Hvad? Er det ikke sådan?

Jeg havde jo egentlig tænkt mig, at min blog ikke skulle være sådan en der er fyldt med graviditetsting, og senere babyting. Jeg hader selv de der "Se, nu har Karl-Børge samlet en Legoklods op"-indlæg, og det ER altså ikke særligt interessant at læse om andres børn der har feber/ikke feber/sover/ikke vil sove/osv. You get the point.

Men så blev jeg alligevel lidt ramt, da Linda skrev et indlæg forleden dag, hvor hun sagde:

Eller planlægger børn, og dermed stadig er der, hvor man i al hemmelighed stadig tror, at alle de mødre, der tuder og klager og har rande under øjnene og børn med pletter på tøjet, bare ikke har fattet konceptet ”planlægning”, hvilket man gudskelov selv har, og derfor med sikkerhed bliver verdens mest udsovede, veltrænede og laid back mor, når den tid kommer. Jamen, det troede vi sgu da alle sammen, gjorde vi ikke?

Hej, hej, det er jo mig.

ER det ikke sådan? Skal man ikke bare sørge for at have styr på tingene, så man kan være overskudsagtig mor, med masser af energi til vennemiddage, 3-retters kokkereren, vægttab, havearbejde, et rent hjem og nybagt kage hver gang nogen kommer for at se vidunderet?

Fuck, altså.

Hvorfor siger folk først sådan noget nu?