Sider

fredag den 25. marts 2011

Det nye!

Hov, I har da slet ikke set vores nye, læææækre sofa?


Vi havde egentlig besluttet at vente med at købe en ny, indtil vi havde fået solgt den gamle 2-personers, lænestolen og puffen. 'Desværre' fik vi solgt puffen (som vi brugte som sofabord) først, og da der ikke var synderlig interesse for de andre ting, og det viste sig at være helt ustyrligt irriterende at undvære afsætningsplads, så fik jeg overtalt Kæresten til at vi smed de gamle ting på genbrugspladsen og købte en ny, stor sofa! her er både plads til at man kan tage sig en lur, smække benene op, eller krumme sig sammen med en bog i hjørnet - ligesom en sofa skal være!

Desuden har jeg nu også fået indstillet kanalerne på både fjernsyn og harddiskoptager (vi har jo også kun boet her i 8 måneder;o)), men det var ikke med min gode vilje. Havde glædet mig til at se Numb3rs + Criminal Minds, som jeg havde optaget. Troede jeg.
Jeg havde jo glemt at kanalerne ikke passer sammen, så derfor havde jeg fået 'De unge mødres drøm' i stedet. SÅ skuffende, at jeg blev nødt til straks at sikre, at den slags aldrig sker igen!:o)

3 kommentarer:

  1. Den ligner en rigtig rar flyder!

    SvarSlet
  2. Åh den ser dejlig blød ud! Jeg kigger lige forbi til en bette morfar ;)

    SvarSlet
  3. I har helt ret! (Og I er selvfølgelig velkomne til at komme forbi til en middagslur - det er den sååååå god til!:o))

    SvarSlet