Jeg lod mig overtale til at være hende der medbringer fastelavnsboller i morgen, så det fik jeg gjort i dag.
Jeg har hørt så meget godt om Carinas opskrift, så den brugte jeg og de blev præcis lige så gode, som forventet!
Dej:
2 dl mælk
50 g gær
1½ dl fløde
3½ spsk sukker
125 g blødt smør
½ tsk salt
450 g mel
Creme:
6 dl mælk
4 æg
6 spsk sukker
2 spsk vanillesukker
4 spsk maizena majsstivelse
Start med at lave cremen, så den kan nå at køle helt af. Alle ingredienser blandes sammen og varmes i en gryde i 20 min. til det har en passende cremet konsistens. Pas på, at den ikke brænder på, og pisk derfor jævnligt i den. Stil den da til afkøling.
Dernæst dejen: Smør smeltes i en gryde, mælk tilsættes så temperaturen er lillefinger-varm.
Gæret smuldres, og røres ud i det lunkne mælk/smør.
Tilsæt sukker, salt, fløde og mel og ælt godt sammen. Lad dejen hæve i 1 time.
Herefter rulles dejen ud og deles i firkanter og cremen fordeles på dem (1½-2 spsk. i hver). De lukkes sammen og vendes. Lad dem efterhæve 1 time.
Bages ved 225 grader i 10-15 min.
Når fastelavnsbollerne er kølet af, kan de pyntes med glasur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar