Hvis der er mennesker jeg virkelig beundrer, så er det altså løbere. Især den hardcore vi-løber-uanset-vejr-og-vind-agtige slags. Seriøst, når jeg kører til Hospitalet kl. 06.15, møder jeg løbere der let og elegant hopper hen over snedriver, fejemaskiner og grædende børn på vej til institution. Ja, de ser nærmest ud til at nyde det?
Grunden til at jeg beundrer dem sådan, er at jeg gerne selv vil være 'en af dem'. Sådan en type der "lige napper en 10´er", snører skoene når man er frustreret og bare kobler fuldkommen af til lyden af ens egne skridt imod den hårde asfalt.
Jeg har forsøgt mange gange, men hver gang jeg prøver igen blusser min skinnebensbetændelse op igen.
(Og nu behøver I ikke at komme med en masse gode råd. Jeg har prøvet alt. Virkelig.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar