Jeg skriver fordi...

I dag var der en af mine venner der spurgte mig om hvorfor jeg blogger.
Det var jo et meget godt spørgsmål, som da også har fået mig til at tænke efter...

Jeg startede jo bloggen sidste efterår, da jeg tog et afbræk fra hverdagen og flyttede til Mariager (aka. Verdens Mindste By) i et par måneder - bare så folk der hjemme kunne følge lidt med. Langsomt greb det om sig, og jeg opdagede hvor afslappende jeg egentlig synes det er at skrive. For eksempel som nu, hvor jeg sidder i sofaen med et krus rygende varm kakao og et tæppe (og uldsokker, min tykkeste trøje og et stort halstørklæde, fordi varmen er gået i min lejlighed) og skriver - det er bare hyggeligt.

At blogge er blevet en slags afkobling, hvor jeg kan skrive lige det jeg har lyst til - uden nogen siger mig imod!:o) Den observante ven, som stillede spørgsmålet spurgte også ind til, hvorfor der er et enkelt område af mit liv, som jeg går fuldkommen udenom her på bloggen - l'amour.

Til de nysgerrige kan jeg sige at det er et helt bevidst valg. Min blog er åben for alle og jeg ved at fx. mine forældre læser med af og til. Det samme kunne min stationleder, makkere eller nabo også gøre og derfor er der lukket for den del. Jeg skal ærligt indrømme, at det af og til har kriblet i mig, for at fortælle om tåkrummende, dejlige, sjove, spændende eller interessante oplevelser af den art, men det ville alligevel komme for tæt på, når jeg ikke ved hvem det er jeg fortæller historierne til.

Sidst, men ikke mindst, så blogger jeg fordi I læser det. Jeg har jo sådan et smart statistik-værktøj, som gør at jeg kan se hvor mange unikke læsere jeg har hver dag og jeg bliver lidt overrasket (og smigret) hver gang jeg er inde at kigge; tænk at der er så mange det finder mine indlæg interessante. - Jeg sætter pris på jeres interesse.:o)