Sider

tirsdag den 29. marts 2011

Økonomisk nedtur.

Pyha, det var altså noget af en kindhest jeg fik i dag. I mange måneder har vores økonomi haltet lidt, så vi har haft et konstant overtræk på helt op til omkring 15K. Vi har haft fokus på det, men hele tiden tænk at det er fordi vi lige har købt vaskemaskine/reoler/knallert/sofa og hvad vi ellers har investeret i, under anstrengelserne på at skabe et fælles hjem der fungerer.

Jeg kunn bare ikke forstå, at det kunne blive ved med at være dét, så jeg loggede mig på Netbank, og satte mig til at sammenregne alle de poster, som repræsenterer mad & husholdning. Vores budget til det er på 3000 kr. om måneden, men da jeg fik talt sammen for denne måned, endte jeg på 5.913 kr!

.
.
.
.
.
.

Jeg gik helt kold, og ved slet ikke hvad vi skal gøre. Både Kæresten og jeg er rigtig glade for god mad og vin, men jeg havde altså ingen idé om, at vores forbrug af det var SÅ højt.
Nu trawler jeg nettet for gode sparetips, som kan hjælpe mig med at genoprette tingene. Indtil jeg finder det, så starter jeg med at se Luksusfælden (det gælder om at have motivationen i orden) og oprette et kuvert-princip, hvor jeg hæver de 3000 kr og så fordeler dem, så der er til hver uge.

Har I andre gode råd?

6 kommentarer:

  1. - Prøve kun at handle en gang i ugen.
    - Kigge reklamerne igennem efter gode tilbud.
    - Vi sørger også for at have de ting hjemme, som der skal til, hvis vi pludselig skulle få trang til friskbagte boller, rundstykker, kage e.lign.

    Ellers er kuvertsystemet godt, som du selv skriver :)
    Held og lykke med det! :)

    SvarSlet
  2. Madplan, madplan, madplan!!!
    Det sparer simpelthen så meget - hos os! Sæt jer sammen og lav den så det er 'livretter' der kommer på, så man ikke kører sur i det! Få den lavet og overhold den!! :)
    Jeg opdagede også en dag hvor mange penge jeg brugte i Netto og ABC-lavpris, men det har fået en ende nu ;)

    SvarSlet
  3. Åh ja, det er næsten det værste.
    Jeg skriver nemlig indkøbsliste + madplan, så jeg kan nøjes med at købe ind én gang om ugen. Jeg handler primært i Fakta/Netto, medmindre det er noget de ikke fører.

    Men ellers tak for de gode råd (for de ER nemlig gode!).:o)

    SvarSlet
  4. Øv en grim opdagelse.

    Sørger I for at bruge alt, det I får købt ind, så I indgår madspild?
    Jeg synes, der er meget at vinde ved at gennemgå køleskab, fryser og skabe ind imellem, så jeg kommer i bund, hvad jeg allerede har af forskellige varer, inden jeg køber nyt.

    SvarSlet
  5. Hvorfor har i hund, den er dyr

    SvarSlet
  6. Anette: Nej,det er vi måske ikke så gode til, men det er der taget højde for i den kommende uges madplan.:o)

    Anonym: Ja, det er rigtigt. Men en hund betyder utroligt meget for os, og da det ikke er et permanent underskud vi har, så vil vi ikke så meget som overveje at skille os af med ham.

    SvarSlet