVER).
Jeg havde trukket et nummer og stod i kø i receptionen, da denne her unge fyr begynder at snakke med mig:

Ham: Kommer du tit her? (Seriøst? Bruger folk virkelig den?)
Mig: Nej, det er faktisk første gang. (Det var det - har klaret mig fint med mit lokale bibliotek indtil nu)
Ham: Nå okay, jeg synes også du lød lidt jysk*smiler slesk*.
Mig: Jeg er født og opvokset i København. Ikk´ meget jyde dér. (Begynder nu at kigge desperat på nummertælleren, som om jeg med tankens kraft kan få den til at bippe mit nummer)
Ham: Nå okay. Jeg tænkte bare at du måske var ny i byen og ville have en guidet tur... (Virkelig? Er der snart plads til flere klichéer?)
Mig: Nej tak.
Ham: Nå okay... Men hvis du skifter mening, så er mit nummer her, siger han og rækker mig et kondom (!) hvorpå han i forvejen har skrevet sit nummer.

Fuldkommen forstenet tager jeg imod kondomet (!!), ude af stand til at udtrykke min sindstilstand, som byder på lige dele forundring, forargelse og afsky. Tror bare at jeg bestiller bogen hjem til mit lokale bibliotek næste gang....

5 kommentarer:

  1. Ha ha - man må da sige at han prøvede.

    SvarSlet
  2. Eeeew....
    Det der er bare for meget desperado!!

    Iøvrigt, så er Herlev vel ikke København? ;)

    SvarSlet
  3. Ja, det må man sige!
    - Og Herlev er jo teknisk set Storkøbenhavn...;o)

    SvarSlet
  4. HA HAHAHAHAAHA, der døde jeg næsten af grin!!! Er du SIKKER på at du ikke var offer for skjult kamera? Damn, man er ikke så lidt fræk, når man deler sit nummer ud på kondomer!

    SvarSlet
  5. Natascha: Jeg har overvejet det, men der plejer de da at afsløre det overfor 'offeret' bagefter, gør de ikk´?
    Underligt, det var det i hvert fald....

    SvarSlet