Sider

fredag den 25. december 2009

På et splitsekund....


Kan alting ændre sig!
Det VED jeg jo egentlig godt, da jeg tit møder mennesker som netop har oplevet det splitsekund dér - men nu var det lige ved at være mig selv....

Her til aften havde jeg hentet 4 styks familiemedlemmer og vi var på vej til julemiddagen. Da vi kører på motorvejen ser jeg ud af øjenkrogen at den bil, som jeg er i gang med at overhale, smadrer dirkete ind i autoværnet og bliver slynget over i min vejbane. Jeg når lige at trykke speederen i bund, så hans bil passerer en millimeter bagved kofangeren, i stedet for at ryge direkte ind i siden på os.
Det næste kvarters tid gik så med at hjælpe den stive/skæve/høje/hvad han nu end var mand indtil kollegaerne kom og overtog.

Pyha, for en start på juleaften - det var lige dramatisk nok, når jeg nu var i et helt andet gear end når jeg er på arbejde. Vi kom for sent, men det var bare helt lige meget - vi var glade for at være der, og aftenen forløb da også uden andre uheld end lidt rødvin på dugen...;o)

Jeg håber, at jeres aften har været lidt mere stille og rolig... Glædelig jul!

1 kommentar:

  1. Avs! hvor en oplevelses Charlotte, godt at du kunne hjælpe til.
    Håber du havde en god jule aften under alle omstændigheder.

    Glædelig jul og godt nytår

    SvarSlet