Sider

søndag den 12. februar 2012

Mazarintærte m. nougat.

I går aftes fik vi en lææækker mazarintærte. Jeg har aldrig prøvet at lave sådan en før, men jeg fandt en opskrift som jeg justerede lidt. Min version lyder sådan her:

Bund:
125 g koldt smør
175 g mel
3 spsk sukker
1 æggeblomme (gem hviden til fyldet)

Fyld:
150 g blødt smør
1 knsp. salt
125 g sukker
200 g revet marcipan
1 æg
1 æggehvide

Glasur:
200 g smeltet blød nougat

Smuldr smør i melet. Tilsæt sukker og æggeblomme. Saml hurtigt og stil på køl en times tid.
Beklæd en tærteform med dejen.
Rør sukker, salt og det bløde smør grundigt sammen. Rør marcipan blødt med ægget og æggehviden. Bland de to ting sammen og fordel det over den ubagte bund. Bages 23-24 min ved 180 grader (varmluft). Køles lidt af.
Den smeltede nougat (smeltes i vandbad) smøres på. Pynt med nødder eller hvad du ellers finder på.:o)

29 kommentarer:

  1. Hejsa. Kan denne bages dagen i forvejen, eller vil du anbefale at den bages lige inden?

    SvarSlet
  2. Den kan sagtens bages i forvejen, det skader den overhovedet ikke at den lige 'sætter sig'. :o)

    SvarSlet
  3. hvor læge kan den holde sig?

    SvarSlet
  4. Jeg kan fortælle dig, at Michelin kok Henrik Yde har omtalt din opskrift som "verdens bedste mazarin" som han har lavet mange gange til jordbærtærte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja det fandt jeg ud af i går. Meget sjov historie. :o)

      Slet
  5. Tillykke med de flotte udtalelser.. Prøve lige at lave din kage.. Måske få jeg også en stjerne.. Fra mand og børn selvfølgelig

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv min kagehadende mand kan lide den!

      Slet
    2. Hvilken størrelse tærteform anbefaler du?

      Slet
    3. Jeg bruger en tærteform med en diameter på 25 cm. til denne opskrift.

      Slet
  6. Hej:=) skal blommerne/hviderne som bruges hver for sig være pasteuriseret ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, du deler bare et helt almindeligt æg. :o)

      Slet
  7. Hej :-)
    Kunne man lave det i små "dessert" tærteforme i stedet for en "stor" form, så det er mere portions anrettet?
    Mvh. Vicki

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man sagtens - bare sørg for at du får rullet dejen relativt tyndt ud, så du ikke får alt for meget dej ift. marcipanfyld. Og så skal de selvfølgelig have kortere tid i ovnen. :o)

      Slet
  8. Virkelig lækker mazarintærte. Kan også varmt anbefales som dessertkage med råcreme og frisk frugt.

    SvarSlet
  9. Meget, meget lækker mazarintærte. Jeg vil mene, den er bedre dagen efter end samme dag. I øvrigt putter jeg ganach på af 1 dl piskefløde og 200 g mørk chokolade (smeltes sammen) på.

    SvarSlet
  10. Fantastisk lækker kage. Den bedste mazarinkage jeg har smagt. Jeg smeltede mørk chokolade med appelsinsmag og kom ovenpå i stedet for nougat.

    SvarSlet
  11. Hvis den bages dagen i forvejen... Ville du så opbevare den på køl?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg ville lade den køle helt af og så opbevare den i noget tætsluttende på køkkenbordet.

      Kager har som udgangspunkt ikke godt af at komme i køleskab (men det kan man jo blive nødt til når der er flødecreme el.lign).

      Slet
  12. Jeg har fuldt opskriften slavisk og den er smuk gylden, men den er slet ikke bagt i fyldet? Hjælp. Er det meningen ?

    SvarSlet
  13. Hvordan ikke bagt? Den kan godt virke lidt ufærdig når man tager den ud, men den sætter sig når den køler af. Det kan også være at den simpelthen skal have længere tid i din ovn - eller du har brugt en form der er meget mindre end min?

    SvarSlet
  14. Kan den fryses? Skal bruge ca 40 mini-udgaver, så ville gerne kunne være lidt på forkant :-)

    SvarSlet
  15. Det kan de godt. (Sørg endelig for at få mørdejen helt tynd, når du laver små tærter - ellers kommer det til at fylde det hele, og så bliver den lidt trist)

    SvarSlet
  16. Hej Charlotte
    Jeg har faldt lige over din opskrift, men har et spørgsmål til fyldet
    Der står et æg og en æggehvide
    Dvs en blomme og 2 hvider ?
    Det lyder af meget med 2 hvider ��
    Skal den ene ikke piskes stift ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er rigtigt som det står - 1 helt æg + den hvide der er til overs fra mørdejen. Der er ikke noget der skal piskes, det skal bare røres sammen med de andre ingredienser. :o)

      Slet
  17. Hej Charlotte
    Hvilken type mel bruger du, og hvilket mærke marcipan?

    Bh
    L

    SvarSlet
  18. Hej unknown. Jeg tillader mig at svare, selvom at det er længe siden du spurgte. Jeg kan fortælle dig, at melet er ligegyldigt. Og til dig med ægget. Det står lidt forkert i teksten. Man bruger blommen fra det hele æg til mørdejen, og så har man så 2 hvider som bruges til fyldet. En hvide fra det hele æg og den ekstra hvide. Du har så en blomme i overskud, hvis du bruge almindelige æg. Jeg synes også selv at den bliver lidt tynd og ubagt. Dette kan afhjælpes ved at tilsætte kun den ene hvide, eller tage 30 gram smør ud af opskriften på fyldet. Det er smørret som går den tynd. Ellers kan man lige tilsætte 25 gram mel og beholde de 2 æggehvider. Jeg arbejder med bagning selv. Så ha tillid til mig. :-)

    SvarSlet
  19. Jeg kommer lige 2 spsk. mel i, for lige at samle den. Synes den er alt for klæg/blød i det. Men i dag skal den bages og i morgen inden min ven kommer, pyntes den med hindbærmousse og chokolademousse. Men en fantastisk mazarin.

    SvarSlet
  20. Den bedste opskrift jeg kender til jordbærtærte. Slår alle tærter jeg har smagt med mange længder.
    Jeg har bemærket at Henrik Yde har linket til din opskrift på Facebook. I opslaget står det at den uden for sæson kan bages med rabarber. Har du forsøgt dug med det? Og hvis du har, vil du dele din erfaring? De bedste hilsner Christine

    SvarSlet